6. klassernes parlament
Af Lisbet Kühn, lærer på Tallerupskolen, og Jeppe
Bundsgaard, ph.d. -studerende ved Danmarks Pædagogiske Universitet
I skriver at pelsdyr aflives på en ondskabsfuld måde, men
det er vel de færreste pelsdyravlere der synes det er sjovt at slå dyr ihjel,
skriver Marie, Lone og Jan fra Østerby Skole til Lars, Sanne og Helle fra
Vesterby Skole i deres elektroniske konference.
Vi har prøvet at skrive vores diskussioner sammen til disse
forslag
., skriver Lars, Sanne og Helle en lille uges tid og nogle hundrede
indlæg senere.
Debatten var
engageret og seriøs da mere end 100 elever diskuterede anskudte fasaner,
mishandlede mus, døde ræve og lykkelige burhøns i 6. klassernes parlament.
Eleverne afprøvede en af fremtidens demokratiske debatformer og overskriften
var Dyrevelfærd. I løbet af to intense uger lavede de hjemmesider om dyrs
vilkår, forholdt sig til argumenter i debatten om dyrevelfærd og diskuterede i
eletroniske debatfora med elever fra andre skoler.
Handlekompetence
Til arbejdet med parlamentet havde vi og de øvrige lærere
oprettet en hjemmeside og som optakt lagde vi læserbreve ind, hvor Amor Fox
for eksempel harcelerede over pelsdyravl og Dr. Dyregod argumenterede mod
dyreforsøg.
Eleverne søgte i første omgang viden på nettet, så de havde
noget at skrive de første oplæg ud fra. Hver gruppe fik tildelt (!) et
synspunkt som de skulle argumentere
for. Dels fordi vi ønskede problemstillingerne belyst fra flere sider og dels
for at give alle elever et synspunkt at gå ud fra. Ikke alle elever i
den aldersgruppe har automatisk en mening om alt. Senere i forløbet var
argumentationen friere, men fremgangsmåden gjorde at alle elever fik større viden om emnet, hvilket faktisk
fik nogle af dem til at ændre holdning!
Synspunkterne blev fremlagt i de elektroniske fora som var
knyttet til parlamentets hjemmeside. Argumenter blev fremført og modbevist, der
blev modargumenteret med kendsgerninger og følelser, men efterhånden nærmede
holdningerne sig hinanden og til sidst formulerede eleverne deres fælles
indstilling til jagt, burhøns, forsøgsdyr og pelsdyravl.
Undervejs havde eleverne fra de fire skoler skrevet med og
mod hinanden og hele forløbet sluttede med et fællearrangement, hvor eleverne
mødtes og fremlagde deres synspunkter
for hinanden og for to politikere.
Selvfølgelig kan eleverne ikke ændre verdens gang og dyrs
vilkår på denne måde, men det var heller ikke hensigten med forløbet. Målet var
snarere at give eleverne en fornemmelse af hvordan man som almindelig dansker
kan deltage i demokratiet og debatten og måske ad den vej være med til at
påvirke holdninger hos vælgere og folkevalgte.
Telehøring
Normalt er der larmende tavshed, når elever skal kommunikere
i elektroniske fora. IT-forskerne på Danmarks Pædagogiske Universitet taler
ligefrem om nødvendigheden af at analysere den elektroniske tavshed.
I 6.klassernes parlament var det nu ikke tavshed der var
kendetegnende. I den uge projektets elektroniske debat varede, var der mere end
400 indlæg i foraene.
Det tilskriver vi flere faktorer. Eleverne var rustede til
debatten gennem den viden de havde fået ved at undersøge emnet, og grupperne
skulle i starten argumentere for deres tildelte synspunkt, så ingen havde deres
egen person på spil. Med læserbrevene havde lærerne afdramatiseret det at
skrive på nettet og endelig havde vi valgt af bruge telehøringen som form.
En telehøring adskiller sig på flere punkter fra andre
elektroniske debatformer. For det første er den forberedt som vi lige har
beskrevet og for det andet er der et klart defineret mål i dette tilfælde at
eleverne via nettet skulle lave et
fælles oplæg om dyrevelfærd inden for hvert
af fire områder. For det tredje er der en ordstyrer, der samler op på
debatten undervejs og holder den rettet mod målet.
Et almindeligt problem i elektroniske debatter er, at
deltagerne ikke kender hinanden. Det problem løste eleverne selv. I starten af
forløbet lavede de hver en præsentationsside med billeder af filmstjerner og
andre kendte (heriblandt naturligvis Henrik Voldborg), biler og fodboldhold og
med hver sin gæstebog. I gæstebøgerne
blev der skrevet livligt frem og tilbage om dyrevelfærd, hjemmesidernes
kvalitet, popidoler og alle de andre emner unge mennesker interesserer sig for
i dag her er stof til flere sociologiske studier.
Hvorfor 6. klassernes parlament
Vi gennemfører i dette skoleår et aktionsforskningsprojekt,
der skal ligge til grund for Jeppes ph.d.-afhandling. Projektet har til formål
at udvikle en danskfagets IT-didaktik gennem konkrete planlægnings- og
undervisningsaktiviteter og refleksion herover. Det er vores holdning at IT
ikke blot kan bruges til at effektivisere eller gøre undervisningen mere
interessant for eleverne, men at skolefagene og i vores sammenhæng særlig
dansk får nye eller forandrede opgaver som konsekvens af at vi anvender
informationsteknologi i stadig stigende grad.
Et centralt eksempel på de nye opgaver er internettet. Jeppe
undersøgte i begyndelsen af aktionsforskningsprojektet elevernes arbejde med
internettet og han fandt at det er de færreste elever der behersker de
teknikker og læsestrategier der skal
til for at få glæde af internettets potentiale som en kæmpe database af
tekster. Eleverne kan søge efter popidoler og sjove billeder på Google og de
kan surfe, men de kan meget sjældent søge og finde tekster med en særlig
vinkel eller tekster om problemstillinger der ikke er i mainstream.
Det kræver en lang række danskfaglige færdigheder såsom forskellige læseformer, tekstanalyse
med mere at finde frem til netop de måske fire tekster der findes på
internettet om fordelene ved at opdrætte burhøns ud af de tusinder der på den
ene eller den anden måde handler om burhøns og om elever der lever som
burhøns i deres klasseværelser...
Eleverne i parlamentet arbejdede med søgning og læsning
efter nogle faste skemaer som gjorde at de kom igennem de faser en vellykket
søgning består af. Ifølge de indledende analyser af evalueringen ser det ud
til, at de fleste elever nu faktisk er i stand til at søge og finde.
Eleverne syntes det var hårdt at skulle bruge så megen
tid på at læse og vurdere de sider de fandt, men nogle af dem indrømmer her
bagefter, at de nok har lært noget af
det.
Det har ligget i luften i diskussionerne og visionerne om IT
og skolen, at IT kan effektivisere og omkalfatre undervisningen gøre den
væsentligt mere motiverende og uafhængig af tid og sted. Vi er kritiske over
for de mere paradisiske forestillinger om ITs betydning for uddannelserne. Men
vi er på den anden side helt overbeviste om at konkret integration af IT inden
for og gerne lidt ud over de rammer skolen byder på, kan bidrage til at gøre
undervisningen mere varieret, virkelighedsnær og motiverende. Parlamentet var
et eksempel på denne opfattelse.
Parlamentet gjorde undervisningen virkelighedsnær i traditionel
forstand ved at vi tog udgangspunkt i dyrevelfærdsproblemer og brugte dem som
afsæt for også at arbejde med en lang række danskfaglige kompetencer. Men den
var tillige virkelighedsnær i kraft af elevernes arbejde, der ikke bare var
rettet mod læreren og skrivebordsskuffen: De tog stilling til deres område af
dyrevelfærdsproblematikken, argumenterede og blev udfordret af andre elevers
svar og deres argumenter. Og deres arbejde blev taget alvorligt og fulgt op af
paneldebatten med politikerne.
Indimellem kan elever i den begyndende pubertet være svære
at gøre interesserede i det der foregår i skolen. Men i dette projekt var
eleverne nærmest ikke til at hive ud af klasselokalerne, når klokken ringede
til frikvarter. Og eleverne arbejdede frivilligt videre efter skole! De udviste
i det hele taget et utroligt engagement i både de personlige kontakter og i
debatten.
Men det får vi dem aldrig til at indrømme!
Videre læsning
Jeppe Bundsgaard: Internetdidaktik.
Jeppe Bundsgaard: Forestillinger om kommunikationssituationer.
Begge artikler findes på http://www.jeppe.bundsgaard.net/phd/artikler
Se tillige
parlamentets hjemmeside på www.tallerupskolen.dk/parlament, særlig under planlægning.
