Foredrag ved Brønsparkens fritidscenter

Jeppe Bundsgaard/Mindmover

23. februar 2002

Demokratisk dialog

Eksempel 1. En mor der skælder ud over at regnbukserne igen er forsvundet

I situationen er der flere muligheder:

1) Pædagogen siger til moderen at hun kan lede i rodebunken og går - moderen bliver sur - og pædagogen bander i sit stille sind over at gimpen ikke engang kan finde ud af at skrive barnets navn i tøjet.

2) Pædagogen undskylder og leder selv i rodebunken - pædagogen føler sig misbrugt, stresset

3) Mor og pædagog kommer op at skændes - konflikten er spidset alvorligt til

4) Pædagogen eller moderen forsøger gennem en demokratisk dialog (evt. forberedt og mere eller mindre ensidigt gennemført af pædagogen) at komme til klarhed over hvordan problemet løses.

Ligheder:

1. Vi vil gerne kunne begå os i den komplekse organisation en børnehave er. Vi vil gerne have at moren og hendes datter oplever et professionelt og velfungerende sted hvor der er styr på de vigtige ting.

Forskelle:

1. Det vigtige for pædagogen: At børnene har det godt, at de når de er kommet ind fra legepladsen kan komme igang med meningsfulde aktiviteter uden at opleve overgangen som kaotisk og derved reagere med konflikt, aggression, angst. Pædagogen sætter det pædagogiske arbejde med børnene højere end om der er styr på hvor alt regntøjet er - men i det omfang orden i tøjet er en forudsætning for udviklende relationer til børn og forældre er det naturligvis også vigtigt.

2. Det vigtige for moderen: At komme til en velordnet organisation hvor tøjet hænger hvor det skal, hvor det er ligetil at finde barnet og barnets egendele og uproblematisk at komme ud igen. Hvor barnet har haft en god dag.

Særheder:

1. Pædagogen har et ansvar for alle børnene og for deres velbefindende. Pædagogen er ansat i et professionelt forhold med krav fra systemet og fra fagligheden.

2. Forældren har ansvaret for ét barn, betaler store summer for at få det passet, har en stresset hverdag - skal ud og købe ind og hjem og lave mad til hele familien.

3. Pædagogen og forældren kan fx være yngre eller ældre end den anden (hvilket giver hver sine komplikationer), være af anden etnisk herkomst (eller fra Jylland), være mand (“Mænd kan da heller ikke holde orden!”), være af arbejderherkomst (“Hun ved ikke noget om hvordan man opfører sig”) osv. Kernemodsætningsmodellen.

Eksperiment:

1. Oplæg til diskussion. Mit forslag: Vi lærer barnet at hænge sit tøj på plads. Det er både moderens og pædagogernes ansvar i en periode at være opmærksomme og arbejde på det.

Eksempel 2. To pædagoger med uforenelige pædagogiske teorier og praksisser: En dreng “laver ballade” (i den ene pædagogs opfattelse) eller “prøver grænser af” (i den andens opfattelse). Den ene pædagog rusker drengen eller råber højt når han “laver ballade”, mens den anden giver efter når den samme dreng “prøver grænser af”.

Konflikten kan løses på flere måder:

1) Irritation og bagtalen - som måske kommer til udtryk ifht noget helt andet, fx udseende, madvaner (“ikke så underligt at hun er så fed”), mødetidspunkt (“hun kommer også altid for sent” - hvad den gode veninde også gør uden at det påtales).

2) Snerren ad hinanden

3) Korrektion af den andens handlinger i børnenes nærvær

- eller en kombination af de tre.

4) Skal det undgås at dette fører til så betændte relationer at en eller begge må forlade stedet, må konflikten bringes frem i lyset

Ligheder:

1. Pædagogerne ønsker begge en børnehave hvor børnene lærer at begå sig i sociale relationer med andre børn og voksne.

Forskelle:

1. Den ene

2. mener at børnene skal opleve klare grænser, skal opleve at der er betaling ved kasse 1, når de slår, driller, ødelægger andres leg, taler respektløst til de voksne.

3. og hun mener at den anden er for eftergivende - bruger sin konfliktskyhed til at blive venner med børnene på hendes bekostning - og med det resultat at børnene ikke lærer at begå sig, men lærer at sno sig og pædagogen.

4. Den anden

5. mener at børnene skal have lov at løbe line ud i deres indbyrdes relationer - skal prøve magtforholdene af - så længe de ikke skader hinanden. At børnene skal opleve kærlige voksne, der også holder om de vilde drenge - forsvarer dem mod systemets iboende krav om indordning, tilpasning, underkastelse.

6. og hun mener at den første mister kontrollen og gennem sine råb og voldelige (hvor hun forstår vold bredt som overskridelse af børnenes grænser gennem fysisk fastholdelse, råb osv.) handlinger tvinger børnene ind i en selvforståelse som uvorne, som utilpassede, tvinger dem til at provokere igen - for at få den kærlighed og kontakt de ikke ved hvordan de ellers skal få.

Særheder:

1. Den ene (og det er ikke nødvendigvis den første) er ung og har ikke selv børn. Den anden har børn og mange års erfaring med børn. Den ene er pædagog, den anden pædagogmedhjælper, den ene er mand, den anden araber.

Eksperiment:

1. Oplæg til debat.

2. Mit forslag:

3. Der er enighed om at der skal sættes klare grænser, at de voksne skal stå klart for børnene.

4. Og da den ene ikke kan leve med de mere fysiske udtryk som den andens handlinger tager indvilliger den anden i at arbejde på at finde alternative måder at markere sine grænser på.

5. Og da den anden ikke kan leve med at være den sure og “onde” voksne, indvilliger den ene i at arbejde på at markere grænser for børnene før hun ellers ville have gjort.

6. Og de indvilliger begge i at være opmærksomme på at hjælpe den anden gennem de gange de falder tilbage til den gamle praksis.

7. Og de beslutter sig for at evaluere eksperimentet efter en måned.

Værdigrundlag på baggrund heraf

Værdigrundlag på baggrund af moren med regnbukserne

“Vi vil skabe en institution som såvel forældre, børn og pædagoger oplever som velfungerende og professionel.”

Værdigrundlag på baggrund af de to pædagoger

“Vi vil markere os som personer der sætter grænser i forhold til børnene. Vi vil sætte grænserne gennem respektfulde, kærlige, ikke-voldelige handlinger.”

Metoden til at formulere et værdigrundlag

Demokratisk dialog som værdigrundlagets metode:

“Når vi oplever konflikter bearbejder vi dem sammen gennem demokratisk dialog:

Vi klargør ligheder i mål og praksis og i opfattelse af praksis

Vi afdækker forskelle i mål og praksis og i opfattelse af praksis

Vi klargør særheder i form af opgaver, forudsætninger, personlig historie

Vi klargør hvem vores praksis har og får betydning for

Vi opstiller eksperimenter der giver os mulighed for at udvikle vores praksis; eksperimenterne skal være forenelige med en udvikling af situationen og vores værdighed og identitet skal bevares.“

Jeppe Bundsgaard/Mindmover

Brønsparkens Fritidscenter/23. februar 2002

Værdi(g)grundlag og demokratisk dialog

Værdigrundlag på baggrund af moren med regnbukserne

“Vi vil skabe en institution som såvel forældre, børn som pædagoger oplever som velfungerende og professionel.”

Værdigrundlag på baggrund af de to pædagoger

“Vi vil markere os som personer der sætter grænser i forhold til børnene. Vi vil sætte grænserne gennem respektfulde, kærlige, ikke-voldelige handlinger.”

Metoden til at formulere et værdigrundlag

Demokratisk dialog som værdigrundlagets metode:

“Når vi oplever konflikter bearbejder vi dem sammen gennem demokratisk dialog:

1. Vi klargør ligheder i mål og praksis og i opfattelse af praksis

2. Vi afdækker forskelle i mål og praksis og i opfattelse af praksis

3. Vi klargør særheder i form af opgaver, forudsætninger, personlig historie

4. Vi klargør hvem vores praksis har og får betydning for

5. Vi opstiller eksperimenter der giver os mulighed for at udvikle vores praksis; eksperimenterne skal være forenelige med en udvikling af situationen og vores værdighed og identitet skal bevares.“