Jeppe Bundsgaards hjemmeside
Velkommen! Weblog Ph.d.-projekt Artikler Foredrag Live English area
At udvikle it-didaktiske designs
It i undervisningen - links
Andet
Fokus på skrivning
ITMF-projektet Dynamitbogen
IT i dansk
IT og medier i fagene
Interaktivt undervisningsmateriale
Dansk Nu: It i dansk
Fagene & IT – didaktik for viderekommende
Dansk- og samfundsfagenes it-didaktik i praksis
Danskfaget og it
Internettet som undervisningsmedie
Learning by collaborating on the internet
Media, Marks and Communication Technology: A proposal for a terminology
SMID
Kanon eller kompetencer
Kommunikation på nettet
Interaktive whiteboards
Læsning og it
Undervisning


Projekter


http://projekter.au.dk/fileadmin/ICILS_2018_logo_100x100_01.png

ICILS 2018

 

Demonstrationsskoleprojekterne

Bøger

 

Digital dannelse

 

http://www.dafolo-online.dk/media/online/thumbs/7607.jpg

It-didaktik i teori og praksis - elevpositioner og digitale kompetencer i et dannelsesperspektiv

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Kompetencer i dansk. Gyldendal 2009.

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Danskfagets it-didaktik. Gyldendal 2007.

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Bidrag til danskfagets it-didaktik. Ph.d.-afhandling. Forlaget Ark 2005.


Foredrag ved Skaarup Seminarium, onsdag d. 3. oktober 2001

Jeppe Bundsgaard


Danskfagets IKT-didaktik

Didaktik handler om undervisningens hvorfor (formål), hvad (mål) og hvordan (indhold) og om evaluering.

Spørgsmålet om hvorfor IKT besvares traditionelt med krav fra arbejdslivet, evne til deltagelse i og revitalisering af demokratiet, forandrede krav til den personlige dannelse, nye muligheder for skabelse og opretholdelse af personlige relationer og at eleverne skal have redskaber i forsvaret mod eller den kritiske tilgang til medier. De forskellige svar gives ofte af forskellige grupper. Arbejdsgivere mener skolen skal uddanne arbejdskraft med netop de kompetencer de har behov for her og nu og som de forventer at få behov for i fremtiden. Eleverne skal altså kunne betjene IKT-udstyr og kunne sætte sig ind i nyt. Dannelses- og demokratifortalere mener at eleverne gennem uddannelsen skal blive selvstændigt tænkende mennesker, der kan deltage i demokratiske processer. Derfor er det væsentligt at børnene bliver i stand til at reflektere over hvad computere gør godt og skidt for, og fx at de bliver i stand til at se computerteknologiens potentialer for en demokratisk dialog – og dens trussel mod den. Politikere har desværre alt for længe lænet sig ret ukritisk op ad arbejdsgivernes krav om IKT-brugerkompetence – ja de har nærmest overhalet dem inden om i deres forhippelse på at gøre Danmark til IT-foregangsland. I disse år sker der dog en besindelse både blandt de mere outrerede IKT-tiljublere og de mere progressive statslige institutioner. Se fx Ole Grünbaums kritiske vinkler på IKT i den nye ugeavis Weekend-NU og følg med i Teknologirådets tiltag til seriøse diskussioner om Danmarks fremtid som IT-nation.

Udover de kommercielle, akademiske og politiske aktører ser jeg særlig to store grupper der argumenterer for henholdsvis mere og mindre IKT i skolen. Den ene gruppe er store dele af forældrene, som frygter for deres børns muligheder i fremtidens samfund hvis ikke de har fået tilstrækkelig IKT-undervisning i skolen. Der kan være noget om at danske børn ikke lærer tilstrækkeligt om IKT i skolen. På den anden side er det ikke sikkert at det er vigtigere at bruge tid på at søge på internettet end på at læse eller spille teater. Tid brugt på IKT kan naturligvis forkorte nogle opgaver, men det kan også meget vel tage tid fra vigtigere og mere seriøse opgaver. Den anden, kritiske, gruppe er den stadig alt for store forsamling af lærere som ikke kan finde ud af at anvende IKT, som ikke kan se noget formål med det og som har fået lov til at bevare en ikke særlig velbegrundet – eller i hvert fald ikke udfordret – kritisk indstilling mod ny teknologi. Ikke at jeg ikke er enig med dem i mange henseender, for også jeg er yderst kritisk over for mange af de lykkevisioner jubeloptimisterne har bragt på banen over de senere år. Men en kritisk indstilling uden egentlig indsigt i hvad man er kritisk over for, bliver alt for let til en doven afvisning af alt der ikke ligner det gamle. De kritiske lærere bør i mine øjne være dem der kan og ved mest om IKT og derfor kan kritisere alle de lette løsninger vi hører alt for mange af i disse år.

Spørgsmålet om hvad består af to dele: Hvad er rammerne og hvad er målene. Der er tre typer rammer: De personlige (lærer- og elevforudsætninger, sociale relationer, autoritet), de organisatoriske (ledelsesformer, arbejdsformer, rum, tid, planer) og de fysiske (lokaler, IKT-udstyr, undervisningsmaterialer osv.). For at tage de sidste først. Det er et problem når der er et computerrum på en skole med 600 elever og måske en enkelt eller to udtjente computere i klasselokalerne. Det er svært at lave IKT-baseret undervisning på de præmisser. Hvad angår undervisningsmaterialerne ser det for størstedelens vedkommende for mig at se ud til at den nye vidundermaskine får undervisningsmaterialeproducenterne til at producere materialer der bygger på didaktiske teorier eller mangel på samme der blev forladt for mere end 30 år siden i de mere progressive danske undervisningskredse. Find fejl. Test dig selv. Løs ligegyldige opgaver. I farver. Det bliver der altså ikke megen læring ud af.

Og så er det jo svært andet end at give de kritiske lærere ret. IKT er ikke meget bevendt i en danskundervisning der i forvejen stilles alt for mange krav til. Med mindre det slet ikke er færdigproducerede undervisningsmaterialer der er behov for, men undervisning i, om og med IKT i de sammenhænge eleverne også vil møde det uden for skolen: Tekstbehandling, informationssøgning, nyhedsformidling, sagsbehandling, logbogsskrivning osv. osv. Er det disse typer anvendelser der skal være i højsædet, bliver det så meget desto tydeligere at lærerene har behov for efteruddannelse ikke bare i betjening af udstyret, men også i reflektioner over de forskellige anvendelsers muligheder, begrænsninger og problemer i videre perspektiver. Og så er det heller ikke til at komme uden om at der er behov for væsentlig flere videnskabelige overvejelser over IKT og didaktik.

Hvad angår elevernes forudsætninger er der ingen tvivl om at de er i rivende udvikling i forhold til de tekniske og sociale aspekter. De fleste børn er i dag i stand til at betjene computere uden problemer og til at finde på anderledes måder at skabe, vedligeholde og udvikle sociale relationer med IKT som medium. Her halter langt størsteparten af lærerene efter. Men eleverne er måske i mindre grad i stand til at se både perspektiver og begrænsninger i IKT-anvendelserne. Det er det de skal lære i skolen.

Hvilke mål der er realistiske afgøres af de rammer der er. Mål i forhold til IKT har tre aspekter: Elevernes IKT-literacies (kompetencer eller kundskaber & færdigheder), lærerens funktioner & indsatser og emnernes form & indhold.

Jeg anvender inspireret af Warschauer (1999) begrebet literacy i mangel af et bedre dansk begreb og i den betydning som Barton (1994) kalder ecological literacy. Barton definerer ecological literacy som “a set of social practices associated with particular symbol systems and their related technologies.” (Barton 1994:32). Når jeg, som Warschauer, konsekvent skriver literacy i flertal skyldes det at der er tale om en lang række mere eller mindre forbundne symbolsystemer og teknologier inden for IKT-feltet. Fordelen ved literacy-begrebet er at det er et samlebegreb som relaterer til intellektuelle kompetencer af såvel social som mental art. En person der besidder traditionel literacy er en belæst person, der ikke blot har læsekompetence, men som kan sætte det læste ind i den rette kontekst, kan forholde sig kritisk og kreativt til det læste osv. Analogt er en person der besidder IKT-literacies en person der både kan betjene computere, kan vælge at anvende dem på rette tid og til de rette opgaver, kan sætte IKT-tekster ind i deres rette sammenhæng osv.

Traditionel læse- og skriveliteracy udvikles såvel i skolen som i fritiden. Det samme gælder i endnu højere grad for IKT-literacies, idet “Mange børn har [...] fået erfaringer og kompetencer i brugen af computere, som ligger på et højere niveau, end mange af de voksne de omgås.” (Sørensen 2000:17). Det betyder at en IKT-didaktik må medtænke elevernes IKT-forudsætninger og tage udgangspunkt i en eksplicitering og udvikling af forudsætningerne i den konkrete undervisning.

Et særlig interessant område i sammenhæng med mål & rammer i forhold til undervisning med inddragelse af IKT er spørgsmålet om læringsrummet. Med IKT sker der en skabelse af nye virtuelle læringsrum, og nødvendigheden af at tænke undervisningen ind i nye rum accentueres. Erik Prinds har i sin Rum til læring (1999) skelnet mellem tre læringsrum: Undervisningsrummet, træningsrummet og studierummet. Disse rum er ikke alene (og ikke nødvendigvis) fysisk forskellige rum, men organisatorisk repræsenterer de tre forskellige strukturer, samarbejdsformer, stofbehandlingsmåder osv.

Arbejdet i de virtuelle rum, fx kommunikationsfora, internettet, skrivebordet osv. favoriserer nogle fysiske, organisatoriske rum. Arbejdet med IKT nødvendiggør derfor omorganisering af læringsrummene. En IKT-didaktik for danskfaget kunne tage sit udgangspunkt i beskrivelser af læringsrummenes sociale, mentale og fysiske implikationer. En central opgave for empiriske undersøgelser ville da være at studere “hvad fysiske og virtuelle rum betyder for dannelse, undervisning og læring [...] samt undersøge hvilke former for læringsrum, der bedst understøtter forskellige former for læring hos forskellige grupper.” (citat fra Forskningsprogram om Medier og IT i et læringsperspektiv, DPU).

I forhold til spørgsmålet om hvordan IKT integreres i undervisningen skelner jeg mellem undervisning i IKT, om IKT og med IKT og produktion af IKT. Undervisning i IKT handler om kunnen. Værktøjet IKT er i sig selv objektet for undervisning, ganske som de mere tekniske aspekter af skrivning og læsning er objekter for undervisningen. Undervisning i IKT omhandler også en udvikling af de kompetencer eleverne skal have for den mere avancerede brug af redskabet (fx læsestrategier i forhold til internettet). Undervisning om IKT handler på den ene side om de teknologikritiske (i begge betydninger af kritik: Undersøgende og kritiserende) overvejelser over hvad teknologien betyder for vores omgang med hinanden, vores tankemønstre osv. og det handler på den anden side om hvordan eleverne kan overveje fordele og ulemper ved at inddrage IKT som redskab i løsningen af konkrete opgaver og problemer. Undervisning med IKT er den utematiserede anvendelse af IKT, fx til tekstbehandling, informationssøgning, kommunikation osv. Inden for nyere mediepædagogik fremhæves betydningen af det produktive aspekt i medieundervisningen (fx Tufte 1998). Med IKT er det teknisk overkommeligt at integrere produktion af både lyd, billede og (hyper-)tekst i undervisningen.

Alle fire tilgange (i, om, med og af) må inddrages i undervisningen i funktionelle sammenhænge.

Eksemplet: Internettet som kommunikationsteknologi

Se artiklen: Internettet og de danskfaglige udfordringer.

- 3 -

Kommentarer modtages gerne: Jeppe Bundsgaard
Webmaster: Jeppe Bundsgaard
Publiceret: 16-03-2002
Læs og deltag i dialogen om denne tekst
Denne sides adresse: www.jeppe.bundsgaard.net/foredrag/IKT-didaktik.php
108364 besøg på sitet. Vis flere statistikker.
Send til en ven Udskrift Fold ud Kontakt Site map
SmartSite Publisher