Jeppe Bundsgaards hjemmeside
Velkommen! Weblog Ph.d.-projekt Artikler Foredrag Live English area
At udvikle it-didaktiske designs
It i undervisningen - links
Andet
Kommentarer til flermedialitet-paper
Kommentarer til publicistiskt arbejdssät
Fokus på skrivning
ITMF-projektet Dynamitbogen
IT i dansk
IT og medier i fagene
Interaktivt undervisningsmateriale
Dansk Nu: It i dansk
Fagene & IT – didaktik for viderekommende
Dansk- og samfundsfagenes it-didaktik i praksis
Danskfaget og it
Internettet som undervisningsmedie
Learning by collaborating on the internet
Media, Marks and Communication Technology: A proposal for a terminology
SMID
Kanon eller kompetencer
Kommunikation på nettet
Interaktive whiteboards
Læsning og it
Undervisning


Projekter


http://projekter.au.dk/fileadmin/ICILS_2018_logo_100x100_01.png

ICILS 2018

 

Demonstrationsskoleprojekterne

Bøger

 

Digital dannelse

 

http://www.dafolo-online.dk/media/online/thumbs/7607.jpg

It-didaktik i teori og praksis - elevpositioner og digitale kompetencer i et dannelsesperspektiv

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Kompetencer i dansk. Gyldendal 2009.

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Danskfagets it-didaktik. Gyldendal 2007.

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Bidrag til danskfagets it-didaktik. Ph.d.-afhandling. Forlaget Ark 2005.

Etik i børnehaven


Hvad er etik og moral – og hvilke etikker og moraler findes der?

Etik og moral er måske det samme måske noget forskelligt. Her vil jeg tale om det som det samme.


Etik er ...

... overvejelser over hvordan vi skal leve sammen som mennesker:

Hvad er den gode handling i den konkrete situation? Og hvordan kan det formuleres på en måde så man har nogle retningslinjer at leve efter?


5 retninger

Dyd

Pligt/sindelagsetik

Konsekvens

Indre/naturlig/religiøs fordring

Omsorgsetik


Et gennemgående eksempel

Et forældrepar – lad os sige at de er en smule individualistiske og at de mener at nu da de har betalt i dyre domme for at få deres barn passet, så må de også kunne forvente en modydelse for deres penge: Børnehaven er til for dem – og for øvrigt er deres barn verdens 8. vidunder.

Deres barn, Sarah 5 år, har naturligvis taget ved lære af den opfattelse, og derfor har vi at gøre med et ret så selvcentreret barn. Sarah har en jakke. Den er dyr. Og det er sket nogle gange at denne jakke er blevet væk. Nu er det sket igen og Sarahs mor er vred. Hun kræver af pædagogerne at de skal være bedre til at passe på Sarahs jakke.

Pædagogerne har forsøgt at få Sarah til selv at sørge for at jakken kommer op på knagen, men Sarah har svært ved at vænne sig til at der ikke er fuld service som derhjemme, så det sker at den ender på gulvet eller i en af de andre garderober.

Pædagogerne mener naturligvis at det er deres opgave at passe på tøjet i det omfang de kan, men de synes også der er andre hensyn at tage, fx er der børnene der skal have opmærksomhed og hjælp til at organisere legen og finde sammen i grupper der kan sammen, når de er kommet ind fra legepladsen.

Dette er et etisk problem: Hvad er den rigtige handling set fra pædagogernes synsvinkel.

Dydsetik. Aristoteles. Rockeretik.

Det drejer sig om at udvikle de sande dyder og leve efter dem. Aristoteles' kardinaldyder: Mod, retfærdighed, visdom, mådehold – Aquinas tillige: tro, håb og velgørenhed.

Når man er lever efter disse dyder lever man moralsk. Det er ikke resultatet eller princippet af handlingen – men om man lever dydigt. Fokus er således på den der lever moralsk, mere end på dem han lever sammen med – og evt. kan handle moralsk i forhold til.

Eksemplet: Pædagogerne kan lægge vægt på retfærdighed. Vi tildeler nøjagtig lige lang tid til hvert barn. Sarah som kræver en del opmærksomhed, vil ret hurtigt have opbrugt sin kvote og må så klare sig uden for en stund. Eller: Vi forsøger at dele sol og vind lige på en mindre matamatisk måde: De børn som er lidt forsømte derhjemme, eller har svært ved at finde venner osv. Får mest opmærksomhed – og derfor bliver der mindre tid til at tage sig af forsvundne jakker.

Pædagogerne kan også handle efter modighedsdyden: De har nogle pædagogiske teorier, som de mener er videnskabeligt underbyggede, de har nogle forestillinger om at nutidens børn ofte bliver for individualiserede og lærer at alt handler om dem. Og dette problem ser de hos Sarah.

De har derfor det mål at Sarah skal lære at der er andre end hende i børnehaven, at man selv har ansvar for sine ting. Og derfor siger de til Sarahs mor: Ærgerligt med den jakke. Men vi har den og den opfattelse og vi gør hvad vi kan for at lære Sarah selv at tage et ansvar. Det er modigt at sige det.

Pligtetik/Sindelagsetik

Du skal handle sådan som pligten siger dig. Du må ikke slå ihjel. Du må ikke stjæle, du må ikke lyve.

Det formulerer Kant som en universel regel: Du skal handle således at du kunne ville at den måde at handle på blev en regel for andres handlinger. Det betyder at man ikke må lyve, slå ihjel osv. Det kaldes for Kants kategoriske imperativ. Sagt populært: Hvad nu hvis alle gjorde sådan?

Og: Du skal handle således at den anden altid også er et mål i sig selv og ikke kun et middel.

Men: du må ikke lyve => når en morder spørger dig hvor hans offer gemmer sig, så siger imperativet: fortæl morderen hvor hans offer er...

Eksemplet

Lad os indføre en pligt: Der skal være orden i tingene. Helt i overensstemmelse med Kants kategoriske imperativ – måske lidt uden for de væsentligste moralske regler, men alligevel. Skal pædagogerne følge denne regel, skal de sørge for at finde frem til det enkelte barns tøj og sørge for at det hænger pænt på knagen. Hele tiden. Problemet er at det jo også kan gøres til en regel at de skal tage vare på børnene, lære dem at leve i det fællesskab som en børnehavegruppe udgør. Hvilken af reglerne er den væsentligste?

Interessant er også forældrene i denne sammenhæng:

Handler forældrene etisk? Nej, det gør de vel ikke, da de betragter pædagogerne som et middel til opfyldese af et pasningsbehov. Og de kan vel heller ikke ville at alle forældre skal kræve af pædagogerne at lige netop deres barn er i centrum.

Konsekvensetik/Utilitarisme

Det vigtige for konsekvensetikerne er hvad resultater af handlingerne bliver. Målet helliger midlet. Beregning af lykke. Hvis den gennemsnitlige lykke er højere end før, så er det ok at gennemføre en forandring – fx at 30% lever i lidt større armod, mens 70% får råd til den anden bil.

Hvor mange ulykkelige kan et samfund acceptere?

Hvad er mest værd? En lunge eller et hjerte? 50 knæ eller et hjerte?

Må man stjæle? Ja, hvis det forøger lykken overordnet set.

Må man lyve? Ja – hvis...

Må man slå ihjel? Ja, hvis...

Eksemplet med redningsbåden. Der er 20 i en redningsbåd. Men kun plads til 15, hvis ikke den skal synke. Hvad gør utilitatisten?

Modificeret: Der er visse grænser, visse intuitive onde gerninger – fx at slå ihjel.

Vi må lave et hierarki af nytteværdier: Hvem er mest nyttefulde for samfundet? De gamle, kvinderne, børnene osv.

Og fx en nedre grænse for fattigdom – fn's sultegrænse, fattigdomsgrænse osv.

Eksemplet

Pædagogerne forsøger at optimere lykken på stuen. Problemet er at der faktisk er en rimelig god kultur på stuen, men at Sarah er udenfor – måske fordi hun altid forsøger at være inde i midten. Pædagogerne regner ud at det vil formindske den samlede lykke hvis de tvang de andre børn til at tage Sarah med i legen, så de bliver enige om, at hvis de fortsætter Sarahs forældres stil med opvartning – og sørger for at jakken kommer på plads, så vil forældrene være glade, Sarah vil være glad og de andre børn ville være glade.

Problemet er naturligvis at Sarah ikke bliver ved med at være glad, for det er man ikke når man tror at alt drejer sig om en selv – og når man møder andre der ikke synes det samme. Sarah ville på lang sigt have bedre af at lære at leve sammen med de andre børn. På hvilket sigt skal pædagogerne handle?

Etisk fordring

Løgstrup: I forholdet til den anden står du med den andens skæbne i din hånd. Det er den etiske fordring at tage vare på den andens skæbne. Den er en naturlig tilskyndelse.

Vi har en grundlæggende tillid til hinanden. Når vi møder den anden i toget eller på gaden har vi en forventning om at den anden er til at stole på. Denne tillid kan skuffes – og skuffes den mange gange ender den basale tillid med at slå over i mistillid. Det er pædagogens opgave at dyrke tilliden og hjælpe personen til at leve et meningsfuldt og tillidsfuldt liv.

Kirkegaard: Fordringen er religiøs. Peger på et problem: Nogle gange kan kun du se hvad fordringen er – som Abraham der af Gud blev befalet at ofre sin søn – og derved kan andre se det som en forkastelig gerning, som du betragter som den rette gerning.


Eksemplet

Pædagogerne har den opfattelse at Sarah er spoleret, og hun har behov for at lære vigtigheden af at kunne begå sig i et fællesskab. Derfor er deres tagen vare på Sarah et forsøg på at lære hende selv at hænge sin jakke op, forsøg på at vise hende opmærksomhed når hun fungerer godt i fællesskabet.


Også i forhold til forældrene gælder den etiske fordring: Pædagogerne må forsøge at vise dem at børnehaven ikke er en serviceinstitution, men et sted hvor mennesker mødes med henblik på gensidig udvikling og glæde. Pædagogerne kunne måske forklare forældrene deres prioriteringer. Hvad så hvis forældrene siger: Vi er ikke interesserede i at I opdrager Sarah til fællesskab?

Omsorgsetik

Nel Noddings.

Én af flere mulige feministiske etikker. Tager udgangspunkt i at traditionelt kvindelige værdier måske også kan have relevans, at etik måske ikke handler om principper der kan udtænkes bag en lukket dør. At omsorgen altid gives i en relation og så begge parter er med til at bestemme den – der er ikke generelle regler der kan følges.

Der er ikke forskel på er og bør (den naturalistiske fejlslutning). Erfaringerne med hvad der er rigtigt og forkert, godt og ondt, er gjort i samme situationer som erfaringerne med hvordan verden er. Moralen hviler altså på et empirisk grundlag – og er ikke principper uafhængige af situationen.

Trangen til at optræde moralsk opstår ”naturligt” - og de adskiller sig fra den mere verbale ”etiske” jeg bør, der kan bringes i konflikt af ”ja,men jeg vil ikke”. Fx slagsbroren der ligger blødende – eller barnet der har været provokerende og opsætsigt og slår sig eller bliver bange eller vil have læst godnathistorie.

Så må man forsøge at konfrontere konflikten med et idealbillede af sig selv som omsorgsfuld – og spørge om ikke dette billede vil opretholdes bedst ved at man drager den fornødne omsorg for den der har behov for den.

Derved er det altså ikke et princip – ikke en universel regel, der bestemmer om man drager omsorgen – men heller ikke kun den naturlige tilskyndelse. Den naturlige tilskyndelse er den grundlæggende og den der træder tiest i kraft, men når den problematiseres af ulyst af andre grunde, er det en reflekterende, overordnet menneskelighed der sætter ind – og fører til den i den store sammenhæng rigtige løsning.

Den sydafrikanske forsoningsbevægelse er vel i en forstand en omsorgens etik.

Ligner Løgstrups etiske fordring. Den etiske fordring er kristent begrundet, men Løgstrup siger at det er en almenmenneskelig fordring. Løgstrup mangler måske anden del – når nu jeg ikke vil, hvorfor så?

Problemer.

Hvordan undgås misbrug? Ved at den der drager omsorg skal bevare sin evne til at drage omsorg og derved ikke skal lade sig udnytte. Ved at der når alle opdrages til omsorg ikke vil være misbrug (den holder nok ikke!).

    1. Det er måske problematisk at opfatte det som roller der spilles hver for sig – og ikke at sige at vi altid har en omsorgsfordring – også når den anden yder mere omsorg end vi gør.

    2. Hvis ”drenge og piger skal opdrages til omsorg”, så er det jo ret væsentligt at de ikke altid befinder sig i et asymmetrisk klient-pædagogforhold – fordi det jo vil vænne dem til at være modtagere og ikke givere af omsorg.

    1. Svar på 1 og 2. Man kunne således også sige at klienten i et klient-pædagog-forhold har en fordring om at yde omsorg over for pædagogen. Således at der ikke skelnes mellem relationen til den professionelle, som vi ikke har noget ansvar over for og relationen til den Anden, som vi har et ansvar over for.


Pædagogik og omsorgsetik

Omsorg læres situeret. Nel Noddings fremdrager ”fire vigtige komponenter”: At sørge for rollemodeller, dialog, praksis og bekræftelse.

Rollemodeller. Pædagogen må selv optræde omsorgsfuldt, må selv – åbent – reflektere over sin omsorg. Du skal gøre som jeg siger og gør.

Omsorgsetik er nemlig ikke noget man kan tænke sig til, men noget man må se andre gøre og selv praktisere. Derfor er omsorgsetikken et opgør med både Kants pligtetik og utilitaristernes konsekvensetik.

Dialog. Omsorg er noget der kommer indefra – men den kan indimellem komme i konflikt med andre interesser (fx ulyst til at gå ind i en kompliceret omsorg, lyst til at være et andet sted), negative følelser over for de omsorgsønskende personer – fx over for voldsmanden osv.

Derfor er det væsentligt at lære at overveje hvilken person man ønsker at være og handle som – altså at blive i stand til at reflektere over praksis i praksis.

Dialog er også nødvendig i den fælles tolkning af handlinger. Hvordan kan den handling være omsorgsfuld? – (og er den det overhovedet?)

Omsorgsfuldhed er ”en modtagelig optagethed”, hvor den omsorgsfulde er helt åben for den andens ytringer og handlinger, forsøger at forstå og invitere den anden til at vurdere handlinger, revidere, handle igen og undersøge videre.

Praksis. Omsorg læres ved at gøre det. Dvs. at pædagoger må skabe situationer, hvor det giver mening at udvise omsorg.

Men det er samtidig nødvendigt at understrege at omsorg ikke kan tvinges frem. Så bliver det en overfladisk facon.

Bekræftelse. Er vigtig! Dyrk ikke hvad der gik galt, men forsøg at finde frem til det i handlingen der var godt – til de gode og ærværdige motiver der kan have været for at handle som det skete. (evt. citat s. 235).