Kommentarer til flermedialitet-paper

1. Godt med en terminologidiskussion

- som samtidig er en diskussion af et fænomen: At de samme producenter kommunikerer gennem anvendelse af en række forskellige teknologier og medier samtidig, fx tv, mobiltelefon/sms, internet/web. Og at genrer som tidligere var forbundet med en teknologi og medium (fx broadcastingteknologi og skærm (tv)), nu "remedieres" til nye teknologier (fx internettet, netcasting).

Spørgsmålene bliver så bl.a.:

• Hvad betyder det for kommunikationssituationen?
• Hvilke relationer kan skabes og vedligeholdes som ikke kunne det i samme grad tidligere?
• Hvordan forandrer teksterne sig, når producenterne kan henvise til andre tekster i andre medier?
• Hvordan kan de styre og fremme (hvis ønskeligt) den interaktion der til en vis grad bliver mulig med de tidligere mere inaktive seere? osv.

 

2. Jeg ser følgende væsentlige indsigter i paperet:

a.  at forskellige perspektiver stiller forskellige spørgsmål - og derfor giver forskellige indsigter.

b. at der er forskellige måder at skabe opfattelse af "flermedialitet" på

• gennem henvisning fra en tekst til en anden tekst i et andet medium, evt. produceret med en anden type teknologi, fx henvisning i en ytring på tv til en tekst på websitet
• gennem henvisning fra en tekst til en teknologi og tilhørende medier. Måske er det snarere en henvisning fra en tekst til tekster der er af andre genrer i kraft bl.a. af den anderledes teknologi og medium. Svaret på det spørgsmål afhænger af definitionen af genre og medium. Fx fra ytringen i tv til sms-beskeder; det er jo ikke en hvilken som helst sms-besked, men netop den der har boogie som modtager og falder inden for den genre der accepteres som et væsentligt bidrag (fx hadesms-er falder ikke inden for genren).
• gennem flere "mediers" "samspil" - fx mediekonvergens. Problemet med dette perspektiv er at et medium jo ikke henviser eller spiller sammen. Et medium er en fysisk ting (og noget der bruges, for at acceptere paperets eksplicitte definition), og derfor ikke en tekst der kan henvise. Mediekonvergens er heller ikke at flere medier "smelter sammen" - ofte ikke i hvertfald (lydfilmteknologien og siden tvteknologien er "medie"-konvergens: Her produceres lyd og billede af den samme teknologi, så meddelelsen faktisk produceres i flere medier (ganske som kropssprog og tale er samtidig produktion af meddelelser i flere medier). Mediekonvergens er at en ny type teknologi, computerteknologien, er i stand til at simulere andre "medier" og teknologier - så den både kan virke som tvskærm, bog, båndoptager osv. - og i den grad kommer til at virke som noget helt nyt.

3. Problemer med tilgangen

a. Mange tilsyneladende uforenelige tilgange - som bl.a. taler om noget helt forskelligt og kalder det samme noget forskelligt. Det giver problemer fx med

b. terminologien; hvad betyder fx ordet medium, altså hvad peger det på? Kan man overhovedet sige at det er det samme fænomen de taler om? Dette vil jeg bruge lidt tid på at vise. 

 

Hvad forstås ved medier:

• s. 1: Æstetisk forskningstradition: "medier forstås som tekster i bred forstand som kunstformerne [genrerne?] litteratur, malerier, musik og teater, materialerne lærred, lys, farver og papir [er lærred og papir materialer på linje med lys og farver?) samt symbolske repræsentationsformer som tekst [verbalsprog?], billede [figurative billeder?] og lyd"
• Spørgsmål: Hvordan kan så forskellige fænomener kaldes for det samme?
• s. 1f.: medievidenskab: "medier er systemer i sig selv [dvs. institutioner og grupper af institutioner, fx tvproducenterne og -broadcasterne, tv2, dr osv.], der indgår som aktører i kommunikationssituationen". Hvor medier ovenfor var materielle eller symbolske, er de i denne forståelse lig med institutioner.
• s. 2: Det medievidenskabelige der lægger vægt på tværmedial kommunikation. Medier som institutionelle, kulturelle, økonomiske, teknologiske, politiske og psykologiske størrelser. "medierne som brugsplatforme, der åbner sig mod andre platforme". Hvad er en platform? "kan platformernes fysiske udformning ikke adskilles fra vores brug heraf." Hvori består platformens fysiske udformning? Er det en mobiltelefon, en tvbygning (kvægtorvet), en skærm, eller det der fremtræder på skærmen - fx noget der ligner en gammeldags radio?
• Jeg vil altså hævde at paperet ikke leverer en klar endsige konsistent opfattelse af hvad et medium er. Og da det derfor ikke vises hvordan de forskellige tilgange passer sammen, er det svært at se nøjagtig hvilke dele af disse mange opfattelser, der tænkes på på et givet tidspunkt.

 

• Afsluttende spørgsmål: Eksemplet Boogie. Er boogies website et medium eller en tekst? Er boogieredaktionen en del af mediet? Er computerskærmen? Er mobiltelefonen? Osv. Hvad er medierne i denne flermediale kommunikation som boogie efter sigende er?