Informationskompetence

Fuldtekstsøge

Eksempel: Må to kaniner leve sammen i bur?

 

...at forestille sig en potentiel tekst

1. Udvikling af søgeord på baggrund af
   • forhåndsviden om emnet
   • samtaler med mere vidende
   • undersøgelser i bøger osv.
   • undersøgelser på nettet.

...fire regler der skal følges i fuldtekstsøgningen:

• Søg efter nøgleord og andre ord der med stor sandsynlighed står på siden,
• undlad emneord, og
• undlad – i første omgang – ord der kun måske står på siden,
• varier ordenes staveformer og forsøg med synonymer.

...at læse på forskellige måder

• Vurdere om man har ramt rigtigt ved at se på antal hits og kigge overfladisk på fragmenterne – og ellers prøve med en ny søgning (fragmentoverblikslæse).
• Vudere de enkelte hits for om det måske var noget. Forestille sig en tekst på baggrund af fragmenter (fragmentlæse).
• Tjekke siden med skimning og vurdering af layout, sværhedsgrad og dybde (overblikslæse).
• Undersøge siden nærmere med fokuslæsning.
• Kritisk granske sidens oplysninger og analysere kommunikationssituationen (kildekritisk læsning).

Surfesøge

Når man læser en hjemmeside skal man således kunne orientere sig på siden ved hjælp af en række orienteringslæsestrategier og en række indholdslæsestrategier.

Centrallæsning	Hvor opmærksomheden orienteres mod midten af skærmen
Periferilæsing	Hvor opmærksomheden orienteres mod skærmens periferi
Lineær læsning	Hvor skærmen læses fra det øverste venstre hjørne mod nederste højre

Oversigt 1. Tre forskellige orienteringslæsestrategier

Fokuslæsning	Hvor læseren læser strategisk efter det hun søger
Overblikslæsning	Hvor læseren danner sig et overblik over teksten foran sig
Nærlæsning	Hvor læseren læser teksten
Skimning	Hvor læseren læser teksten for at fornemme hvad den handler om
Surfing	Hvor læseren flyder med teksten og lader producenten bestemme ruten eller følger den vej hun fanges af i øjeblikket.

Aspekter af en surfesøgningskompetence

Evnen til at følge en strategi der må omfatte evner i at:

• Forberede sin surfing, dvs. at man skal gøre sig klart 
  • hvad man vil eller skal finde, og
  • hvordan man forestiller sig at en given side som man har et link til, kan bidrage til denne opgave.
• Kunne tænke fra det konkrete til det abstrakte og fra det abstrakte til det konkrete, dvs. kunne
  • opstille en hypotese om hvilke abstrakte kategorier et konkret spørgsmål kunne falde ind under,
  • gøre sig forestillinger om hvad at givet menupunkt (en given kategori, et givent link) dækker over og kunne vurdere om det søgte kunne falde ind herunder,
• Kunne gennemgå en række links (menupunkter, kategorier i søgeregister osv.)
  • ved at prøve sig frem, og/eller
  • ved at vurdere om den forestilling man gør sig, kan omfatte det fænomen man er på udkig efter. Herunder
    • vurdere generelle beskrivelser af et site - kan det søgte falde ind herunder,
    • vurdere den nære kontekst til et link.
• Anvende lokal søgefunktion (og være opmærksom hvad søgningen omfatter) og andre fremfindingsværktøjer (fx Googles værktøjslinje).
• Kunne skimme og fokuslæse, dvs. orientere sig på den side man kommer til.
• Kunne vurdere siden og sitet generelt.

Vurdering

1. forberedelsesfase
2. hvor eleverne gør sig klart hvad det er de skal, og

• hvor de kan foretage en foreløbig vurdering på baggrund af forhåndsviden om siderne, sidens navn og webstedets adresse.

1. En overbliksfase

   • hvor eleverne danner sig et hurtigt overblik over siden og evt. af links på siden og eventuelt forkaster den alene på det grundlag.

2. En nærmere undersøgelse 

   • hvor eleverne hele tiden må balancere mellem at være grundige og ikke bruge uforholdsmæssig lang tid på opgaven og hvor de kan anvende følgende kriterier:
     • Omfang,
     • æstetisk fremtrædelse, 
     • tekstens fokus,
     • overskuelighed, og
     • tilgængelighed.

 

Forestilling om  kommunikationssituationer

Type I S2 forestiller sig en diffus afsender (ofte omtalt som ”de” – også selv om der kun er en person som S1). O for S1 og teksten formodes at være det O S2 søger tekster om. Teksten tillægges autoritativ status – når det står der må det passe. Modalitet: Tillid. Metafor: Elev spørger lærer.

Type II S2 forestiller sig hvem der er afsender og gør sig derudfra overvejelser over hvor i hyperteksten oplysningerne skal findes. Dvs S2 har en forestilling om dele af S1s forudsætninger og intentioner, men sikkert mindre om interesser. Modalitet: Tillid. Metafor: Elev læser fagbog om noget i relation til O.

Type III Som II. Men med kritisk stillingtagen til S1s forudsætninger og interesser. Forholder sig til om teksten er troværdig ud fra en undersøgelse af indholdet på siden. Modalitet: Kritisk tillid. Metafor: Person læser ukendt tekst.

Type IV Som III. Går tillige bag om siden og forsøger at finde sidens producent og derudfra gøre sig overvejelser over hans, hendes eller deres forudsætninger, interesser og mål. Modalitet: Kritsk. Metafor: Demokratisk dialog.