Webparlament

  • Flere klasser arbejder sammen via webben om at komme til klarhed over et emne, foreslå regler for eller ideer til fornyet praksis og fremlægge det for relevante personer.
  • Et webparlament er tilrettelagt således at
    • der er klare rammer for samarbejdet
      • et (evt. elev-) fastlagt emneområde,
      • produkt-, fremlæggelsesmål,
      • tids- og organisatoriske rammer for debatterne (fx kan eleverne påtage sig holdninger de ikke selv deler, for at alle holdninger er dækket ind).
    • Der debateres efter webhøringsformen med en ordstyrer
    • Der sker en grundig forberedelse før diskussionen på tværs går i gang (og undervejs).

 

  • I et webparlament foregår skriveprocesserne i flere sammenhænge.
    • Eleverne undersøger emnet i grupper i deres egen klasse og skriver på baggrund heraf et læserbrev eller en anden type oplæg om deres egen holdning til emnet. Denne tekst er på den ene side en afsluttet tekst skrevet i en debatgenre med vægt på det argumenterende og underbyggende, og på den anden side en ufærdig "sådan mener vi nu"-tekst. Modtager: Teksten er rettet mod en "offentlighed". Eksempel: Argumenter for jagt.
    • Eleverne kommenterer hinandens indlæg - med deres udgangspunkt i deres egne holdninger. De er med andre ord forberedte til at give respons, og det giver mening for dem at give responsen fordi det er et led i en diskussion hvor de skal nå til enighed med de andre elever. Skriften bruges til forberedt respons. Denne skrivning har en meget specifik modtager og et klart defineret mål. Fx diskussion af jagt i 6. klassernes parlament.
    • Eleverne skriver frem og tilbage - herunder skriver de sikkert også om debattens form og indhold - og de diskuterer om givne indlæg falder inden for rammerne. Skriften bruges således dialogisk og afsøgende.
    • Endelig når eleverne til enighed, og de skal skrive et oplæg til paneldebatten der opsummerer deres fælles holdning. Her bruges de foregående tekster som basis for skrivningen af et "notat" eller et "holdningspapir" der indeholder kritik af det bestående og forslag til forandringer. Modtagerene er politikerne i paneldebatten. Denne skrivning er en fællesskrivning via webben. Eksempel: Endcelig udformning af oplæg til paneldebat om dyrevelfærd (forsøgsdyr)

 

  • Som det vist fremgår, skrives der på mange forskellige måder i et webparlament - men altid som led i en funktionel sammenhæng.
    • Man taler sig til rette lokalt og skriver på baggrund heraf. Man skriver mens man taler, man skriver som en del af en samtale, og man prøver forskellige formuleringer af, før man ender med en opsamling som indeholder flere dele af det forgangne...
Menuen er skjult. Klik her for at se menuen.
Webmaster: Jeppe Bundsgaard
Sidst opdateret: 25-01-2016
Denne sides adresse: www.jeppe.bundsgaard.net/foredrag/danskogsamfundsfagenesitdidaktikipraksis/
samarbejdevianet/webparlament/index.php