Jeppe Bundsgaards hjemmeside
Velkommen! Weblog Ph.d.-projekt Artikler Foredrag Live English area
At udvikle it-didaktiske designs
It i undervisningen - links
Andet
Fokus på skrivning
ITMF-projektet Dynamitbogen
IT i dansk
IT og medier i fagene
Interaktivt undervisningsmateriale
Dansk Nu: It i dansk
Fagene & IT – didaktik for viderekommende
Dansk- og samfundsfagenes it-didaktik i praksis
Danskfaget og it
Internettet som undervisningsmedie
Eksempler
Skolemedia
Jyllandsposten
Language across borders
Mikroværkstedet
Konklusioner
Overheads
Learning by collaborating on the internet
Media, Marks and Communication Technology: A proposal for a terminology
SMID
Kanon eller kompetencer
Kommunikation på nettet
Interaktive whiteboards
Læsning og it
Undervisning


Projekter


http://projekter.au.dk/fileadmin/ICILS_2018_logo_100x100_01.png

ICILS 2018

 

Demonstrationsskoleprojekterne

Bøger

 

Digital dannelse

 

http://www.dafolo-online.dk/media/online/thumbs/7607.jpg

It-didaktik i teori og praksis - elevpositioner og digitale kompetencer i et dannelsesperspektiv

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Kompetencer i dansk. Gyldendal 2009.

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Danskfagets it-didaktik. Gyldendal 2007.

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Bidrag til danskfagets it-didaktik. Ph.d.-afhandling. Forlaget Ark 2005.

Skolemedia

Eksempel: www.arksite.dk

Hvad gør man hvis man er elev når man kommer til denne side?

 

Hvis man følger en "lærer-vej":

Fx temaet skolen.

Se temaoversigt.

Se nogle af billederne og Thomas Dickson-artiklen. Klik på lampen.

Se indsigt om Forskellige skoletyper

Se opgaven om Fantasien og detaljerne.

Didaktik og læringssyn

Skolemedia skærer deres materialer over samme læst, kaldet ståluldspædagogik. Den består af punkterne:

  • Oplevelse
  • Indsigt
  • Studieteknikker
  • Produkt
  • Opgaver

 

Frie former som lægger op til projektarbejde inden for sitets indholdsområde. I oplevelse er det meningen at eleverne skal finde aspekter af området der kan interessere dem. I indsigt kan de gå dybere ned i emnet, få svar på hvad særlige ord betyder og læse faglige artikler - i dette tilfælde fx om skolebygningens historie.

I studieteknik findes vejledninger i at forholde sig til emnet - i form af natur-teknikforsøg og i form af "samtaler om arkitektur".

Projekt gives fx vejledninger i skrivning af fortælling, digt osv. og i natur-teknik-hjælpemidler. Denne del og delvis den foregående er tydeligt redigeret genbrug fra andre Skolemediaprojekter.

I opgaver stilles en række opgaver i relation til teksterne på sitet.

Fordelene ved materialet

  • SkoleMedia får udarbejdet en lang række indholdstunge sites. Der er mange tekster som man vil kunne bruge i mange sammenhænge - også hvor man bare tager en enkelt tekst ud og bruger den - fx fordi man har fundet den ved søgning på nettet. Der er stort behov for indhold på internettet.
  • Den store mængde materiale der er samlet om et enkelt emne, behøver ikke have den interne orden som vi forventer ved en bog, og man behøver ikke ved produktionen at tage hensyn til om der bliver for meget tekst til at det kan være i en prisbillig bog. Den store mængde materiale giver en god basis for projekt- og emnearbejde.
  • Det er muligt at undervisningsdifferentiere ved at give nogle elever mere frie projektopgaver, og andre elever mere faste, strukturerede opgaver. Men der er ikke angivet forskellige niveauer i teksterne - så det er ikke muligt for eleverne selv automatisk at vælge de lettere tekster.
  • Den grundigt forberedte lærer har med andre ord et alletiders materiale at tage udgangspunkt i. Men den dårligt forberedte lærer mister meget let kontrollen.

Problemer/begrænsninger og aspekter man skal være opmærksom på i forbindelse med materialet

  • På den ene side: Beskrives som et projektunderstøttende materiale.
    På den anden side: Opgaverne er ganske traditionelle, umotiverede af andet end af teksterne - og altså ikke så meget projektarbejdsopgaver.
  • Materialet er tekst og nogle få mere eller mindre tilfældige billeder - fx ét billede af Munkegårdsskolen - og tre af Hellerup skole. Hvad skal man bruge sådanne billeder til? Den store mængde materiale til trods, er der mange huller og tilfældige udvalg.
  • Materialets læringsteori forekommer mig at være:
      • Når man skal lære noget, skal man først opleve gennem at se billeder, læse historier og orientere sig i et materiale mere eller mindre på må og få.
      • Så er det givet at der er noget man gerne vil fordybe sig i - det kan man så gøre (indsigt).
      • Så er det godt at arbejde med stoffet på forskellige måder (studieteknikker).
      • Og til sidst kan man formulere sig om det - fx ved at skrive eller forme et produkt
    • Det er altså i udgangspunktet et individuelt materiale - også selv om man arbejder i grupper.
    • Det er en læringsteori der er centreret omkring stof som skal studeres. Det er ikke færdigheder eller kompetencer der skal udvikles.
    • Der ligger tilsyneladende en forestilling om at man lærer studieteknikker ved at læse generelt om dem.
  • 1) Lærervejledningen understreger at materialet fordrer organisering af undervisningen. At læreren sætter mål og tilrettelægger en tilgang til materialet - fx som storylineforløb (hvordan forklares ikke), som tværfagligt forløb eller som projektforløb. Til det sidste er der en længere forløbsbeskrivelse.
  • 2) Materialet beskrives også som et materiale hvor det er vigtigt at "eleverne i introduktionen oplever mangfoldigheden både i indholdet og i mulighederne for, hvordan de kan arbejde med materialet". "Ståluldspædagogik er vilde udfordringer der skal "tæmmes"". Der ligger således i den tilgrundliggende ståluldspædagogik en forestilling om at det er godt at arbejde helt på egen hånd - i kaos: "Vover man sig ud på den vilde ekspedition, ved hverken elever eller læreree, hvor de ender, eller hvad de kommer ud for undervejs. De bevæger sig i et kaos, som de ordner samtidig med, at de lærer, oplever, eksperimenterer og fordyber sig  ... De agerer som en form for kaospiloter".
    • Denne opfattelse af mulighederne i hypertekststruktureret materiale er udbredt. Argumentet går går ofte således: Internettet giver mulighed for frit og ukontrolleret arbejde på egen hånd og efter egne præferencer og efter hvad der nu lige byder sig. Derfor skal materiale på internettet udformes således at det lægger op til den type arbejde.
    • Jeg stiller mig skeptisk over for denne forestilling bl.a. tre grunde:
      • Hvis et emne ikke er interessant for den enkelte elev, hvad får hende så til at navigere i kaos?
      • Hvori består det fagligt relevante i en mere eller mindre planløs oplevelse, eksperimentering osv.
      • Selv om teknologien muliggør noget, er det ikke et argument for at man skal gøre således som det er "indlysende" at gøre. Måske skal man netop tænke over hvordan man med materialet kan organisere arbejdet.
      • Når man kommer til materialet første gang (og sikkert også næste og næste igen), har man slet ikke et overblik - og man må derfor surfe, skimme, nærlæse, vende tilbage osv. Der er mange - inclusive undertegnede - der let går kold i den opgave allerede inden interessen er fanget og fornemmelsen af emnet er opnået. Hvorfor er frihed motiverende?
  • I lærervejledningen udnævnes dansk som et fag der kan stå centralt i arbejdet med materialet. Materialet lægger op til at eleverne lærer en masse om arkitektur, om rum og om at bruge rummet til at skabe gode livsbetingelser for dem der færdes i rummet. Men dette er ikke umiddelbart et danskfagligt område (selv om det er relevant, det er ganske givet). Studieteknikkerne kunne være relevante danskfaglige teknikker, færdigheder og kompetencer. Men det er underprioriteret - og ret abstrakt og svært håndterligt, vil jeg hævde.

Kort og firkantet karakteristik: En inspirations- og lærebog på nettet. En bog der kan bruges som basis for projektarbejde.

Logbog

Til flere af SkoleMedias materialet er knyttet det Skolemedia kalder en LogBog. Se min testlogbog her. Kode: 9m6NBn2KN.

Her ledes eleverne igennem en faglig problemstilling gennem at skulle svare på spørgsmål. I dette tilfælde ledes de gennem nogle faser i et projektarbejde.

Jeg vil argumentere for de spændende perspektiver i denne tilgang i forbindelse med det jeg senere omtaler som en interaktiv assistent.

Playspace

Desuden er der til materialet knyttet et såkaldt playspace som er en mulighed for at eleverne kan udforme deres egen "ø" placeret i københavn eller århus havn. Jeg går ikke yderligere ind på det nu - men vil diskutere spil som undervisningsmateriale ifbm Language across borders.

Webmaster: Jeppe Bundsgaard
Sidst opdateret: 25-01-2016
Denne sides adresse: www.jeppe.bundsgaard.net/foredrag/internettetsomundervisningsmedie/
eksempler/skolemedia/index.php