IT og medier i fagene: Oplæg ved ITMF-forskerkonference
Oplæg på forskerkonference ifbm. afslutningen på ITMF-projektet. 16.11.04.
Hvor var vi?
Det er min oplevelse at computeren i de forgangne 30 år meget har været tænkt ind i undervisningen på to måder:
- Med computeren kan vi gøre det samme som hidtil, blot erstatter computeren læreren: Programmer som stavetræning, regning, grammatik; drill-programmer i det hele taget.
- Vi skal lære eleverne nogle programmer som er relevante (inden for faget), fx lære tekstbehandling, lære regneark, lære at lave hjemmesider.
Men der har naturligvis været undtagelser, fx inddragelsen af computere i processkrivning. Her understøtter computeren en praksis som ikke er mulig (i samme grad) uden. I processkrivningen anvendes tekstbehandling i en funktionel sammenhæng - og programmet kan læres som led i arbejdet med teksterne. Og nye funktioner læres i det omfang der er behov for det; tekstbehandlingen læres ikke som program, men som værktøj.
Hvor står vi nu?
Mange ITMF-projekter består i udvikling af arbejdsformer der ikke var der (i samme grad) tidligere, fx dataindsamling og -behandling vha. computere, hypertekstlærebøger kombineret med elevernes egen formidling, fx af naturfaglige emner, avis på nettet, samarbejde via net (email, fora, chat).
Og fx TVTEEN som jeg deltog som forsker i forbindelse med: Her anvendtes computerne til redigering af digital video og gjorde det muligt for eleverne at lave "professionelle" tv-nyhedsindslag. Med disse teknologier og tv-mediet, kunne eleverne arbejde med formidling, komposition, modtagerorientering, vinkling osv. på andre måder end de var vant til. Faglige emner på en anden måde. Og de kunne arbejde i en vekselvirkning mellem praksis og teori lidt a la Birgitte Tuftes zig-zag-model. En model som nok er mulig i "traditionel" undervisning, men som helt tydeligt falder naturligt i arbejdet med video, fx (TVTEEN-idefolkene kendte ikke til Tuftes model).
Hvor kunne vi gå hen?
Der sker med andre ord en computerunderstøttet og -initieret udvikling på det undervisningsmetodiske.
Men det er begrænset hvad man finder af didaktiske overvejelser over alle de nye praksisser - fx over dialog via net: Hvorfor giver en sådan metode mening, hvordan skal den organiseres for at lykkes, hvordan integreres det faglige stof osv.
Hvad med indholdet af undervisningen? Hvad skal indholdet i undervisningen egentlig være i et informations- og netværkssamfund? Skal man "lære computer" i fagene? Nej, det skal man ikke, for det skal man nok lære hvis man bruger dem i funktionelle sammenhænge - og der er nok at lære hvis man skal begå sig i nu- og fremtidens samfund - herunder ting som skyldes brugen af computere...
It fører i mine øjne til at vi må tænke it ind både som fornyer af arbejdsformer/metoder og som årsag til en fornyet refleksion over fagenes indhold.
Fx Dynamitbogen der både er anvendelse af it til nye arbejdsformer og integrerer overvejelser over kompetencer i et informations- og netværkssamfund
Dansk: Kommunikative kompetencer:
Eksempel: Må to kaniner være sammen i et bur. søg "kaniner" og vis hvordan mange surfer derfra. Søg "kaniner sammen" og gennemgå herfra. Sammenlign evt. tre forskellige anbefalinger: www.kaninbjerget.dk/indhold/artikler/sammen-eller.htm, http://www.shunozahra.dk/kanin/flere_kaniner.htm og http://www.dyrlaegevagten.dk/frame.cfm/cms/id=1048/sprog=1/grp=4/menu=3/
- Søge-/læsekompetencer
- Fuldtekstsøgning:
- overveje forhåndsviden,
- udvikle søgeord gennem forestilling af potentiel tekst,
- læse linkside (overblikslæsning af fragmenter, læse fragmenter, vurdere potentielle tekster),
- vurdere aktuel tekst for relevans,
- finde og vurdere omtalen af det søgte,
- vurdere kvalitet af oplysninger,
- vurdere troværdighed gennem kommunikationssituationsanalyse.
- Surfesøgning
- tænke fra det konkrete til det abstrakte (hvilken kategori kunne det være),
- vurdere hvad det konkret abstrakte (en konkret kategori) kunne indeholde - og om det søgte kunne falde ind herunder,
- vurdere generelle beskrivelser af et site - kan det søgte falde ind herunder
- vurdere den nære kontekst til et link: Indeholder linket det jeg tror det gør
- konkret vurdering af sitet osv.
- Kritisk kommunikationsanalyse
- Hvem er afsender
- Hvad er forudsætninger, interesser, intentioner
- Hvem er tænkt som modtager
- Hvem er denne tekst god for osv.
Med eksempler fra kaninsiderne. Og særlig grundigt på dyrelaegevagtens side. Klik på partnere øverst til højre...
Og hvad med de højreradikale: www.danskkultur.dk og www.islaminfo.dk
- Netværkskompetence.
- Skabelse af identitet gennem narrativitet & selvfremstilling.
Og jeg kunne fortsætte...
Jeg har undsagt traditionelle drillprogrammer; men jeg mener nu stadig at computeren kan bruges som erstatning for eller snarere som supplement til læreren indimellem:
Fremtidens "lærerassistent": Det interaktive undervisningsmateriale som aktiverer og strukturerer elevernes arbejde og lægger op til at de skal tænke over og svare på problemstillinger - og som tager svarene med videre. Men hvor computerprogrammerne ikke forventes at kunne vurdere om svarene er passende - det er op til eleverne selv eller læreren på baggrund af computerens gengivelse af forløbet.
Ex: Dynamitbogens undervisningsmateriale.
Forslag til spørgsmål til diskussion:
- Skal eleverne lære at bruge programmer? Eller sker det integreret i arbejdet?
- Metode
- Hvilke nye arbejdsformer har vi set og kunne vi forestille os som konsekvens af computeranvendelse?
- Hvilke didaktiske overvejelser er der gjort og burde der gøres omkring arbejdsformer/undervisningsmetode?
- Indhold
- Skal fagene tænkes om i lyset af ny teknologi?
- Hvilket nyt indhold vil være relevant i de enkelte fag og på tværs?
- [Skal vi undersøge nøglekompetecer og derudfra bestemme fagenes indhold?]
|