Jeppe Bundsgaards hjemmeside
Velkommen! Weblog Ph.d.-projekt Artikler Foredrag Live English area
At udvikle it-didaktiske designs
It i undervisningen - links
Andet
Fokus på skrivning
ITMF-projektet Dynamitbogen
IT i dansk
IT og medier i fagene
Handout
Diskussioner
Opsamlinger
Interaktivt undervisningsmateriale
Dansk Nu: It i dansk
Fagene & IT – didaktik for viderekommende
Dansk- og samfundsfagenes it-didaktik i praksis
Danskfaget og it
Internettet som undervisningsmedie
Learning by collaborating on the internet
Media, Marks and Communication Technology: A proposal for a terminology
SMID
Kanon eller kompetencer
Kommunikation på nettet
Interaktive whiteboards
Læsning og it
Undervisning


Projekter


http://projekter.au.dk/fileadmin/ICILS_2018_logo_100x100_01.png

ICILS 2018

 

Demonstrationsskoleprojekterne

Bøger

 

Digital dannelse

 

http://www.dafolo-online.dk/media/online/thumbs/7607.jpg

It-didaktik i teori og praksis - elevpositioner og digitale kompetencer i et dannelsesperspektiv

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Kompetencer i dansk. Gyldendal 2009.

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Danskfagets it-didaktik. Gyldendal 2007.

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Bidrag til danskfagets it-didaktik. Ph.d.-afhandling. Forlaget Ark 2005.

Diskussioner

Skal computer læres?

Professionelt geografiprogrammel. Først funktionelt integreret, dernæst meget strammet op - hvorved ideen går fløjten

Natur og teknik. 3. klasse. Ekkologgeren. Meget tid til at lære programmet. Det at lære programmet at kende havde løftet naturfagskompetencerne.

Jan: It fik meget let appendikskarakter - naturfag fyldte for meget - eller omvendt - problemet var enten-eller-tænkningen. "Problematisk at naturfag må løfte it-kompetencen".

Er it noget ekstra som man skal i naturfag?

Indhold

Med den udvikling der sker inden for it - hvordan kan vi så udvikle faget? 

Vi skal ikke tale om integration. Mediet remedierer faget. Undgå dualismen mellem fag og it (som redskab).

Metode vs. indhold

Eksempler på at skabe et (lukket) rum med tekster inden for emnet. Søgbare.

Viden om tv-genrer. At udvikle kompetencer i at søge og sortere gennem funktionel tilrettelæggelse og refleksionskompetencer. men kundskabstilegnelse er problemet. De mange muligheder (relativitet) smitter af - så eleverne får den opfattelse at man kan mene meget forskelligt også om faktaspørgsmål.

Helles Haderslevprojekt: At lave et didaktisk rum (et lukket netværk med indhold) hvor målet var et produkt - som eleverne derefter kunne gå ud over i en procesorienteret tilgang.

Museum lægger historiske tekster i database. Og billeder. Problemet bliver ikke mindre af at der også er billeder osv. Skriftkulturen kommer under pres.

 

Det brede mediebegreb. Hvad kendetegner børns mediekultur i dag. Og skolens mediekultur? Er det børn kan kompetencer? Eller er det dannelse vi skal fokusere på? Hvad skal man kunne for at arbejde med medier bredt (ikke kun teknologi).

 

Matematikprojekt. Scenarier. Går på nettet for at finde svar på spørgsmål de stiller inden for scenariet. Der er stor modstrid mellem hvad eleverne og lærerne forventer af forløbet - eleverne vil have oplevelser, og når de taler med læreren er det om problemer (tekniske) - så læreren ikke opdager når eleverne får forkerte oplysninger og bekræfter hinanden i forkerte forståelser.

Svaret: Der skal være variabelstyring. Væk fra kaos i undervisningen. Der skal træffes valg. Der skal struktur på omkring elevernes arbejde. Elevernes egen selvforståelse - hvad kan de, tror de?

Lærere

Det er nødvendigt at se på lærernes udvikling. Og deres evne til at udvikle sig - ved at formulere sig om deres egen praksis.

Det forventes fra projektledelsens side at lærerne laver problemorienteret undervisning, projektarbejde. De plejer de ikke. De skal altså både bruge it - og undervise på måder de ikke har prøvet før.

Problemet er den korte horisont - både for lærerne og forskerne. Forskerne kommer i en forstand for tidligt ind - lærerene yder modstand fordi de ikke har haft lejlighed til at øve sig.

Der er for meget tale i skolen. Lærerne taler for meget - også til eleverne. Det lærer de ikke så meget af.

Der er læreprocesser ved computeren der adskiller sig fra den traditionelle undervisning.

Kollegavejledning. MIT-vejledere og skolebibliotekarer. Der mangler fælles sprog og der mangler håndværksmæssige færdigheder. Først er der megen teknisk vejledning - og derefter bliver der mere plads til den pædagogiske.

Lærerne skal have tekniske kompetencer. Men hvilke?

Og de skal kunne evalueringsværktøjer som stjernemodellen og smittemodellen.

Læring i en institution. At få en sammenhæng ind i det. Så man kan lave paralleller. Man skal kunne lære af hinanden. En lærende organisation.

Opsamling
  • Vi har en uklar læringsforståelse. Hvad er det for en type læring vi (som forskere) vi ønsker skal udfolde sig? Proceskonsulent? Underviser? Og hvad rolle spiller it?
  • Hvordan kommer vi videre i fagene? Begrebet refleksivitet. At tænke (selv-)refleksivitet sammen med andre kulturer end skriftkulturen?
  • Nu er det tid til didaktiske overvejelser - brug af it der virker - og som ikke er svært at lære.
  • Lærerne skal være bedre til at formulere sig skriftligt og reflektere over undervisningen.

Maglenews. Problemet var at journalisternes undervisning/tilgang kom til at præge for meget - eleverne legede med genrer, men lærerne sagde: "Det er ikke for sjov". Det blev en særlig medie- og billedpædagogik der kom til at præge billedet.

Men er der noget galt i det? Skal de ikke lære sproget før de leger med det?

TVTEEN - samme erfaringer som spøttrup.

Filminstruktører om formsprog og æstetik. Hvordan omsætter man det man har lært i pædagogisk praksis. Hvordan kommer man fra et udviklingsprojekt hvor der er en særlig bevågenhed - til anvendelse i hverdagen?

Produktionsfællesskabet blev en dåseåbner for at mødes på en anden måde. 

Holde gang i et produktionsfællesskab på skolen - hvor læreren gør noget for sin egen skyld - og bruger eleverne som assistenter, der gør som læreren bestemmer. Et forpligtende fællesskab.

Samme problemstilling med skrivning. Skriver dansklærere?

Det skal ikke bare være at eleverne skal have det sjovt - der skal tilføres professionel viden - de skal lære noget.

Betydningen af produktionsperspektivet i forhold til det analytiske. Det analytiske beredskab bliver et helt andet. Det er nogle andre kernekompetencer man får.

Hvilke forudsætninger skal der til for at denne organisationsform giver mening (ud over de økonomiske!)?

Et ledelsesmæssigt perspektiv. Lærerne synes selv det var sjovt. De lærte noget - de kunne producere noget som de var tilfredse med.

Hvor er researchen henne? Hvad har de på hjertet? Hvordan lærer de de journalistiske kompetencer?

Gentagelser er vigtige - de skal lære at producere og æstetik osv. Derefter er det tid til at arbejde med det journalistiske. Spørgsmålet er så om der fortsættes på projektet længe nok til at eleverne også når at arbejde med de journalistiske (danskfaglige) kompetencer.

Selve produktionsprocessen er også en samarbejdsproces, en demokratisk dannelse.

Det behøver ikke være særlig komplicerede programmer der bruges, så der bliver bedre tid til den demokratiske dannelse og til indhold. 

Rollefordeling. I disse læreprocesser fordeles rollerne - og det er godt at man øver sig i at tage forskellige roller. For ellers udvikler vi nogle unge mennesker som kun evner at indgå i skolastiske sammenhænge - det bliver ødelæggende for deres muligheder for at deltage i samfundet.

Nej, der er ikke noget problem. Der er masser af produktionsorienteret læring i skolen.

Jo. I dag er det skolens læreprocesser der imperialiserer det hele.

Situeret læring. Er det kun form? Nej, det er også indhold "Kameravinklen er politisk" (godard).

Hvordan integrerer vi faglig viden i de situerede læringsformer? Vi skal formulere klare læringsmål for den situerede læring. Der indgår indhold i situeret læring - nogle gange kan vi tage indholdet op - andre gange kan vi nøjes med at fokusere på metoden  - men ingen af delene må glemmes.

Hvad kalder vi det børn kan og skal? Kompetencer? Dannelse?

Vi skal indgå kontrakt med eleverne om læringsmål.

Flydende lærlingeskaber i stedet for mesterlæren. Det uformelle læringsrum.

Opsummering
  • Viden før gøren vs. gøren før viden. Eller dialektisk relation mellem viden og gøren: Situeret læring.
  • Situeret læring vs. skolastisk læring. Hvordan når vi de faglige mål i den situerede læring? At skabe et rum hvor vi målretter, men også giver rum for det ustyrede.
Webmaster: Jeppe Bundsgaard
Sidst opdateret: 25-01-2016
Denne sides adresse: www.jeppe.bundsgaard.net/foredrag/itogmedierifagene/
diskussioner/index.php