Jeppe Bundsgaards hjemmeside
Velkommen! Weblog Ph.d.-projekt Artikler Foredrag Live English area
At udvikle it-didaktiske designs
It i undervisningen - links
Andet
Fokus på skrivning
Hand out
ITMF-projektet Dynamitbogen
IT i dansk
IT og medier i fagene
Interaktivt undervisningsmateriale
Dansk Nu: It i dansk
Fagene & IT – didaktik for viderekommende
Dansk- og samfundsfagenes it-didaktik i praksis
Danskfaget og it
Internettet som undervisningsmedie
Learning by collaborating on the internet
Media, Marks and Communication Technology: A proposal for a terminology
SMID
Kanon eller kompetencer
Kommunikation på nettet
Interaktive whiteboards
Læsning og it
Undervisning


Projekter


http://projekter.au.dk/fileadmin/ICILS_2018_logo_100x100_01.png

ICILS 2018

 

Demonstrationsskoleprojekterne

Bøger

 

Digital dannelse

 

http://www.dafolo-online.dk/media/online/thumbs/7607.jpg

It-didaktik i teori og praksis - elevpositioner og digitale kompetencer i et dannelsesperspektiv

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Kompetencer i dansk. Gyldendal 2009.

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Danskfagets it-didaktik. Gyldendal 2007.

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Bidrag til danskfagets it-didaktik. Ph.d.-afhandling. Forlaget Ark 2005.

Når koden er knækket - hva' så?

Oplæg til workshop ved konferencen "Focus på skrivning. Når koden er knækket - hva' så?". CVU København & Nordsjælland 24. august 2004

"De ved, hvordan vi har det" – om elever der skriver hypertekster til elever.

Jeppe Bundsgaard. Danmarks Pædagogiske Universitet. www.jeppe.bundsgaard.net

Jeg vil tage udgangspunkt i nogle konkrete eksempler på elever der arbejder med skrivning i funktionelle sammenhænge og gøre mig nogle overvejelser over hvilke didaktiske begrundelser der er for at gøre som vi har gjort. Jeg går igennem 3 projekter i kronologisk orden - og delvis i kompleksitet.

Jf. handout.

Ad. 1.i. Klassens Avis. En gruppe elever har til opgave at skrive en artikel om ugen der gik, til den fælles klasseavis. Tirsdag gives det første udkast til klassen som læser og giver respons i fællesskab. Læreren eller klassen kan beslutte at der i en periode er fokus på specifikke faglige træk. Fredag er artiklen klar, en anden gruppe har læst korrektur og tjekket at kommentarerne fra klasseresponsen er indarbejdet (dog er det stadig op til forfattergruppen at bestemme hvad der skal med). Artiklen lægges på nettet og kan læses af forældre og kammerater.

Eksempler: www.tallerupskolen.dk/96/avis: så er det endelig blevet jul, Tandlægen opererer, vold på tallerupskolen

Denne praksis adskiller sig fra traditionel respons (lærer-elev eller elev-elev) derved

  • at der kun er én tekst som hele klassen og læreren har opmærksomheden på,
  • at teksten indgår i en reel kommunikationssituation (under forudsætning af at der er forældre og andre der læser den - og meget gerne giver feedback),
  • at det er en tekst som i en forstand er alles ansvar fordi den skal på nettet som en artikel i klassens avis,
  • at læreren kan vise eleverne faglige metoder og begreber gennem sine eksemplariske responser og gennem elevernes forsøg på at gøre det samme,
  • at det giver mening for eleverne at arbejde videre med teksterne (fordi der er et mål om publicering).

Ad 1.ii. Webparlament. Flere klasser arbejder sammen via webben om at komme til klarhed over et emne, foreslå regler for eller ideer til fornyet praksis og fremlægge det for relevante personer.

Et webparlament er tilrettelagt således at

  • der er klare rammer for samarbejdet
    • et (evt. elev-) fastlagt emneområde,
    • produkt-, fremlæggelsesmål,
    • tids- og organisatoriske rammer for debatterne (fx kan eleverne påtage sig holdninger de ikke selv deler, for at alle holdninger er dækket ind).
  • Der debateres efter webhøringsformen med en ordstyrer
  • Der sker en grundig forberedelse før diskussionen på tværs går i gang (og undervejs).

Jeg har været involveret i to webparlamenter, og begge var overvejende successer. Der var rigtig mange indlæg i foraerne når man sammenligner med andre webdebat-forløb i skolesammenhænge, eleverne var glade og optagede af arbejdet og mente de havde lært noget af det, og de deltagende politikere var imponerede over elevernes viden og deres diskussionslyst ved de endelige paneldebatter.

I et webparlament foregår skriveprocesserne i flere sammenhænge.

  • Eleverne undersøger emnet i grupper i deres egen klasse og skriver på baggrund heraf et læserbrev eller en anden type oplæg om deres egen holdning til emnet. Denne tekst er på den ene side en afsluttet tekst skrevet i en debatgenre med vægt på det argumenterende og underbyggende, og på den anden side en ufærdig "sådan mener vi nu"-tekst. Modtager: Teksten er rettet mod en "offentlighed". Eksempel: Argumenter for jagt.
  • Eleverne kommenterer hinandens indlæg - med deres udgangspunkt i deres egne holdninger. De er med andre ord forberedte til at give respons, og det giver mening for dem at give responsen fordi det er et led i en diskussion hvor de skal nå til enighed med de andre elever. Skriften bruges til forberedt respons. Denne skrivning har en meget specifik modtager og et klart defineret mål. Fx diskussion af jagt i 6. klassernes parlament.
  • Eleverne skriver frem og tilbage - herunder skriver de sikkert også om debattens form og indhold - og de diskuterer om givne indlæg falder inden for rammerne. Skriften bruges således dialogisk og afsøgende. Eksempel fra Gentofte Webparlament på diskussion af form og indhold.
  • Endelig når eleverne til enighed, og de skal skrive et oplæg til paneldebatten der opsummerer deres fælles holdning. Her bruges de foregående tekster som basis for skrivningen af et "notat" eller et "holdningspapir" der indeholder kritik af det bestående og forslag til forandringer. Modtagerene er politikerne i paneldebatten. Denne skrivning er en fællesskrivning via webben. Eksempel: Endcelig udformning af oplæg til paneldebat om dyrevelfærd (forsøgsdyr)

Som det vist fremgår, skrives der på mange forskellige måder i et webparlament - men altid som led i en funktionel sammenhæng. Man taler sig til rette lokalt og skriver på baggrund heraf. Man skriver mens man taler, man skriver som en del af en samtale, og man prøver forskellige formuleringer af, før man ender med en opsamling som indeholder flere dele af det forgangne...

Som ved klassens avis kan man (dvs. lærerne og eleverne) i det enkelte parlament beslutte sig for at fokusere på bestemte faglige træk, fx argumentstruktur, modtagerbevidsthed, tiltaleformer, stil, genrer... eller sågar formel korrekthed.

Ad 1.iii. Den dynamiske lærebog er et projekt hvor elever arbejder sammen klassevis om at udarbejde en internetbaseret hypertekstlærebog om et selvvalgt emne. Lærebogen har en konkret klasse som målgruppe. Producentklassen anmoder løbende modtagerklassen om respons på det der indtil videre er produceret.

Ideen i projektet er at (ofte ældre) skoleklasser undersøger et eller flere områder gennem søgning på nettet og andre steder og derefter skriver og forbinder en samling tekster (som en hypertekststruktur) om emnet. Teksterne skrives til og eventuelt sammen med konkrete yngre klasser. Når tekstsamlingerne er skrevet og publiceret, arbejder de (yngre) klasser med dem. De har mulighed for at kommunikere i elektroniske debatfora med de ældre elever når der er ting de ikke forstår, eller som de gerne vil have uddybet. Derved får de ældre elever mulighed for at se hvordan deres materiale virker – og  for at redigere i det som konsekvens af kommentarerne.

Teksterne publiceres på et site der er særlig indrettet til det. Sitet kan indrettes i emneområder – fx transport, dyr, samfund, mennesker, miljø osv.

Skrivningen er også her tilrettelagt i funktionelle sammenhænge. Her er det særlig fokus på modtageren der er centralt. Når det er store elever der skriver til små - eller som det vil ske i efteråret 2004, danske elever der skriver til islandske - må de sætte sig ind i deres modtageres forudsætninger og forsøge at skrive så modtagerne er i stand til at forstå det og kan bruge det.

Det er fra et interview med tre 4. klasseelever der arbejdede med materiale om mobning som en 7. klasse havde lavet, at overskriften på denne workshop stammer: 7. klasserne ved mere om mobning end de voksne - det er jo ikke så længe siden de selv var 4. klasser.

Når eleverne arbejder med produktion af hjemmesider til præsentation af et stofområde, må de også gøre sig overvejelser over hvordan stoffet bedst tilrettelægges i hypertekststrukturen. Spørgsmålene kunne lyde:

  • Hvordan laver man en hypertekst der er til at finde rundt i?
  • Hvordan laver man menupunkter?
  • Hvordan organiserer man sit budskab?
  • Kan man gøre sin tekst interaktiv? (Webquests)

Til at bistå i arbejdet med disse spørgsmål (og en lang række andre i relation til produktion af dynamitbøger) har vi lavet undervisningsmateriale om valg af genre.

Ad 1.iv. Kommunikation. Ved de fleste af mine projekter har eleverne udarbejdet præsentationssider med gæstebøger. Elevernes egne "rum" giver mulighed for at integrere meningsfulde relationer til elever fra ande skoler i undervisningen. Således har de fleste elever oprettet gæstebøger - og kommunikationen flyder livligt. Det er ikke alene skriftligt, det giver også lejlighed til at diskutere hvad interpersonel kommunikation i de elektroniske medier er for noget, hvilke problemer der kan være, og hvad muligheder der er.  Problemer der opstår i den uformelle kommunikation kan danne udgangspunkt for diskussion på klassen og mellem de implicerede.

Ad. 2.i. Formålet med undervisningen i folkeskolen er at eleverne udvikler handlekompetence, det vil lidt for firkantet formuleret sige evne til at forstå, tage stilling til og handle i forhold til problemer i deres egne liv og i samfundet.

Ansvaret for opfyldelsen af dette mål kan ikke overlades til et enkelt fag eller til sjældne projektarbejder. Det er en opgave der skal løses løbende i skolen. For at man kan handle skal man kunne sætte sig ind i en sag, tage stilling og ikke mindst formulere sine egne opfattelser af sagen så dem man vil kommunikere med, forstår hvad man siger og mener.

Derfor må dansk arbejde med at udvikle kompetence i kommunikation, det vil bl.a. sige

  • evne til at sætte sig ind i hvem modtagerne er (og evt. finde frem til de rette modtagere),
  • hvad de har behov for at vide for at forstå hvad man skriver, og
  • hvordan man plejer at skrive i denne sammenhæng (genre).

Ad. 2.ii. Undervisning skal ikke være underholdning. Men den behøver jo heller ikke at være kedelig. Det er grundlæggende motiverende hvis det man gør, betyder noget, gør en forskel og ikke blot er på skrømt. Derfor må det være et mål for uddannelsesplanlæggere (fra Folketing til folkeskolelærere) at undervisningens organisering og indhold gøres vedkommende og giver mening for eleverne – enten helt lokalt (behandler emner der er vedkommende i deres eget liv her og nu) eller i en større sammenhæng.

Det har i de projekter jeg har udviklet og deltaget i, desuden vist sig at det er motiverende når der er nogen at kommunikere med.

Ad 2.iii. De sociale relationer er ikke blot motiverende, de er også noget der skal læres. I et netværkssamfund som det vi lever i og er på vej ind i, er det dagligdag at møde nye mennesker som man skal arbejde sammen med på den ene eller den anden måde. Hvordan gør man egentlig det? Det er ikke noget der er udviklet faste rutiner for - for det er noget der må forhandles i hvert enkelt tilfælde. Og det skal læres hvordan man kan gøre det.

Ad. 2.iv. Som det vist er fremgået, er jeg af den overbevisning at faglige metoder og begreber bedst læres i funktionelle sammenhænge. Men at de faktisk læres afhænger i høj grad også af om de er på dagsordnen. Og her er det læreren kommer ind i den meget projekt- og samarbejdsorienterede undervisning jeg plæderer for. Læreren er nemlig den der skal kunne træde et skridt tilbage og se hvilke potentialer der er for faglig læring i et givet forløb. Og det er en udfordring!

Webmaster: Jeppe Bundsgaard
Sidst opdateret: 25-01-2016
Denne sides adresse: www.jeppe.bundsgaard.net/foredrag/skrivning/index.php