Jeppe Bundsgaards hjemmeside
Velkommen! Weblog Ph.d.-projekt Artikler Foredrag Live English area
At udvikle it-didaktiske designs
It i undervisningen - links
Andet
Fokus på skrivning
ITMF-projektet Dynamitbogen
IT i dansk
IT og medier i fagene
Interaktivt undervisningsmateriale
Dansk Nu: It i dansk
Fagene & IT – didaktik for viderekommende
Dansk- og samfundsfagenes it-didaktik i praksis
Danskfaget og it
Internettet som undervisningsmedie
Learning by collaborating on the internet
Media, Marks and Communication Technology: A proposal for a terminology
SMID
Kanon eller kompetencer
Kommunikation på nettet
Interaktive whiteboards
Læsning og it
Undervisning
Efterår 2006
Forår 2006
Efterår 2005
Fagdidaktik
Danskfagets teori og historik
Undervisning i sprog - historisk baggrund
TOMTOS
Forår 2005
Efterår 2003
Efterår 2002
IT-didaktik
Fremtidens danskfag & mediedimensionen


Projekter


http://projekter.au.dk/fileadmin/ICILS_2018_logo_100x100_01.png

ICILS 2018

 

Demonstrationsskoleprojekterne

Bøger

 

Digital dannelse

 

http://www.dafolo-online.dk/media/online/thumbs/7607.jpg

It-didaktik i teori og praksis - elevpositioner og digitale kompetencer i et dannelsesperspektiv

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Kompetencer i dansk. Gyldendal 2009.

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Danskfagets it-didaktik. Gyldendal 2007.

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Bidrag til danskfagets it-didaktik. Ph.d.-afhandling. Forlaget Ark 2005.

Undervisning i sprog - historisk baggrund

Struktur

Gennemgang af Diderichsen.

Diskussion af grammatikundervisningens berettigelse

Diskussion af Diderichsens forslag.

Undersøgelser af nutidige lærebøger - herunder VISL.

Noter til Diderichsen: Sprogsyn og sproglig opdragelse

Den klassiske tradition

Grækenland

  • Den "naivt rationalistiske" tradition:
    • Dionysios fra Halikarnassos: Begynder med navnene på de mindste lydenheder, form og lydværdi af bogstaver, stavelser, ordklasser osv. Og så begynder vi at skrive og læse (13).
  • Imitatio: Ved efterligning af de store forfattere og talere (kanon).
    • Grammatikken endte derfor med at blive vejledning i klassikernes sprog. Resultatet blev at sprogundervisningen blev et studie i sprogbeskrivelse (14f).
    • Sammenblanding af sproglig opdragelse og opdragelse i skønhed og visdom, og "dermed vejlede dem til sand menneskelighed. Men hvor sjælden forenes ikke så forskellige evner i samme personlighed! Hvor let ihjelslår ikke beskæftigelsen med bogstaven den ånd som levendegør!" (16)

Middelalderen

  • Forstærkelse af det formelle, imitationsprægede.
    • Efterligning af mønstre i et ældre, fremmed sprog.
    • => To nye træk: 1) Oversættelse fra et sprog til en andet som træning i det præcise udtryks kunst. 2) på hvilke punkter skal mønstersprogets gloser og konstruktioner overtages. => Sproglig renhed vs. imitation af overlegen kultur. (16)
    • Filosofisk grammatik: Troen på at sproget var en anvendt logik (18).

Renæssancen

  • Humanismen der ville udrense de religiøse træk af traditionen vs. kirkens udrensning af de "hedenske" træk ved traditionen.
    • Humanismens latinskole: Det egentlige mål for opdragelsen var "kundskab, indsigt og dermed dyd og fromhed" (18). Imitation af oldtidens forfatteres sprog og stil. Udenadslære uden forklaring (20) -> Men kunne man lære at tænke gennem "imitationsdressuren" (21)? Filologdumhed eller papegøjesygdom: At man kunne formulere sig elegant, men "forstod ikke et muk". Troen på at sagen følger med ordet. (21f.).
    • Petrus Ramus og Comenius: 1) Forklaring erstatter eller går forud for udenadslære, 2) Forklaringer på modersmål, 3) Først lære at bruge og forstå simple sætninger på fremmedsproget - og derefter grammatikken.
  • I Danmark:
    • Jacob Baden efter nævnte retningslinjer. Baden tror på at grammatik er logik, og på at træning i grammatik skærper tænkningen (25), dens "formative kraft".
    • Madvigs krise (1830).Kritik af den "tomme rhetoriske undervisning". 1) Modersmålet er bedre at lære at tænke på, 2) De klassiske sprogs grammatik er ikke særligt logiske, og grammatikken afspejler ikke kulturen (for græsk ændrede sig ikke i klassisk tid), 3) Man udvider ikke sin forestillings- eller begrebsverden ved at tilegne sig et fremmed sprog. 4) Ej heller er agtpågivenheden ved latinsk stil mere opdragende eller mere koncentrationsskabende end på andre sprog. (28)
    • N.M. Petersen (første professor i nordisk filologi): Gamle sprog har grammatisk og ord-rigdom som kan give "ret begreb om sprog overhovedet" (1841) (30) - blot skal oldnordisk vælges.
    • Diderichsen om NM Petersen: "Naiv humanistisk dogmatik" (31): At grammatisk analyse skulle være nødvendig for unges åndsudvikling.
    • Diderichsen: "Grammatikken er et sammensurium af uklart definerede begreber og dårligt gennemtænkte principper." (32). "Et digterværk er en helhed hvis enkelte ord først får deres indholdsfylde ud fra totaloplevelsen. Det er visserlig ingen mosaik af gloser." (32).

Modersmålet og grammatikken.

  • Oversigt over hovedstadierne i den danske grammatiks udvikling, hovedvægt på grammatikkens formål.
    • Med romerkirken kom det latinske alfabet - og derfor har latin været et centralt sprog for de europæiske sprogs skriftlighed. Fx forsøg på at nærme stil, syntaks og ordforråd til det latinske. Men også forsøg gennem tiden på at hævde det nationale sprogs særegenheder.
    • Lang tid - frem til slut 18. årh.: Elementær skrivning og læsning på modersmål. Men stil (eloquentia) lærtes gennem latin. (35f)
    • Reformskoler: Modersmålsundervisning og skrivning i modersmål. (36)
    • "Dansk og tysk var for grove og uordentlige til at kunne fremstilles grammatisk"! (37) - måtte tilbagevistes så sent som 1871.
    • Så når man ville skrive en grammatik til skolebrug, måtte man
    • 1) Starte forfra med analysen af hvordan den danske grammatik egentlig er og var - og det diskuteres stadig!
    • 2) Spørge: Hvilken nytte, når børnene taler dansk.
    • 3) Kæmpe med at de latinske betegnelser ikke kunne overtages.
    • 4) Modersmålsgrammatik flyder over alle grænser - fordi eleverne kender mange af sprogets nuancer.
    • Hverken Høysgaard eller Mikkelsens systemer har kunnet anvendes som retningslinje for sprogrigtighed! En løsning: At beskrive fejltyper. (39)
    • Ræsonneret grammatik.Studier i folkets ældste grammatik og sprogbrug. Nutidig "misbrug". Korrigere "misbrug": Peder Syv: "Fornuftens ret til at afgøre hvad der er rigtigt". (40)
    • Høysgaard 1740-erne. Uàms-Jyde der aldrig aflagde sit østjyske. Pedel og genial sprogforsker. Sproget var ikke bare en naturgenstand (som nutidens strukturalistiske/positivistiske grammatikere mener). Høysgaard vil give en fremstilling af sprogbrugen hvor han vælger de der "bedst stemmer med det danske sprogs sande natur" (42f): "Et idealbillede af det danske sprog".
    • Høysgaards principper: Tydeligheden, sprogets natur.
    • Kritik af Høysgaard fra den onde Baden 1760-1790.
    • Høysgaard: At bringe sproget i overensstemmelse med dets egen natur. Baden: Sprogæstetik. Et udtryk for menneskets følelser o et vigtigt led i omgangsformer der placerer mennesket socialt (47). Gennem det forædlede udtryk renses og forædles den enkeltes følelse og de sociale omgangsformer. (47). Diderichsen: Baden var en epigon af Høysgaard og Pontoppidan!
    • Baden og det nye århundredes mænd: Hverken grammatik eller ordbog kan foreskrive sprogbrugen love (51).
    • Molbech (1835) - står nær Baden. Diderichsen: "Sprogkritikken var - som den æstetiske kritik - en personlig vurdering, støttet på ræsonnementet og indføling i en bestemt tidsalders og klasses smag. Denne i teorien liverale, men i praksis konservative sprogkritik er baggrunden for den stærkt forenklede sprogrigtighedsopfattelse som i det 19. årh. indprentedes i skolerne" (52).
  • Grammaire Générale (1640-1750).
    • Udviklet af "primitiv pædagogisk praksis", del genoptager og videreudikler den oldtidens og skolastikkens spekulative grammatik (53). Troen på at grammetikken kunne anvende samme begreber - og at man kunne oversætte en ordklasse, et sætningsled direkte fra et sprog til et andet. Så grammatikken gjaldt om at finde de samme træk på nationalsproget som på latin. Hjelmslev kaldte det translatørgrammatik (94).
    • Desuden var ord tegn for begreber, sætninger for domme - der er overensstemmelse mellem grammatik, tænkning og logik!
    • Høysgaard udvikler nogenlunde det samme i Danmark - GG har træk "som den dag i dag er grundlaget for al skolegrammatik" (59).
  • Almen og dansk grammatik i skolen
    • N. Nannested (1761), inspireret af Høysgaard: "det bedste sprogpædagogiske program der er fremsat før Madvig" (61). Lær grammatikken på modersmål (6-8 år!). Dernæst kan tysk og fransk læres - og så latin (12-14 år) og græsk. Også Jacob Baden var inde på det samme (1782).
    • Undervisning i modersmål påbudt fra 1775. Retorisk stilistisk. grammatisk analyse.
    • Bøghs udtog af Baden (1792-97): Den første danske skolegrammatik. Ny dansk terminologi som anvendtes af Rask og Bloch (63).
    • 1799: Lang Nissen oversætter og tilpasser fransk grammaire générale-bog. Men den virker ikke og han omskriver den - men den er stadig "særdeles abstrakte logiske eller semantiske definitioner" (65). Pædagogik: Læreren foredrager begynderen den hele sproglære - og han skal have dens væsentlige indhold vel inde før han ser en grammatik (67).
    • Bloch (1808/1817). Grammatik-encyklopdie. Bringer styr på formlæren osv. Bemærk at hver ny generel grammatik og skolegrammetik introducerer en ny/revideret terminologi, beskrivelse, definition osv.!
    • Også i borgerskoler og almueskoler skulle der nu undervises i modersmålet "idet man anså sprogøvelser for den bedste form for forstandsøvelse" (72). Birch (1810). "Der advares mod abstrakte definitioner og  regler og gives anvisninger til letfgattelige kendetegn og praktiske øvelser hvorved "sprogfølelsen" kan skæpes." (72) " De ædre børnm øver sig ved at rette de yngre" (72).
    • Bloch og Birchs bøger i deres sidste udgaver er på godt 300 sider... Men det bliver i grammatikbøgerne alligevel mest til systematiske oversigter oer "de almindelige grammatiske begreber".
    • Kultusminister Madvig (1850): Udsatte latin til 3. klasse! Tysk grammatik blev stedet hvor grammatik skulle læres.
    • Derefter systemer som Bojesen (1845), Madvig (1841), Mikkelsen (1890).
    • Lefolii: Dansk skal undersøges som et særligt sprog i forhold til andre nationalsprog. En rent deskriptiv grammatik.Bygger på litteraturcitater. Pædagogik: Induktiv i stedet for deduktiv.
  • Mikkelsen vs. Wiwel.
    • Mål: Alsidige kundskaber om modersmålets bygning, historie og slægtskabsgforhold. Fordømte udenadslæren - krævede forståelse grundet på selvstændig iagttagelse.
    • Mikkelsen: Betydningsforskelle, Wiwel: Positive kendsgerninger - bøjning, tryk og pause osv.
    • Problemer med den positive: Hvordan foretager man et udvalg af det uendelige fond af positive kendsgerninger? Klarer man sig ikke lige godt uden opøvelse i sproglig iagtteagelse. (96)
  • Diderichsen
    •  (98): Man lærer et sprog hvori man kan tale om et emne (sproget selv). Meget kan læres uden at dyrke begrebsafklaringerne. Man skal give "børnene holdepunkter for brugen" - ud fra passende kriterier (nogle gange formelle, andre gange betydningskriterier osv.) - gennem brugen af begreberne vil man langsomt vænne sig til hvad de betyder - "den egentlig begrebsafklaring".
    • Mikkelsen forsøgte nøje definition af alle kategorier, mens Wiwel nægtede det var muligt - han "rette det første samlede angreb på den traditionelle grammatiks metodiske grundlag og på vidt udbredte misbrug af dens pædagogik" (100).
  • Skolegrammatikken.
    • Rehling.en på videnskaben grundet pædagogisk fremstilling (111). 1924, 1925, 1932, 1949, 1951 (tredje helt omarbejdede udgave) osv. Hver gang "en klarere disposition og i terminologien sker der atter væsentlige forskydninger" (112). Lærebogsforfattere fremsætter sjældent sine grundtanker (116)!
  • "Aktuelle situation".
    • Modersmålsgrammatikkens betydning som forberedelse til fremmedsprogsundervisningen er stærkt svækket (118). "Det man har kunnet opøve eleverne til, har i alle tilfælde været at genkende og benævne de vigtigste ordklasser og bøjningsformer, sætningsled og sætningsarter dere r fælles for skolesprogene" (121). "og det har derfor heller aldrig været muligt at definere et eneste af disse ord på videnskabeligt tilfredsstillende måde, endsige opstille begreberne i et konsekvent system, skønt skarpsindige hoveder har prøvet derpå i 2000 år" (121)! Det er tvivlsomt om man har brug for en "systematisk" lærebog (121).
    • "Først når man har brug for et begreb har man det rette incitament til at tilegne sig det" (124). "Det er da næsten kun reglen om komma før og efter bisætninger der giver praktisk anledning til grammatisk øvelse" (124) => Opgiv sætningskommatering.
  • Problemer til debat:
    • Skal man indøve grammatisk terminologi rent praktisk - dvs. med vilkårlige begreber, eller skal man præsentere dem for principper, systemer, definitioner - og i givet fald: Skal man bilde eleverne ind at det er et konsekvent og klart system?
    • Skal grammatikken give indsigt i det danske sprogs ejendommeligheder? Eller skal man oversætte andre sprogs grammatik til dansk?
    • Skal læreren foretage dette skøn? Og skal han efteruddannes? (126)
    • "Jeg tvivler på at en sådan intensivering af grammatikundervisningen ville være heldig" (127).
    • "Termini der først får betydning ved tilegnelsen af fremmede sprogs grammatik, skal ikke indøves i dansktimerne" (127)!
  • Sproghistorie og modersmålskundskab
    • Rasmus Rask 1807. De indoeuropæiske sprog osv.
    • Det nationale - sproget som særligt udtryk for den danske folkesjæl.
    • Molbech (1835): Den dansk-nationale retning.
    • N.M. Petersen (1837-52). Den oldnordisk-skandinaviske retning.
    • "Deres patetiske udtryk for humanitet og fædrelandskærlighed ligner hinanden til forveksling" (144).
  • Sprogrigtighed - Sprogvurdering - Sprogregulering
    • Naturalismens blindgade. Deskriptiv og normativ. Det er ikke til at opstille kriterier.
    • Man skal skelne mellem ren og anvendt lingvistik.
    • Fejltyper.
    • Principper for sprogvurdering og sprogregulering. 1. det logiske, 2. autoritetsprincippet, 3. det nationale princip (geni), 4. det evolutionistiske princip, 5. effektivitetsprincippet, 6. det sociale princip (social politik: at danne de udannede), 7. det pædagogiske princip (at det skal være let).
  • Diderichses forslag:
      • En form - med mulighed for tilladte former.
      • Aftrap krav til sprogrigtighed
      • Undersøg udviklingen empirisk og indret undervisningen herefter (med måde)
      • Man skal ikke ændre i indgroede former - til fordel for "rationelle" - fx talord på svensk.
      • Hvor langt bør skolens virksomhed række? Stavning, stil, grammatik?
      • Læreren kan ikke stå alene med opgaven - det bliver for tilfældigt
      • Ophæv kunstige sondringer.
      • Accepter talesprogsformer i tale
      • Slang osv.: Lad eleverne selv udvikle stilistisk sans.
      • Udtalen? Eleverne vil jo "gerne efterligne det borgerlig-akademiske sprog" - så der skal skolen bistå (men også acceptere træk fra dialekter).
  • Fremstillingskunst og praktisk sprogfærdighed
    • Ekstrem formalisme. (Borgen) (196ff)
    • Filosofisk indhold. (Hammerich 199f).
    • Diderichsen: Den gyldne middelvej (200ff). Enheden af litteraturlæsning, stilistik, grammatik og fremstillingsøvelser - ganske som det Baden-Rahbeckske lærebogssystem (192)
  • Retningslinjer for en reform af den sproglige opdragelse
    • Målet for skolens sproglige opdragelse er at udvikle den naturlige evne til sproglig aktivitet under gradvis tilpasning til de sproglige og stilistiske normer som svarer til elevens milieu og udviklingstrin. Der må lægges ligelig vægt på tale og skrift, på aktiv, formende sprogudøvelse og på medlevende, opmærksom kritisk tilegnelse af det læste og hørte. Overalt bør man skærpe opmærksomheden for den nøje forbindelse mellem situation, indhold og form (206).

 

 

I dag.

Strukturalistisk grammatik (Diderichsen, Hansen, næsten alle nyere gymnasie- og seminarielærebøger).

Funktionel (Halliday, Togeby, Heltoft og Hansen)

Grammaire generale (VISL)

http://visl.sdu.dk/written_proficiency.html:

"Det anføres i Evalueringsrapporten, at mange lærere efter eget udsagn mangler faglige kompetencer til at forestå vejledningen i skriftlighed, herunder vejledning i brug af et klart, korrekt og hensigtsmæssigt sprog. (Evalueringsrapport "Skriftlighed i gymnasiet" s. 65).

Derfor vil kursusdeltagerne få en grundlæggende indføring i almen grammatik, herunder analyse, terminologi og sætningsstruktur baseret på VISL-systemet. Ved hjælp af VISL’s forskningsbaserede parsere og korpora er det desuden muligt at uddrage eksempler på sprogbrug og at sammensætte nye, tekstbaserede øvelser (af fx stilistisk art) ud fra lærebogstekster, internetmateriale eller elevopgaver. Fordi VISL-redskaberne som udgangspunkt håndterer både dansk og samtlige gymnasiale undervisningssprog, vil det være muligt at benytte et ensartet begrebsapparat på tværs af sprogene, og at høste synergigevinsten ved et tværsproglig kompetencetransfer."

Webmaster: Jeppe Bundsgaard
Sidst opdateret: 25-01-2016
Denne sides adresse: www.jeppe.bundsgaard.net/foredrag/undervisning/efteraar2005/
danskfagetsteorioghistorik/undervisningisproghistoriskbaggrund/
index.php