Jeppe Bundsgaards hjemmeside
Velkommen! Weblog Ph.d.-projekt Artikler Foredrag Live English area
At udvikle it-didaktiske designs
It i undervisningen - links
Andet
Fokus på skrivning
ITMF-projektet Dynamitbogen
IT i dansk
IT og medier i fagene
Interaktivt undervisningsmateriale
Dansk Nu: It i dansk
Fagene & IT – didaktik for viderekommende
Dansk- og samfundsfagenes it-didaktik i praksis
Danskfaget og it
Internettet som undervisningsmedie
Learning by collaborating on the internet
Media, Marks and Communication Technology: A proposal for a terminology
SMID
Kanon eller kompetencer
Kommunikation på nettet
Interaktive whiteboards
Læsning og it
Undervisning
Efterår 2006
Forår 2006
Efterår 2005
Fagdidaktik
Danskfagets teori og historik
TOMTOS
Literacy
Retorik
Kritisk Diskursteori
Forår 2005
Efterår 2003
Efterår 2002
IT-didaktik
Fremtidens danskfag & mediedimensionen


Projekter


http://projekter.au.dk/fileadmin/ICILS_2018_logo_100x100_01.png

ICILS 2018

 

Demonstrationsskoleprojekterne

Bøger

 

Digital dannelse

 

http://www.dafolo-online.dk/media/online/thumbs/7607.jpg

It-didaktik i teori og praksis - elevpositioner og digitale kompetencer i et dannelsesperspektiv

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Kompetencer i dansk. Gyldendal 2009.

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Danskfagets it-didaktik. Gyldendal 2007.

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Bidrag til danskfagets it-didaktik. Ph.d.-afhandling. Forlaget Ark 2005.

Kritisk Diskursteori

Det socialkonstruktionistiske grundlag deler følgende fællesopfattelser:

  • kritisk indstilling over for selvfølgelig viden (der findes ikke en objektiv sandhed)
  • historisk og kulturel specificitet (vi er historiske og kulturelle væsener)
  • sammenhæng mellem viden og sociale processer (viden skabes og forstås i sociale processer)
  • Sammenhæng mellem viden og social handling (konstruktionen af sociale verdensbilleder fører til forskellige sociale handlinger – får altså konsekvenser)

 

Fælles opfattelser hos tre tilgange til diskursanalyse:

  • sproget er ikke en afspejling af en allerede eksisterende virkelighed
  • sproget er struktureret i mønstre eller diskurser – altså i et antal systemer, hvor betydningerne skifter fra diskurs til diskurs
  • mønstrene vedligeholdes og forandres i diskursive praksisser
  • vedligeholdelsen og forandringen af mønstrene skal søges i konkrete kontekster, hvor sproget er i brug

 

Kilde: http://www.hum.aau.dk/~inglas/transparenter%20diskurs.doc

 

De tre tilganges syn på diskursen som konstitueret eller konstituerende:   


Diskurs er konstituerende      Dialektisk forhold         Diskurs er konstitueret

 

Laclau og Mouffes          Diskurs            Kritisk

Diskursteori                    psykologi        diskursanalyse

 

                                             (Foucault)           (Althusser)

                                                              (Gramsci)         (Historisk

                                                                               materialisme)

Kilde: Jørgensen og Phillips

  

Kendetegn for kritisk diskursanalyse (CDA):

 

a) Sociale og kulturelle processer og strukturer har en delvis lingvistisk-diskursiv karakter

b) Diskurs er både konstituerende og konstitueret

c) Sprogbrug skal analyseres empirisk i den sociale sammenhæng

d) Diskurs fungerer ideologisk

e) Kritisk forskning

 

Socialt liv som praksisser

 

Praksis er begivenheder der sedimenterer sig som strukturer.

Praksis er:

  • former for produktion af socialt liv
  • lokaliseret inden for et netværk af relationer til andre praksisser, og disse eksterne relationer determinerer de interne relationer
  • praksisser har altid en refleksiv dimension

 

Den institutionelle dimension: Praksisser resulterer og bunder i regler, hiearkier & roller.

(Chouliaraki & Fairclough 1999: 22ff.)

Dynamiske kræfter

Magtrelationer og magtkamp - al social praksis er indskrevet i netværk af magtrelationer

Modsætninger (Køn, klasse, race)

Ideologi

Et repræsentationssystem, der skjuler vore sande forhold til hinanden. (Winther Jørgensen og Marianne Philips)

Chouliaraki og Fairclough’s definition af ideologi (26):

  • Ideologier er konstruktioner af praksisser fra partikulære perspektiver som "udstanser" praksissernes modsigelser, dilemmaer og antagonismer på måder som stemmer overens med de dominerendes interesser og projekter.
  • Ideologier er diskursive konstruktioner.

Interpellation betegner ifølge Foucault

’den proces, hvorved sproget konstruerer en social position for individet og dermed gør det til et ideologisk subjekt’.

Diskurs

Alle disse fænomener er diskursivt organiserede - dvs. de opstår gennem vores samtaler og sedimenteres i sproglig stil, genrer, institutioner osv.

 

Diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på - og den er en del af praksis. Diskurskritik består i at kritisere denne praksis gennem analyse af dens diskurser.

Diskursfællesskab:

et fællesskab af mennesker, hvad enten det er et socialt eller fagligt fællesskab, der identificerer og forstår en bestemt diskurs i henhold til bestemte konventioner inden for dette fællesskab.

Diskursanalyse

Forklarende kritik har som mål at (C&F 1999: 33):

  1. At vise at der er et problem som enten er kognitivt (fx en misforståelse) eller er et uopfyldt behov
  2. hvilke forhindringer der er for at det kan løses.
  3. hvad  funktionen (inklusiv den ideologiske funktion) af misforståelsen eller det uopfyldte behov har i at opretholde bestående sociale arrangementer
  4. muligheder for at fjerne forhindringerne.

 

Fairclough definerer formålet med CDA som følger:

CDA er en retning, der har til formål systematisk at undersøge de ofte uigennemsigtige årsags- og determinansforhold mellem (a) diskursive praksisser, begivenheder og tekster, og (b) bredere sociale og kulturelle strukturer, relationer og processer, [….] hvordan sådanne praksisser, begivenheder og tekster fremkommer og er ideologisk formet af magtrelationer og kampe om magt, [….og] hvordan uigennemsigtigheden i disse relationer mellem diskurs og samfund selv er en faktor, der sikrer magt og hegemoni (Fairclough, 1995: pp 132).

 

Kommunikationsmodel

Enhver kommunikativ begivenhed har i Faircloughs model tre dimensioner:

  • tekst (lexis, syntaks, sammenhæng, grammatik)
  • diskursiv praksis (hvordan bruges sproget for at skabe og fortolke teksten; hvilke diskurser og genrer benyttes)
  • social praksis (inddragelse af både diskursiv og ikke-diskursiv praksis)

 

 

 

 

 

text production

 

 

 TEXT

 

text consumption

DISCOURSE PRACTICE

 

 

SOCIOCULTURAL PRACTICE

"A framework for critical discourse analysis of a communicative event" (Fairclough 1995).

 Tekstniveau

Faircloughs forslag til analyseområder på tekstniveau:

  • interaktionel kontrol (Er teksten konstrueret som en samtale? Hvem sætter dagsordenen i en samtale eller tekst?)
  • hvordan konstrueres identiteter gennem sproget? (Hvordan konstrueres institutionen og læseren af teksten?) 
  • ordvalg (værdiladninger i sproget) 
  • metaforer
  • grammatik (fx transitivitet, herunder passiv/aktiv (aktører) og upersonlige former. Hvem er aktørerne og hvilke handlinger udfører de? (Er handlingerne værdiladede – gode/onde; acceptable/ ikke-acceptable). Modalitet, herunder modale udtryk (talerens grad af tilslutning = affinitet).

Social praksis

Analyseområder inden for social praksis:

  • at afdække relationerne mellem teksten, den diskursive praksis og den diskursorden, den indgår i (net af diskurser? Hvordan distribueres og reguleres diskurserne?)
  • at afdække delvist ikke-diskursive sociale og kulturelle forhold, der skaber rammen for den diskursive praksis (institutionelle og økonomiske betingelser).

Diskursiv praksis

Analyseområder inden for diskursiv praksis:

  • Genreanalyse
  • Produktions- og konsumationsforhold (bestemmelse af afsender- og modtagerforhold)
  • Intertekstualitet
  • Interdiskursivitet
Webmaster: Jeppe Bundsgaard
Sidst opdateret: 25-01-2016
Denne sides adresse: www.jeppe.bundsgaard.net/foredrag/undervisning/efteraar2005/
tomtos/kritiskdiskursteori/index.php