Jeppe Bundsgaards hjemmeside
Velkommen! Weblog Ph.d.-projekt Artikler Foredrag Live English area
At udvikle it-didaktiske designs
It i undervisningen - links
Andet
Fokus på skrivning
ITMF-projektet Dynamitbogen
IT i dansk
IT og medier i fagene
Interaktivt undervisningsmateriale
Dansk Nu: It i dansk
Fagene & IT – didaktik for viderekommende
Dansk- og samfundsfagenes it-didaktik i praksis
Danskfaget og it
Internettet som undervisningsmedie
Learning by collaborating on the internet
Media, Marks and Communication Technology: A proposal for a terminology
SMID
Kanon eller kompetencer
Kommunikation på nettet
Interaktive whiteboards
Læsning og it
Undervisning
Efterår 2006
Forår 2006
Efterår 2005
Fagdidaktik
Danskfagets teori og historik
TOMTOS
Literacy
Overheads
Retorik
Kritisk Diskursteori
Forår 2005
Efterår 2003
Efterår 2002
IT-didaktik
Fremtidens danskfag & mediedimensionen


Projekter


http://projekter.au.dk/fileadmin/ICILS_2018_logo_100x100_01.png

ICILS 2018

 

Demonstrationsskoleprojekterne

Bøger

 

Digital dannelse

 

http://www.dafolo-online.dk/media/online/thumbs/7607.jpg

It-didaktik i teori og praksis - elevpositioner og digitale kompetencer i et dannelsesperspektiv

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Kompetencer i dansk. Gyldendal 2009.

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Danskfagets it-didaktik. Gyldendal 2007.

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Bidrag til danskfagets it-didaktik. Ph.d.-afhandling. Forlaget Ark 2005.

Literacy, it og udvikling af kommunikative kompetencer i netbaserede undervisningsforløb

 

En kort begrebshistorie

Literacy kommer af det græske ord litera og har således noget med bogstaver at gøre. Vi anvender ordet i en mere omfattende betydning som det der har med læsning af tegn-i-brug (bogstaver, billeder, figurer, talte ord og lyde osv. læst i konkrete situationer) at gøre.

Begrebet aktualiseres i disse år i relation til flere fænomener: 1) PISA-undersøgelserne har ført til at der nu tales om at 17% af alle danske børn og unge er ”funktionelle analfabeter”, alt for dårlige til naturfag og ikke gode nok til matematik, 2) de ”nye medier” (tv, radio, internettet) fordrer løbende nye eller forandrede læsetilgange, herunder informationssøgnings og -fravælgelseskompetencer, og nødvendiggør kritisk stillingtagen, 3) tosprogede voksne og børn viser os med al tydelighed at læsning ikke blot er at kunne afkode en skriftlig meddelelse, men også er at kunne ”læse” konteksten for meddelelsen.

Begrebet literacy har en lang historie som også betyder at der er mange divergerende betydninger af ordet. I tiden før 70’erne anvendte man primært ordet i sin negative betydning: Illiteracy (på dansk analfabetisme) i forhold til personer i 3. verdenslande. Ordet blev brugt helt bogstaveligt om mennesker der ikke kunne læse (og skrive) og det blev hævdet at en forøgelse af literacy i 3. verdenslande automatisk førte til forøgelse i økonomisk velstand (Lankshear & Knobel 2003: 4). I løbet af 60’erne og 70’erne blev forskere med fokus på det antikke Grækenland opmærksomme på alfabetskriftens betydning for de græske tænkeres og den græske kulturs fremvækst. Forskere som Eric Havelock, Jack Goody og Walter Ong står som eksponenter for denne tradition der forsøgte at argumentere for at der er tale om to diametralt modsatte kulturer: Den mundtlige og den skriftlige (jf. Walter Ongs hovedværk: Orality & Literacy (1982)), og at overgangen fra mundtlig til skriftlig kultur medfører et voldsomt omslag i forholdet til viden, sandhed, autoritet osv. Såvel illiteracy- som orality & literacy-traditionerne er siden blevet beskyldt for etnocentrisme, for at stille skellene mellem illiterate og literate for skarpt op og for at repræsentere en uholdbar forestilling om determinisme mellem skriftkultur og skift i samfundsformer og ideologier (jf. fx Bloch 1989).

I 1970’erne fik alternative opfattelser af fænomenet literacy vind i sejlene. Bl.a. Paulo Freires arbejde med brasilianske og chilenske bønder og deres udvikling af kritiske sociale praksisser gennem literacy-arbejde (Lankshear & Knobel 2003: 5) fik stor gennemslagskraft. Freire repræsnterede en væsentlig bredere opfattelse af literacy-begrebet som ”reading the word and the world” (ibid.) med henblik på kritisk bevidsthed om den sociale verdens konstitution og konstruerethed.

Sideløbende med denne udvidelse af begrebet, ”opdagede” man i flere vestlige lande, at der også her var store grupper af ”illiterate” personer, i betydningen funktionelle analfabeter, en opdagelse vi jo også gør i Danmark i denne tid.

I 70’erne begyndte der desuden at brede sig et mere sociokulturelt syn inden for sprog- og samfundsforskningen, bl.a. inspireret af Vygotskys værker. Disse bevægelser fik stor betydning for literacyforskere, bl.a. indenfor den antropologiske forskning, fx repræsenteret af Brian Street. Denne tradition er en af de fremtrædende også i dag, og det er med afsæt i den vi mødes i netværket. At opfattelsen af literacy er sociokulturel vil sige at literacy ikke er en teknisk kompetence, men har at gøre med hensigtsmæssig anvendelse af tekniske færdigheder (læse, skrive, tegne, tale osv.) i konkrete situationer.

Forsøg på definitioner

En generel definition af begrebet kunne lyde: Literacy er kompetencen til at kunne konsumere og producere tegn i forskellige modaliteter, medier og genrer med forståelse af relationerne til og betydningen for og af konteksten (personer, objekter, modsætninger, teknologier osv.), samt evne til forholde sig kritisk hertil og til at handle på baggrund heraf.

Jeg vil kort præsentere 5 anvendelser af begrebet (jf. Lankshear & Knobel 2003: 10ff.).

  1. Den tredimensionelle model.
    Green argumenterer (Lankshear & Knobel 2003: 10) for at literacy har tre sammenhængende dimensioner af læring og praksis: En operationel dimension, der handler om at kunne konsumere og producere udtryk ved brug af redskaber og procedurer. En kulturel dimension der handler om at have kompetence i forhold til meningssystemet (dvs. at kunne få og skabe mening i relation til konteksten). Og en kritisk dimension der vedrører forståelse for enhver ytrings og praksis’ sociale konstruerethed og indfældede modsætninger og dermed muligheden for at handle for at forandre praksis.
  2. Multiliteracies
    Multiliteracies tager udgangspunkt i den iagttagelse at nyere kommunikationsteknologier forandrer kravene til både de operationelle og de kulturelle dimensioner af literacy og i anden omgang også til de kritiske dimensioner. Nye kommunikationsteknologier medvirker til en forøgelse i anvendelsen af billeder, figurer, ikoner, lyd, levende billeder osv. og til nye genrer, kommunikationssituationer osv. Og de medvirker til forandringer af relationerne på arbejdet og i det private liv: ”Students need to develop skills to speak up, to negotiate and to be able to engage critically with the conditions of their working lives” (Kalantzis and Cope citeret i Lankshear & Knobel 2003: 12).
  3. Powerful literacy
    Begrebet powerful literacy anvendes bl.a. af Gee (1996) om evnen til at kunne anvende en Diskurs som et metasprog i forståelsen, analysen og kritikken af en anden Diskurs og måden den konstituerer personer og situerer dem inden for samfundet; hvor Diskurs med stort d er ”ways of being in the world” (Lankshear & Knobel 2003: 12). 
  4. Bindestregsliteracy
    Ordet literacy anvendes i en række ord-forbindelser (computer literacy, politisk literacy, scientific literacy, semiocy (sammentrækning af semiotic literacy), media literacy osv.). Nogle af disse har alene vægt på de operationelle dimensioner af literacybegrebet (computer literacy er fx ofte forstået som evner til at håndtere teknologien og ikke evner til at forholde sig til tegn produceret med computer), mens andre er forsøg på at fokusere på tegn i særlige situationer (media literacy er literacy i forhold til tegn i nyere medier), og andre igen handler mere om forståelse af tegn af en anden art en de menneskeproducerede (scientific og matematisk literacy er beherskelse af de operationelle og evt. kulturelle dimensioner af naturvidenskab og matematik, dvs. at kunne bruge og forstå det naturvidenskabelige og matematiske sprog). 
  5. New Literacies
    Siden starten af 90’erne har en række literacyforskere særlig inden for etnografien og antropologien (Gee 1996, Street 2003) anvendt betegnelsen ”New Literacy Studies” for at markere et fokus på literacy som en social praksis til forskel fra et traditionelt fokus på literacy som tilegnelse af færdigheder. Denne bevægelse kalder Lankshear & Knobel for en paradigmatisk forståelse af ordet ”new” (2003: 16).
    Men New Literacy kan også forstås i en ontologisk forstand således at ”new” betyder at nye kommunikationsteknologier resulterer i aktualiseringen af nye literacies, fx i forbindelse med fjernsynssening, hypertekstsøgning osv.
    Endelig, og i forlængelse af den ontologiske betydning, kan man forstå new literacies som kronologisk nye literacies; Lankshear & Knobel nævner scenariekompetence og produktion og konsumption af ”(e)zines”, dvs. magasiner der evt. ligger på nettet.

Beslægtede felter

Fænomenet literacy har tydelige relationer til begrebet kompetencer (jf. Østerud 2004: 172f.). Således har forskellige centrale OECD-projekter beskæftiget sig med nogle af de samme fænomener fra forskellige vinkler og kaldt det hhv. literacy og kompetencer. PISA-forskerne har valgt begrebet literacy som centralt begreb. Begrebet defineres i forlængelse af den sociokulturelle tradition, dog med vægt på det operationelle og kulturelle mere end det kritiske; fx således:

The framework starts with the concept of “literacy”, which is concerned with the capacity of students to apply knowledge and skills and to analyse, reason and communicate effectively as they pose, solve and interpret problems in a variety of situations.

The concept of literacy used in PISA is much broader than the historical notion of the ability to read and write. It is measured on a continuum, not as something that an individual either does or does not have. It may be necessary or desirable for some purposes to define a point on a literacy continuum below which levels of competence are considered inadequate, but the underlying variability is important. A literate person has a range of competencies and there is no precise dividing line between a person who is fully literate and one who is not (PISA 2004: 23).

Mens literacy er det begreb der gøres centralt i PISA-undersøgelserne, anvendes begrebet kompetence i denne definition som et overbegreb: Literacy er et kontinuum af kompetencer der vedrører kommunikation.

I OECD-projektet Definition and Selection of Competencies (DeSeCo) har forskerne (eller opdragsgiverne) valgt begrebet kompetence, som de definerer således:

A competence is defined as the ability to successfully meet complex demands in a particular context through the mobilization of psychosocial prerequisites (including both cognitive and noncognitive aspects). This represents a demand-oriented or functional approach to defining competencies.

Eksempler på relevnt litteratur

Bloch, Maurice (1989): “Literacy and Enlightment” I: Karen Schousboe & Mogens Trolle Larsen: Literacy and Society. København: Akademisk forlag.

Bolton, David (1994): Literacy. An Introduction to the Ecology of Written Language. Oxford: Blackwell Publishers.

Gee, J.P. (1996): Social Linguistics and Literacies: Ideology in Discourses, 2. ed. London: Falmer.

Hull, Glynda & Katherine Schultz (2002): School’s Out! Bridging out-of-school literacies with Classroom Practise. New York: Teachers College Press.

Kress, Gunther (2003): Literacy in the New Media Age. London: Routledge.

Ong, Walther (1982): Orality & Literacy. London: Routledge.

PISA: Programme for International Student Assessment (2004): Learning for Tomorrow’s World. First Results from PISA 2003. OECD.

Rychen, Dominique Simone & Laura Hersh Selganik (2003): Key Competencies for at Successful life and a Well-Functioning Society. Cambridge, MA: Hogrefe & Huber.

Street, Brian: “What’s “new” in New Literacy Studies? Critical approaches to literacy in theory and practice” I: Current issues in Comparative Education, 5(2).

Østerud, Svein (2004): Utdaning for informasjonssamfunnet. Den tredje vei. Oslo: Universitetsforlaget.

Literacy ifølge Kress

Literacy er "writing with letters" - men denne writing forandrer sig når andre modaliteter bliver mere dominerende i vores kommunikation, og når nye teknologier tages i brug.

Kress spørger: Hvordan skrev man i 1700-tallet? Hvordan indvirkede de sociale relationer på måden at skrive på? Osv.

Han viser hvordan administrativt sprog har været domineret af nominaliseringer og af upersonlig tiltale. Af flere grunde. Bl.a. fordi en verden med ting er lettere at forholde sig til end en verden med proces (altså verber bliver nominaliserede). Og fordi den upersonlige stil afspejler den objektivitet og uafhængighed, som et offentligt system ønsker (ønskede) at afspejle.

Pointen er at stil, genre osv. er medbestemt af sociale relationer, af ideologier og af teknologier der anvendes.

Hvad betød bogtrykpressen for skriften og skriftlighed?

1. De der beherskede håndskrift (manus-skript), skriverne, kolonialiserede bogtrykket - så trykte bøger lignede håndskrevne både i form, stil og indhold til at begynde med.

2. Men teknologien virker tilbage på modaliteten. Fx trykkes biblen i mange tusind eksemplarer på læsernes modersmål. Så læsning bliver langsomt stadig mere nødvendig en kompetence. Og jo flere der skriver i des flere sammenhænge, des mere bliver genrekrav påvirkede af dette. I nogle sammenhænge har man forsøgt at markere særstatus netop ved at skrive svært forståeligt eller med høj lix osv.

Hvad er det så der gør at der er så mange offentlige institutioner som forsøger at skrive mere forståeligt i dag? Altså den officielle stil ændrer sig - som følge af "demokratisering".

 

3. Hvad kommer informations-teknologi mon til at betyde for vores skriftlighed?

Tænk fx over email, chat, hjemmesider, sms, netsøgning osv. osv.

 

Kress gør opmærksom på skærmen (som er et medium) som en afgørende faktor i omskabelsen af skriftmodaliteten.

- Skærmen er "site of the image". Et billede er visuelt, hvor skrift mere har været en så vidt muligt gennemsigtig adgang til "tanker" eller ytringer - oversat via talen.

På skærmen er tekst en visuel enhed. OG stadig flere tekster ledsages af billeder.

Med billedet som grundlæggende logik, skal skriften også layoutes. Det har den skullet altid, men nu er det ikke længere kun typografer, layoutere osv. der skal det.

Layout er blevet allemandsopgave.

 

Kress foreslåt at man tager udgangspunkt i Hallidays begreber:

Ideationel funktion

Interpersonel funktion

Tekstuel funktion

 

Det er særlig den tekstuelle der interesserer ham. Placering af billede i forhold til tekst, af tekst i forhold til tekst osv. betyder noget. Og det betyder noget hvordan teksten sættes op - med fed, store typer, farver, skrifttype osv.

 

Kress hævder at der er en kulturel idetilskrivning til placering på en flade.

 

Ideal

Given/ideal Ny/ideal 
Given/real Ny/real 

Real

 

Hvorvidt det er rigtigt må jo komme an på en prøve.

 

literacy og it

Surfing på nettet

 

Inden for webdesign siger man at det kendte mere generelle skal være i toppen, det kendte mere specifikke til venstre, og det nye til højre. Lad os undersøge det på nogle websider om lidt.

 

Men jeg synes også vi skal se på hvordan den ideationelle funktion og den interpersonelle funktione virker. Hvordan kan man hævde autoritet om det man siger, fx. Hvordan kan man vise at der er gang i én. Hvordan kan man udpege sikkerhed osv.

 

Hvordan skaber man relationer til den man kommunikerer med osv. Man kan fx kigge på nogle hjemmesider for ministerier. På ungdomshjemmesider osv.

 

Metoden:

1) Hvordan er elementerne på siden placerede?

2) Hvad betyder denne placering?

 

Eksempler:

www.dr.dk

www.uvm.dk

community.dr.dk/

dpb.dpu.dk

 

Hvordan finder man rundt?

 

Jeg har opstillet følgende kategorier, jf.

http://www.did2.bundsgaard.net/foersituationen/indholdmetode1/-informationskompetence/atsurfesoege#Oversigt3

 

Surfesøgning er en evne til at følge en strategi. Den må omfatte evner i at:

  • Forberede sin surfing, dvs. at man skal gøre sig klart
    • hvad man vil eller skal finde, og
    • hvordan man forestiller sig at en given side som man har et link til, kan bidrage til denne opgave.
  • Kunne tænke fra det konkrete til det abstrakte og fra det abstrakte til det konkrete, dvs. kunne
    • opstille en hypotese om hvilke abstrakte kategorier et konkret spørgsmål kunne falde ind under,
    • gøre sig forestillinger om hvad at givet menupunkt (en given kategori, et givent link) dækker over og kunne vurdere om det søgte kunne falde ind herunder.
  • Kunne gennemgå en række links (menupunkter, kategorier i søgeregister osv.)
    • ved at prøve sig frem, og/eller
    • ved at vurdere om den forestilling man gør sig, kan omfatte det fænomen man er på udkig efter. Herunder
      • vurdere generelle beskrivelser af et site – kan det søgte falde ind herunder,
      • vurdere den nære kontekst til et link.
  • Anvende lokal søgefunktion (og være opmærksom på hvad søgningen omfatter) og andre fremfindingsværktøjer (fx Googles værktøjslinje).
  • Kunne skimme og fokuslæse, dvs. orientere sig på den side man kommer til.
  • Kunne vurdere siden og sitet generelt.

Oversigt 20. Surfesøgning.

Forestilling om kommunikationssituationer

Hvordan surfer man sig frem til det man gerne vil finde?

Det består i høj grad af vurderinger af hjemmesider.:

http://www.did2.bundsgaard.net/foersituationen/indholdmetode1/-informationskompetence/atvurdere/#Oversigt1

 

Vurderingsprocessen

  1. En forberedelsesfase
    • hvor eleverne gør sig klart hvad det er de skal, og
    • hvor de kan foretage en foreløbig vurdering på baggrund af forhåndsviden om siderne, sidens navn og webstedets adresse.
  2. En overbliksfase
    • hvor eleverne danner sig et hurtigt overblik over siden og evt. af links på siden og eventuelt forkaster den alene på det grundlag.
  3. En nærmere undersøgelse
    • hvor eleverne hele tiden må balancere mellem at være grundige og ikke bruge uforholdsmæssig lang tid på opgaven og hvor de kan anvende følgende kriterier:
      • Omfang,
      • æstetisk fremtrædelse,
      • tekstens fokus,
      • overskuelighed, og
      • tilgængelighed.

Oversigt 21. Vurderingsprocessen

Søgning på nettet

Den sidste literacy ifbm. nettet jeg vil komme ind på i dag er søgning med fuldtekstmaskiner, fx google.

Eksempel - fx: Må kaniner være i samme bur? Eller hvordan klipper man neglene på kaniner? på www.google.dk

 

Kategorier:

http://www.did2.bundsgaard.net/foersituationen/indholdmetode1/-informationskompetence/atfuldtekstsoege

 

Søgeordsudvikling, del I

  1. Søg efter nøgleord og andre ord der med stor sandsynlighed står på siden,
  2. undlad emneord,
  3. undlad – i første omgang – ord der kun måske står på siden, og
  4. varier ordenes staveformer og forsøg med synonymer.

Oversigt 17. Søgeordsudvikling, del I

Søgeordsudvikling, del II

  1. Udvikling af søgeord på baggrund af
    • forhåndsviden om emnet
    • samtaler med mere vidende
    • undersøgelser i bøger osv.
    • undersøgelser på nettet, svarende til punkt 2: Forsøg.
  2. Forsøg med søgeord
    • indskrænkning af søgning gennem undersøgelser af linksider og sider der ikke umiddelbart kan anvendes til det endelige formål.

Oversigt 18. Søgeordsudvikling, del II

At finde en relevant side

  1. Vurdere om man har ramt rigtigt ved at se på antal hits og kigge overfladisk på fragmenterne – og ellers prøve med en ny søgning (fragmentoverblikslæse).
  2. Vurdere de enkelte hits for om det måske var noget (fragmentlæse).
  3. Tjekke siden med skimning og vurdering af layout, sværhedsgrad og dybde (overblikslæse).
  4. Undersøge siden nærmere med fokuslæsning.
  5. Kritisk granske sidens oplysninger og analysere kommunikationssituationen (kildekritisk læsning).

Oversigt 19. At finde en relevant side

Udvikling af kommunikative kompetencer og literacy i netbaserede forløb

HCSøg

Gentofte Webparlament

6. klassernes parlament

Dynamitbogen

 

Webmaster: Jeppe Bundsgaard
Sidst opdateret: 25-01-2016
Denne sides adresse: www.jeppe.bundsgaard.net/foredrag/undervisning/efteraar2005/
tomtos/literacy/index.php