Overheads
En kort begrebshistorie
  • Literacy kommer af det græske ord litera og har således noget med bogstaver at gøre. Vi anvender ordet i en mere omfattende betydning som det der har med læsning af tegn-i-brug (bogstaver, billeder, figurer, talte ord og lyde osv. læst i konkrete situationer) at gøre.
  • Lang historie.
    • Tiden før 70’erne: Illiteracy (på dansk analfabetisme)
    • 60’erne og 70’erne: Eric Havelock, Jack Goody og Walter Ong: To diametralt modsatte kulturer: Den mundtlige og den skriftlige
    • 1970’erne: Alternative opfattelser. Bl.a. Paulo Freire repræsnterede en væsentlig bredere opfattelse af literacy-begrebet som ”reading the word and the world” (ibid.) med henblik på kritisk bevidsthed om den sociale verdens konstitution og konstruerethed.
    • I 70’erne: Et mere sociokulturelt syn inden for sprog- og samfundsforskningen. Brian Street: Literacy er ikke er en teknisk kompetence, men har at gøre med hensigtsmæssig anvendelse af tekniske færdigheder (læse, skrive, tegne, tale osv.) i konkrete situationer.
Forsøg på definitioner

En generel definition af begrebet kunne lyde:

Literacy er kompetencen til at kunne konsumere og producere tegn i forskellige modaliteter, medier og genrer med forståelse af relationerne til og betydningen for og af konteksten (personer, objekter, modsætninger, teknologier osv.), samt evne til forholde sig kritisk hertil og til at handle på baggrund heraf.

 

5 anvendelser af begrebet (jf. Lankshear & Knobel 2003: 10ff.)

  1. Den tredimensionelle model.
  2. Multiliteracies
  3. Powerful literacy
  4. Bindestregsliteracy
  5. New Literacies

Eksempler på relevnt litteratur

Bloch, Maurice (1989): “Literacy and Enlightment” I: Karen Schousboe & Mogens Trolle Larsen: Literacy and Society. København: Akademisk forlag.

Bolton, David (1994): Literacy. An Introduction to the Ecology of Written Language. Oxford: Blackwell Publishers.

Gee, J.P. (1996): Social Linguistics and Literacies: Ideology in Discourses, 2. ed. London: Falmer.

Hull, Glynda & Katherine Schultz (2002): School’s Out! Bridging out-of-school literacies with Classroom Practise. New York: Teachers College Press.

Kress, Gunther (2003): Literacy in the New Media Age. London: Routledge.

Ong, Walther (1982): Orality & Literacy. London: Routledge.

PISA: Programme for International Student Assessment (2004): Learning for Tomorrow’s World. First Results from PISA 2003. OECD.

Rychen, Dominique Simone & Laura Hersh Selganik (2003): Key Competencies for at Successful life and a Well-Functioning Society. Cambridge, MA: Hogrefe & Huber.

Street, Brian: “What’s “new” in New Literacy Studies? Critical approaches to literacy in theory and practice” I: Current issues in Comparative Education, 5(2).

Østerud, Svein (2004): Utdaning for informasjonssamfunnet. Den tredje vei. Oslo: Universitetsforlaget.

Literacy ifølge Kress

Literacy er "writing with letters"

 

Hvordan skrev man i 1700-tallet?

Hvordan indvirkede de sociale relationer på måden at skrive på? Osv.

 

Stil, genre, tiltaleformer osv. er medbestemt af sociale relationer, af ideologier og af teknologier der anvendes.

 

Hvad betød bogtrykpressen for skriften og skriftlighed?

  1. De der beherskede håndskrift (manus-skript), skriverne, kolonialiserede bogtrykket - så trykte bøger lignede håndskrevne både i form, stil og indhold til at begynde med.
  2. Men teknologien virker tilbage på modaliteten.

 

Spørgsmål til diskussion: Hvad er det så der gør at der er så mange offentlige institutioner som forsøger at skrive mere forståeligt i dag?

 

Og: Hvad kommer informations-teknologi mon til at betyde for vores skriftlighed?

Tænk fx over email, chat, hjemmesider, sms, netsøgning osv. osv.

 

Skærmen som medium 

 

  • Skærmen er "site of the image".
  • På skærmen er tekst en visuel enhed.
  • Og stadig flere tekster ledsages af billeder.
  • Med billedet som grundlæggende logik, skal skriften også layoutes.
  • Layout er blevet allemandsopgave.
 Analysetilgang

 

Kress foreslåt at man tager udgangspunkt i Hallidays begreber:

  • Ideationel funktion
  • Interpersonel funktion
  • Tekstuel funktion

 

Given                                                                                            Ny

Ideal

Given/ideal Ny/ideal 
Given/real Ny/real 

Real

 

 

literacy og it

Surfing på nettet

 

  • Det kendte mere generelle skal være i toppen,
  • Det kendte mere specifikke til venstre,
  • og det nye til højre.

 

Vi skal også se på hvordan den ideationelle funktion og den interpersonelle funktion virker.

  • Hvordan kan man hævde autoritet om det man siger, fx. Hvordan kan man vise at der er gang i én. Hvordan kan man udpege sikkerhed osv.
  • Hvordan skaber man relationer til den man kommunikerer med osv. Man kan fx kigge på nogle hjemmesider for ministerier. På ungdomshjemmesider osv.

 

Metoden:

1) Hvordan er elementerne på siden placerede?

2) Hvad betyder denne placering?

 

Eksempler:

www.dr.dk

www.uvm.dk

community.dr.dk/

dpb.dpu.dk

 

Surfesøgning

 

Surfesøgning er en evne til at følge en strategi. Den må omfatte evner i at:

  • Forberede sin surfing, dvs. at man skal gøre sig klart
    • hvad man vil eller skal finde, og
    • hvordan man forestiller sig at en given side som man har et link til, kan bidrage til denne opgave.
  • Kunne tænke fra det konkrete til det abstrakte og fra det abstrakte til det konkrete, dvs. kunne
    • opstille en hypotese om hvilke abstrakte kategorier et konkret spørgsmål kunne falde ind under,
    • gøre sig forestillinger om hvad at givet menupunkt (en given kategori, et givent link) dækker over og kunne vurdere om det søgte kunne falde ind herunder.
  • Kunne gennemgå en række links (menupunkter, kategorier i søgeregister osv.)
    • ved at prøve sig frem, og/eller
    • ved at vurdere om den forestilling man gør sig, kan omfatte det fænomen man er på udkig efter. Herunder
      • vurdere generelle beskrivelser af et site – kan det søgte falde ind herunder,
      • vurdere den nære kontekst til et link.
  • Anvende lokal søgefunktion (og være opmærksom på hvad søgningen omfatter) og andre fremfindingsværktøjer (fx Googles værktøjslinje).
  • Kunne skimme og fokuslæse, dvs. orientere sig på den side man kommer til.
  • Kunne vurdere siden og sitet generelt.

Oversigt 20. Surfesøgning.

http://www.did2.bundsgaard.net/foersituationen/indholdmetode1/-informationskompetence/atsurfesoege#Oversigt3

Forestilling om kommunikationssituationer

Hvordan surfer man sig frem til det man gerne vil finde?

Det består i høj grad af vurderinger af hjemmesider.: 

Vurderingsprocessen

  1. En forberedelsesfase
    • hvor eleverne gør sig klart hvad det er de skal, og
    • hvor de kan foretage en foreløbig vurdering på baggrund af forhåndsviden om siderne, sidens navn og webstedets adresse.
  2. En overbliksfase
    • hvor eleverne danner sig et hurtigt overblik over siden og evt. af links på siden og eventuelt forkaster den alene på det grundlag.
  3. En nærmere undersøgelse
    • hvor eleverne hele tiden må balancere mellem at være grundige og ikke bruge uforholdsmæssig lang tid på opgaven og hvor de kan anvende følgende kriterier:
      • Omfang,
      • æstetisk fremtrædelse,
      • tekstens fokus,
      • overskuelighed, og
      • tilgængelighed.

Oversigt 21. Vurderingsprocessen

http://www.did2.bundsgaard.net/foersituationen/indholdmetode1/-informationskompetence/atvurdere/#Oversigt1

Søgning på nettet

Eksempel - fx: Må kaniner være i samme bur? Eller hvordan klipper man neglene på kaniner? på www.google.dk

  

Søgeordsudvikling, del I

  1. Søg efter nøgleord og andre ord der med stor sandsynlighed står på siden,
  2. undlad emneord,
  3. undlad – i første omgang – ord der kun måske står på siden, og
  4. varier ordenes staveformer og forsøg med synonymer.

Oversigt 17. Søgeordsudvikling, del I

Søgeordsudvikling, del II

  1. Udvikling af søgeord på baggrund af
    • forhåndsviden om emnet
    • samtaler med mere vidende
    • undersøgelser i bøger osv.
    • undersøgelser på nettet, svarende til punkt 2: Forsøg.
  2. Forsøg med søgeord
    • indskrænkning af søgning gennem undersøgelser af linksider og sider der ikke umiddelbart kan anvendes til det endelige formål.

Oversigt 18. Søgeordsudvikling, del II

http://www.did2.bundsgaard.net/foersituationen/indholdmetode1/-informationskompetence/atfuldtekstsoege

At finde en relevant side

 

At finde en relevant side

  1. Vurdere om man har ramt rigtigt ved at se på antal hits og kigge overfladisk på fragmenterne – og ellers prøve med en ny søgning (fragmentoverblikslæse).
  2. Vurdere de enkelte hits for om det måske var noget (fragmentlæse).
  3. Tjekke siden med skimning og vurdering af layout, sværhedsgrad og dybde (overblikslæse).
  4. Undersøge siden nærmere med fokuslæsning.
  5. Kritisk granske sidens oplysninger og analysere kommunikationssituationen (kildekritisk læsning).

Oversigt 19. At finde en relevant side

Udvikling af kommunikative kompetencer og literacy i netbaserede forløb
Menuen er skjult. Klik her for at se menuen.
Webmaster: Jeppe Bundsgaard
Sidst opdateret: 25-01-2016
Denne sides adresse: www.jeppe.bundsgaard.net/foredrag/undervisning/efteraar2005/
tomtos/literacy/overheads/index.php