Jeppe Bundsgaards hjemmeside
Velkommen! Weblog Ph.d.-projekt Artikler Foredrag Live English area
At udvikle it-didaktiske designs
It i undervisningen - links
Andet
Fokus på skrivning
ITMF-projektet Dynamitbogen
IT i dansk
IT og medier i fagene
Interaktivt undervisningsmateriale
Dansk Nu: It i dansk
Fagene & IT – didaktik for viderekommende
Dansk- og samfundsfagenes it-didaktik i praksis
Danskfaget og it
Internettet som undervisningsmedie
Learning by collaborating on the internet
Media, Marks and Communication Technology: A proposal for a terminology
SMID
Kanon eller kompetencer
Kommunikation på nettet
Interaktive whiteboards
Læsning og it
Undervisning
Efterår 2006
Forår 2006
Efterår 2005
Forår 2005
Fagpædagogik
Begrebet fagpædagogik
Kommunikative kompetencer
Mediepædagogik
IT-pædagogik
Seminarer
Sprogpædagogik
Efterår 2003
Efterår 2002
IT-didaktik
Fremtidens danskfag & mediedimensionen


Projekter


http://projekter.au.dk/fileadmin/ICILS_2018_logo_100x100_01.png

ICILS 2018

 

Demonstrationsskoleprojekterne

Bøger

 

Digital dannelse

 

http://www.dafolo-online.dk/media/online/thumbs/7607.jpg

It-didaktik i teori og praksis - elevpositioner og digitale kompetencer i et dannelsesperspektiv

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Kompetencer i dansk. Gyldendal 2009.

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Danskfagets it-didaktik. Gyldendal 2007.

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Bidrag til danskfagets it-didaktik. Ph.d.-afhandling. Forlaget Ark 2005.

Sprogpædagogik
Grammatik - sprog som form

At lære grammatik

for at tænke klart.

for at have redskaberne til fremmedsprogsundervisningen

for at kunne forstå særlige kendetegn ved det danske sprog

for at kunne skrive og tale korrekt.

Men...

Der findes ikke et konsistent, logisk sprogbeskrivelsesapparat.

Det er alt for svært.

Man skriver (i store træk) ikke bedre af at kunne grammatik.

 

Jf. Paul Diderichsen

Hvorfor grammatik?

Erik Hansen: "Nu har danskfaget stået længe nok for grammatikken - nu må det være et andet fags tur - idræt, det har da også noget med bøjninger at gøre".

Funktionel grammatikundervisning

Frøydis Hertzberg: "Funksjonell grammatikkundervisning - hva kan det være?"  http://www.lnunl.no/hertzberg.html

Fx:

Funktionelt udvalg (autentiske eksempler)

Funktionel pædagogik (grammatikken præsenteres så den er let at forstå - ikke systematisk efter grammatikkens struktur)

Eleverne finder egne eksempler

Elever retter tekster af andre eller af sig selv.

Elever taler om sproget - og læreren tilføjer sproglige begreber.

Men

Hvorfor var det lige at man skulle lære grammatikken?

Sproglig korrekthed. Language Awareness - sprog som kulturel kapital - approprieteness.

Emma Gad?

Appropriateness. Language Awareness. Der findes mange forskellige sproglige genrer og former - og de er alle i orden - i forskellige sammenhænge. Man kan tale uformelt og i dialekt til vennerne (og til sin hund, jf. Holtberg), men skal man tale i arbejdssammenhænge, skal man tale "standard"-dialekten.

Grice's maximer (kvantitet, kvalitet, relevans, måde (klarhed).

Goffmanns face-teori

 

Restringeret kode vs. elaboreret kode - Bernstein

Sprog og genrer og normer

Sprog er andet end system og tale - det er også noget på genre-niveauet. Dvs. for at kunne klare sig skal man også kunne formulere sig i givne genrer og kunne se om en given tekst overholder genrernormerne.

Tekstlingvistikken.

Sprog og litteratur

Sprogpædagogik - sproget som hjælpemotor til litteraturen, fx: Fremtidens Danskfag A.2 Forholdet mellem ‘det sproglige’ og ‘det litterære’.

CLA - kritisk sproglig opmærksomhed og handleparathed

sociokulturel teori.

nøgleord:

Social change. intervention

Power relations

Diskurs - diskursiv praksis

Magt over den fælles mening

Imod: Teknologisering af sproget (fx kommunikativ kompetence) - engineering of the discursive pratices.

Social harmoni? Heteronomi!

Der er mange magtrelationer på spil - på kryds og tværs.

 

CLA:

giver eleverne resurser til

  • intervention
  • omformning af diskursive praksiser og
  • omformning af magtrelationer som funderer (grounds) eleverne

 

Normann Fairclough

Anna Vibeke Lindø (jf indledning til Dialogen som livsform).

Jørgen Bang & Jørgen Døør.

Sprogpædagogik - og dansk som andetsprog

(Det eneste sted sprogpædagogik optræder i fremtidens danskfag)

Udtale, betydning, begrebsdannelse, sprog og magt. Udgrænsning af minoritetssprog. Modersmålsundervisning. mm.

Hvor står vi i dag?

 

Sæt streg under nøgleord.

Uddrag af Fælles Mål. Dansk. Slutmål for faget Dansk Efter 9. /10. klassetrin

Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen
  • udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form
  • bruge kropssprog og stemme i en form, der passer til situationen
  • bruge hjælpemidler til støtte for mundtlig fremstilling, fx tavle og overheadprojektor
  • lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling
  • lytte til norsk og svensk med forståelse.
Det skrevne sprog - læse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse
  • bruge forskellige læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medie
  • fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form
  • forholde sig åbent og analytisk til tekster fra forskelligartede medier
  • opnå og vise indsigt i forskelligartede teksters og teksttypers egenart og virkemidler
  • forstå og bruge forskellige trykte og elektroniske kildetyper (tekster, billeder og lyd) målrettet og kritisk, herunder udvælge, bearbejde og sammenfatte det væsentlige i teksten i forhold til læseformål
  • læse norske og svenske tekster med forståelse.
Sprog, litteratur og kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • gøre rede for sproget som handlemulighed og anvende det i en form, der passer til situationen
  • tilegne sig kundskaber om sprog og sprogbrug, bl.a. bevidsthed og viden om sprogformer, om sproglig stil og korrekthed samt om sprogets virkemidler, funktion og opbygning
  • have indsigt i sprog, teksters og forskelligartede mediers æstetik og gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation
  • tilegne sig kundskaber om dansk litterær og kulturel tradition og udvikling
  • gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i tekster og andre udtryksformer
  • fortolke, vurdere og perspektivere ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur samt sagprosa og andre udtryksformer på baggrund af såvel umiddelbar oplevelse som analytisk fordybelse
  • gøre rede for litterære genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler og anvende dem i en form, der passer til situationen
  • tilegne sig kundskaber om trykte og elektroniske medier, billedkunst, film og drama og udtryksformernes sprog og æstetik
  • anvende informationsteknologi til lyd- og billedforløb i fiktive og ikke-fiktive udtryksformer og multimedier i en form, der passer til situationen
  • søge forskellig slags information og anvende den bevidst i en form, der passer til situationen.

Uddrag af "Fire faglige anbefalinger"/"påstand om det sproglige område" i Fremtidens Danskfag:

Formålet med arbejdet med sprog i dansk er at knytte viden, færdighed og refleksion sammen i en udfoldelse af de fire kulturkompetencers potentialer. I en integration af produktion og reception udnyttes analytiske færdigheder og indsigter til at forme tekster med bevidsthed om hvilken teksttype de tilhører, og hvilke normer der har udkrystalliseret sig for den. I arbejdet med skrift og tale forøges bevidstheden om hvilken sammenhæng der er mellem form og funktion, situation og effekt. I arbejdet med sproglig variation i dansk, med sprogopfattelser og sprogholdninger forøges den studerendes viden om sammenhængen mellem sprog og identitet, og den studerendes egen praksis sættes op over for de normer han eller hun formulerer for andre og for sig selv med henblik på at øge forståelsen af det sprogsamfund vi lever i, og tolerancen over for personer der har andre sproglige normer. Endelig stilles der kontinuert krav om at formulere ens eget og andres begreb om hvad godt sprog og gode tekster er, og at vurdere og forbedre tekster i lyset af disse ekspliciterede normer. I løbet af livet i og med dansk sprog i undervisningen grundlægges færdigheder som videreudvikles i og uden for skolen. Arbejdet med sprog i dansk skal både fremme lysten til og gøre det muligt at udnytte det danske sprogs muligheder på skrift og i tale.

 

 

Hvordan kan det gøres i praksis?

Eks på Deixissløringsanalyse af Tænkepause til generne. http://www.jeppe.bundsgaard.net/artikler/sprog/deixissloering.php

 

Kommunikationssituationanalyse - B&D/JB - Fairclough

Den semantiske matrix - jf. LA og appropriateness

Deiksisanalyse - subjektsløringsanalyse

 

 

Metafor - Lakoff & Johnson

Modalitet - Bang.

 

Analyse vs. handling

Den sprogteoretiske dominans => analyse.

---

En psykologisk => forståelser af relationer og konflikter osv.

En demokratisk => Handlingsorienteret, udvikling af kompetence til samtale.

Thinking Together - sprog som praksis.

 

En anden handlingsorienteret: Retorikken, mundtlighedspædagogikken osv.

 

Webmaster: Jeppe Bundsgaard
Sidst opdateret: 25-01-2016
Denne sides adresse: www.jeppe.bundsgaard.net/foredrag/undervisning/foraar2005/
fagpaedagogik/sprogpaedagogik/index.php