Hvad taler vi egentlig om?

– Om deiksisanalyse

Jeg er her igen i morgen.

Hvad betyder den sætning nu, når jeg siger den? Og hvis du siger den i morgen ved spisebordet? Den betyder noget forskelligt. Det skyldes, at flere af ordene får deres betydning af, hvem (person) der siger dem, hvor (sted) og hvornår (tid). Man kan sige, at ordene får deres betydning af konteksten, eller at vi med disse ord peger på konteksten. Derfor kalder man ofte sådanne ord for deiktiske ord ('pegeord', deiksis kommer af græsk og betyder at pege). Ord som jeg, her og i morgen er ikke de eneste af deres slags - faktisk har vi en lang række ord, som er de ord, vi først og fremmest anvender til at skabe relationer mellem det, vi siger, og det, det handler om.

Vi kan stille en tabel som nedenstående op (Jeg har samlet en side med de tabeller, der indgår i denne tekst, så den kan bruges som huskeark ved analysen). Jeg har inddelt den i flere kategorier: En for enkeltpersoner, en for flere personer, en for såkaldte overgribende subjekter (forklares nedenfor), og en for hhv. objekter, medier, sted og tid. Og jeg har givet eksempler på hvilke ord, man skal være opmærksom på.

Referentkatgori	Benævnelse	Eksempler
Person En	D₁ D₂ D₃	jeg, mig, min, mit du, dig, din, dit han, hun, hans, hendes
Person Flere	D₁ D₂ D₃	vi, os, vores I, jer, jeres de, dem, deres
Overgribende subjekter	D₀	man, alle, enhver, du [engelsk påvirkning], vi mennesker, vi danskere osv.
Objekter	D_Ob	den, det, de, denne, disse, dem
Medier	D_Me	den, det, de, denne, disse, dem
Sted	D_S	her, dér herovre, derovre, derhenne, dernede osv.
Tid	D_T	nu, da, når i morgen, i går, snart, senere, tidligere

Deiksiskategorier - mere deiktiske ord

I midterste kolonne har jeg skrevet, hvordan man ved en analyse af en tekst kan angive, at der er et ord af en given kategori.

Overgribende subjekter er dem vi henviser til, når vi vil fortælle, hvordan man gør, hvordan vi danskere er osv. Det er med andre ord subjekter, som ikke har nogen konkret eksistens, men som vi taler om, når vi ikke har nogen bestemt person i tankerne - eller når vi ikke tør eller vil sige, hvem vi taler om. Således har den mor, der siger: "Man taler ikke med mad i munden" helt sikkert sin søn eller datter i tankerne, men henviser til hvordan man - dvs. alle og enhver, der opfører sig ordentligt - gør, for at hun kan tvinge barnet til at gøre som andre ordentlige mennesker. Alle disse man, alle og enhver, ordentlige mennesker osv. kalder vi altså overgribende subjekter, fordi de griber ind i eller over de (sam-)talendes magt og vælde – hvis man ikke gør sådan, så gør du det naturligvis heller ikke, vel?

Med medier mener jeg de fysiske genstande, som bærer vores meddelelser. Dvs. avisen, fjernsynsskærmen, luften (der svinger i lydbølger), fotografiet osv. Et medium kan godt, under andre omstændigheder, være et objekt, f.eks.: Jeg gav ham avisen (objekt). Senere læste han i avisen (medium).

Alle ord peger

Det er ikke kun ord, som disse deiktiske ord, der så tydeligt peger, som har den funktion. Det har i princippet alle vores ord. Når jeg siger: "Se hunden!", er det den samme hund, min søn henviser til, når han svarer: "Det er en flot hund." Ordet hund har her altså samme betydning for ham og jeg. Men når vi ser en anden hund og dialogen gentager sig, kan vi se, at også ordet hund peger. Vi kunne tale om at vores navneord (for dem er der primært tale om her) har en deiktisk funktion ud over deres leksikale funktion (det, at de beskriver, sætter mærkat på noget).

Nedenfor har jeg opstillet en tabel over forskellige kategorier af mere leksikalske deiksisord.

Referentkategori	Benævnelse	Eksempler
Personer	D_LP	Peter, undertegnede, kvinden, barnet, skønheden, samaritaneren, bilisten osv.
Grupper	D_LG	børnene, kvinder, kvinden [er mandens bedre halvdel], spillerne, de handikappede, fiskerne osv.
Institutioner	D_LI	Danmark [er et demokrati], Dansk Røde Kors, landbruget, SID, FN, EU, De studerendes råd, børnehaven, Falck, Magasin, DA osv.
Objekter	D_LOb	miljøet, fisken, en deklaration, stilen, uret, tiden, valget osv.
Medier	D_LMe	Politiken, tv, bogen, radio, DR, TV2, internettet, hjemmesider osv.
Steder	D_LS	USA, [i] Danmark, skolen, børnehaven, Fyn, Odense, åen, huset osv.
Tider	D_LT	engang, 2000, foråret, middelalderen, fremtiden, 2022, valgår osv.

Deiksiskategorier - mere leksikalske ord

Endelig er der et par kategorier af deiktiske ord, der omfatter vores måde at vise sammenhængen i vores tekst på og sammenhængen med vores holdning til det, vi siger. Vi kalder dem hhv. logik- og modalitetsdeiksis. Med logik og modalitet markeres, hvad logikken er i teksten. Hvordan opfatter skribenten sin tekst – hvordan bedømmer og forholder hun/han sig til det, hun/han skriver om?

Logik	D_L	derfor, så, hvis-så, fordi osv.
modalitet	D_Mo	måske, bør, skal, kan, må, ikke, allerede, heldigvis, nok.

Skribentens eller talerens holdning til og opfattelse af sammenhæng i sin tekst

Ligesom der findes forskellige måder at pege på, peger vi også forskellige steder hen: Inden for teksten (anafor, intratekstuel - bruger vi til at skabe sammenhæng i teksten), mellem tekster (leksikal, intertekstuel) og ud af teksten (deiktisk, extratekstuel). Det er særlig den deiktiske dimension - altså pegen ud mod konteksten, vi er interesseret i deiksisanalysen.

Den leksikale dimension er den, hvor vi ved at bruge et ord, som er brugt i andre sammenhænge, trækker på disse sammenhænge, bruger de erfaringer vi og vores lytter/læser har med ordene - og forandrer dem og ordene.

Referencedimension	Dominerende reference	Reference til
Leksikalsk	Intertekstuel	KOtekst	social & individuel	ü ì ý í þ î	leksikon & grammatik
Anaforisk	Intratekstuel	INtekst	Kataforisk (fremad) Anaforisk (tilbage) Symforisk (samtidig)
Deiktisk	Extratekstuel	KONtekst	K-produkt. K-kommun. K-konsump. K-afledt	ü ì ï ï ý í ï ï þ î	Personer Tid Sted Logik

Tripel-modellen

K-produkt. = kontekst for produktionen og producenterne
K-kommun. = kontekst for kommunikationen og kommunikatørerne
K-konsump. = kontekst for konsumptionen og konsumenten
K-afledt = afledte kontekster - fx vores tolkning af elevtekster.

Alle ord har alle tre dimensioner (inter-, intra- og ekstra-tekstuel). Men vi lægger forskellig vægt på dem alt efter teksten og konteksten.

Nedenstående model viser, hvordan de ord, vi bruger til at pege med, henviser til fænomener i verden - men ikke altid 1-1. Det er ikke sådan, at siger jeg: "I", at jeg så nødvendigvis kun omtaler dem, jeg henvender mig til (S₂). Jeg kan også tænke på nogen, der ikke er til stede (S₃) - fx sagt til elev i skolen: "Hvad fik I at spise derhjemme i går?".

Tekstkategorier	D₁	D₂	D₃		D₀	D_tid	D_sted	D_logik
Kontekstkategorier	S₁	S₂	S₃ O_n			Tid	Sted	Logik

Tekstens sammenhæng med konteksten

Metode til deiksisanalyse

Find deiktiske træk - Marker i teksten med D_x og skriv evt. dem op i grupper.
Hvor er de placeret i teksten og tekstdelene? Først, sidst, midt i.
Hvordan står de øvrige udtryk i forhold til de deiktise udtryk?
Hvordan ligner og adskiller eventuelle dialogdeltagere sig fra hinanden?
Hvad er tekstens produktions- og konsumptionsbetingelser? Kritisér.

Litteratur til videre studier

Ophavsmændene til den teori om deiksis, jeg præsenterer i det ovenstående, hedder Jørgen Chr. Bang og Jørgen Døør. De har bl.a. skrevet en serie sprogteorihæfter (Sprogteori I-IX), hvori de præsenterer deres teori. Hæfterne kan købes i Syddansk Universitets Studenterboghandel.