Medier 5/1.05/bu/25-03-01
SENAT-Metode-analyse af Aktuelts leder, d. 26. februar 2001: "Attac"
Nøgleord
Globalisering, kritik, Attac, megavirksomheder, græsrodsbevægelse, EU, regulering, ultraliberalisme, sociale reguleringssamfund.
Argumenter
Konklusion | Eksplicitte præmisser (belæg) | Implicitte præmisser (hjemmel) |
Attac er et aldeles grænseoverskridende initiativ | Kritik af globalisering må være global |   |
Globalisering har født global overklasse, der kan tumle stater og samfund | Megavirksomheder bliver stærkere, har mere magt end de fleste regeringer. De vælger selv, hvor de vil lægge produktion (og dermed beskatning). Store administrationer. Masser af jurister. | Solidaritet og Lighed og demokrati er målene. |
Attac kommer på høje tid. | Globalisering tager til med lynets hast. | Der er store farer ved globaliseringen. |
Det duer ikke at melde sig ud af globalisering | Vi deler mad, musik, kultur. Vi rejser. Vi tager imod flygtninge. Vi bruger internettet. |   |
Det er svært i praksis | 100 enige regeringer det er svært. Eftergivelse af gæld ser ikke lyst ud. |
EU kan ikke gå enegang. De rige lande er ikke solidariske med ulandene. |
Markedet kan ikke stå alene Den kommercielle globalisering bør have et modspil. |
Økonomisk liberalisering uden regulering fører til uholdbar og udemokratisk magtkoncentration. |   |
Teser
EU er det hidtil bedste forsøg på at styre globaliseringen.
Økonomisk liberalisering uden regulering fører til uholdbar og udemokratisk magtkoncentration.
Eksempler
De 4 krav: 1. Beskatning af valutahandel (Tobin-skat). 2. Eftergiv ulandene deres gæld. 3. Stop for internationale skattely. 4. Etisk investeringspolitik for pensionskasserne.
Spørgsmål
Implicit overordnet spørgsmål: Er Attac et svar på globaliseringen?
Svar: En del af det.
Metode
Saglige argumenter leder frem til svar på det implicitte spørgsmål.