Medier 5/1.05/bu/25-03-01

SENAT-Metode-analyse af Aktuelts leder, d. 26. februar 2001: "Attac"

Nøgleord

Globalisering, kritik, Attac, megavirksomheder, græsrodsbevægelse, EU, regulering, ultraliberalisme, sociale reguleringssamfund.

Argumenter

Konklusion Eksplicitte præmisser (belæg) Implicitte præmisser (hjemmel)
Attac er et aldeles grænseoverskridende initiativ Kritik af globalisering må være global  
Globalisering har født global overklasse, der kan tumle stater og samfund Megavirksomheder bliver stærkere, har mere magt end de fleste regeringer. De vælger selv, hvor de vil lægge produktion (og dermed beskatning). Store administrationer. Masser af jurister. Solidaritet og Lighed og demokrati er målene.
Attac kommer på høje tid. Globalisering tager til med lynets hast. Der er store farer ved globaliseringen.
Det duer ikke at melde sig ud af globalisering Vi deler mad, musik, kultur. Vi rejser. Vi tager imod flygtninge. Vi bruger internettet.  
Det er svært i praksis 100 enige regeringer – det er svært.

Eftergivelse af gæld ser ikke lyst ud.

EU kan ikke gå enegang.

De rige lande er ikke solidariske med ulandene.

Markedet kan ikke stå alene

Den kommercielle globalisering bør have et modspil.

Økonomisk liberalisering uden regulering fører til uholdbar og udemokratisk magtkoncentration.  

Teser

EU er det hidtil bedste forsøg på at styre globaliseringen.

Økonomisk liberalisering uden regulering fører til uholdbar og udemokratisk magtkoncentration.

Eksempler

De 4 krav: 1. Beskatning af valutahandel (Tobin-skat). 2. Eftergiv ulandene deres gæld. 3. Stop for internationale skattely. 4. Etisk investeringspolitik for pensionskasserne.

Spørgsmål

Implicit overordnet spørgsmål: Er Attac et svar på globaliseringen?

Svar: En del af det.

Metode

Saglige argumenter leder frem til svar på det implicitte spørgsmål.