TV-avisen, DR1. 23.01.2001

Udskrevet af studerende på hold 20.05, Odense Seminarium.

De første 3 minutter af TV avisen kl. 18.30

Den velkendte djingel.:

Intro.: appetit vækkerne, dvs. kort intro af indslagene.

Første indslag: Man ser Pia Gjellerup foran et pressebord.

Studievært: Ingen skattelettelser de næste 10 år, hvis det står til regeringen

Skift til nyt indslag: Ser en mand med skæg(interviewede)

Interviewede: Folk bliver mere og mere desperate for at finde sig et sted at bo.

Skift.: Man ser udover et sted i København.

Studievært.: Det er snart umuligt at finde sig en lejebolig i hovedstaden.

Skift til nyt indslag: Man ser indefra et kørende godstog og ud på skinnerne.

Studievært.: Hvad er sjovest at køre med, gods eller mennesker ?

Skift. Man ser tog chaufføren (interviewede).

Tog chauffør .: Jeg vælger godstog !

Skift til nyt indslag: Man ser en dame vise "brystkassen frem" på et podium, foran to kamerafolk.

Studievært.: Kan disse bryster trækkes fra i skat. Det spørgsmål afgjorde ligningsrådet. i dag. Få historien i nitten direkte.

Skift til nyt indslag: Man ser studieværten på sin vante plads.

Studievært: Godaften vi er i gang med TV avisen. Nul skattelettelser men hvis holder igen og opføre os fornuftig, så vil vi få flere penge på lommen, sådanne lyder regeringens plan for den danske økonomi, i de næste ti år.

Skift indslag: Billede af et omslag fra en bog, "En holdbar fremtid Danmark år 2010!

Journalist: En holdbar fremtid lover regeringen og efter at have regnet og regnet efter er konklusionen nu klar. Skattelettelser er der ikke råd til.

Skift.: Man ser Pia Gjellerup.

Pia Gjellerup: Vi bliver altså mange flere ældre mennesker, vi skal sørge ordentlig for.

Skift: Man ser en ældre dame med rollator, en ældre mand med krykke gå over gaden.

Journalist: Og det er den store udfordring, mener regeringen. Andelen af dansker over 64 bliver større og større og for at får råd til endnu flere plejehjemspladser, hospitalssenge og pensioner skal vi holde igen, er det regeringens plan.

(man ser en ældre dame med "magten"fjernbetjeningen i hånden en ældre mand på sygehuset)

Det betyder at skatten skal holdes i ro. Den offentlige gæld skal halveres. Udlandsgælden skal betales af. 100.000 flere skal have et arbejde og det offentlige skal effektiviseres dvs. pengene skal bruges mere fornuftigt.

(man ser nogle ældre mennesker, en i rullestol, en med en rollator)

Udover at det giver råd til stadig flere ældre så får vi alle sammen lidt flere penge mellem hænderne

Skift indslag.: Man ser Journalist Helle Jensen går rundt i huset hos fam. Meier. Hvor Mor, far og datter sidder.

Journalist.: Regeringen har regnet ud at en typisk lønmodtager familie. I år 2010 vil have ca. 20% mere når i hånden skatten er betalt. Det betyder at for hver 100 kr. man har i dag da vil man år have 120 kr. Familien her i Brønshøj, familien Meyer er ikke i tvivl om hvad de ekstra penge i givet fald skal bruges til.

(man ser "mor Meier sidde foran spisebord)

"Mor Meier": Vi skal rejer, så meget som muligt og så langt væk som muligt, eller hva ?

(man ser datter Meier)

"Datter Meier".: Ja helt klart

Journalist.: Men det kræver at ja at I er parat til holder igen og vinke farvel til alt hvad der hedder skattelettelser.

(man ser "far Meier")

"Far Meier": Ja fordi man har børn så må man et eller andet sted være indstillet på at man ikke bare kan tørre en statsliggæld af på børnene så de skal betale den af om 20 år. Så jeg syntes at det er fair nok og en 20% lønfremgang er trods alt ikke hvad man vil forstå med en tilbageholdenhed det er måske en vækst der er lidt mindre voldsom en den kunne ha været.

Skift indslag: Man ser Pia Gjellerup sidde foran pressebord)

Pia Gjellerup.: Når det nu går godt behøver det så at være så stramt. Og der er det korte svar ja det behøver at være stramt.

Skift indslag: Man ser igen Studieværten foran sin "plads"

Studieværten: Regeringens plan for den offentlige økonomi bliver ikke overraskende kritiseret af oppositionen. Mens Danske Bank erklære sig enig i målene

Skift til nyt indslag: Man ser udover Strøget i København, hvor der er en masse mennesker

Journalist: Der bliver flere ældre, de kommende år og mange frygter at folkepensionen er truet.

Skift indslag: Man er en moden dame , damen bliver interviewet.:

Dame.: Folkepensionen tro jeg bliver bevaret men det er ikke sikkert at den bliver bevaret i den størrelse orden som vi kender i dag.

Skift indslag: Man er en ung mand, manden bliver interviewet.:

Manden: Jeg tror vi kommer til at være for mange på min alder som der bliver gammel og for lidt til at forsørge det. Det kommer til at være privat, man skal styre det privat selv hele tiden

Skift indslag: Man er en ung kvinde, kvinden bliver interviewet.:

Kvinden: Jeg tro at det er sådanne man selv bliver nød til at betale for sin pension og når man nu høre at kvinder ikke er så gode til det med pension så tror jeg at man bliver nød til at være ekstra dygtig til at sætte penge til side.

(man ser udover en flok mennesker)

Journalist: Men regeringen har altså en plan så der bliver råd til både folkepension og alle de andre offentlige goder.

Skift indslag: Man ser cheføkonom i Danske Bank Jørgen B.)

Jørgen B: Det der skal ske nu det er der er opstillet nogle mål som de færreste kan være uenig i vi skal have højre beskæftigelse det der er det spændende det er hvordan vil man nå til disse mål, hvilke værktøjer vil man tage frem.

Skift indslag: Man ser Kristitansborg.

Journalisten: På kristitansborg vil de borgerlige partier da også gerne vide hvordan regeringen vil nå sine mål.

Næste.: Thor Pedersen (Finansordfører Venstre)

3-6 minut. Af Jane Svarrer. Hold 20.05.

Helena Bente. (pige på gaden i Kbh.)

"Jeg tror det er sådan, at man selv bliver nødt til at betale for sin pension. Og når nu man hører at kvinder ikke er så gode til det med pensionen, så tror jeg at man bliver nødt til at være ekstra dygtig til at sætte penge til side."

Billede af mennesker og biler på gaden.

Kommentator. "Men regeringen har altså en plan, så der bliver råd til både folkepensionen…"

Skifter til billede af cafe og en statue foran, af to mennesker på en bænk.

"….og alle de andre offentlige goder."

Skifter til Jørgen Birger Christensen, cheføkonom for Danske Bank.

"Det der skal ske nu det er at der er opstillet nogle mål som de færreste kan være uenige i. Vi skal have højere beskæftigelse. Det der er spændende er hvordan vil man nå de høje mål, hvilke værktøjer vil man tage frem?"

Billede af bagsiden af Christiansborg.

Kommentator. "På Chr.borg vil de borgerlige partier da også vide hvordan regeringen vil nå sine mål."

Nærbillede af nogle af vinduerne.

Thor Pedersen, Finansordfører, Venstre. Et sted på Chr.borg.

"Man skriver f.eks. man skal optræde klogt, øh, man skriver man skal have flere i arbejdsstyrken, man skal effektivisere, men hvordan? Det skriver man ikke noget om."

Kristian Thulesen Dahl. Finansordfører, Dansk Folkeparti. Et sted på Chr.borg.

"Det der har været hovedproblemet, det har været, at regeringen ikke har jo fulgt op til sine egne mål og dvs. når regeringen tidligere, altså siden '93 har haft den målsætning, at den offentlige, øh, de offentlige udgifter maksimalt måtte stige meget lidt, så har de ikke kunne holde det."

Susanne Clemensen, medlem af folketinget, CD. Et sted på Chr.borg.

"Det er jo et valgoplæg, det er der ingen tvivl om og, øh, spørgsmålet er jo selvfølgelig om de prognoser, som regeringen her ligger frem, om de vil holde."

Billede af folketingssalen.

Kommentator. "Mens de borgerlige tvivler op om regeringen når sine mål, så er man på venstrefløjen ikke tilfreds med målsætningerne."

Frank Aaen, Finansordfører, Enhedslisten.

"Der er så mange mennesker, og altså flere og flere hver eneste år, som bliver skubbet helt ud af arbejdsmarkedet fordi de er nedslidte, fordi de er kasserede af arbejdsgiveren. Der skal meget mere til end det regeringen har lagt op til."

Tilbage i studiet. Pia Gjellerup, Finansminister, Soc.dem. og studieværten sidder overfor hinanden.

Studievært. "Hvorfor er det blevet så livsvigtigt for jer at danskerne ikke må få skattelettelser? Det er ligesom om at man siger at det har fanden skabt."

Nærbillede af Pia. "Ja, det er jo i virkeligheden også noget værre noget. Vi ville jo vældigt gerne give den, hvis der var en god baggrund for at kunne give den. Vi er jo ikke sat bare til at kræve skatter op. Men vi står med en opgave foran os hvor vi bliver mange flere ældre og vi vil ikke stå og ikke kunne honorere det på den måde som man kan vente sig af et velfærdssamfund i dag. Det vil vi ha også i år 2010. Det er derfor vi kalder det en holdbar fremtid."

Nærbillede af studievært.

"Øh, planen går jo bl.a. ud på at bremse voldsomt op i stigningen af de offentlige udgifter."

Nærbill. Af Pia.

Vært. "Det er jo i og for sig ikke det i sådan er kendt for at være allerbedst til."

Pia. "Nej, og det er sjovt nok, fordi når man ser på udviklingen, så har vi såmænd været ret gode til det i forhold til hvad vi har set tidligere."

Begge i billedet.

Vært. "jamen man kan jo sige at…."

Pia afbryder. "Vi ser gennem 90'erne, der er det gået meget godt."

Vært. "Ja."

Nærbillede på Pia. Det er ikke gået helt så godt som vi ville og nu stammer vi. Det er en stor opgave."

Nærbill. af vært. "Ja for det går ikke godt som i havde lovet at det ville gøre på det her område nu."

Nærbill. af Pia. "Vi har jo srillet i udsigt at vi kunne komme ned på 1%, det er kun lykkedes et enkelt år. Og derfor er det at kunne, fra år 2005, komme ned på ½ % , det er en stor opgave.

Nærbill. af vært. "En anden stor opgave, det er det I siger I gerne vil. I vil have 100.000 flere i arbejde. Er det dagdrømmen?"

Nærbill. af Pia. "Nej det er det ikke. Der står mennesker og venter på at komme ind på arbejdsmarkedet, og der er mennesker, som egentlig gerne vil have en plads, men som slet ikke ser en chance for at får en plads. Der står også nogen som også har lyst til at være der, selvom de er blevet ældre og i virkeligheden følt at det måske var ved at være på tide at skulle forlade arbejdsmarkedet, som nu vælger at blive der. Og de skal vide at de faktisk gør det danske samfund en meget, meget stor, fin indsats ved at blive"

Nærbill. af vært. "Men det er jo nemt at sige 100.000 flere i arbejde. Altså hvad. Der ligger jo ikke noget konkret bagved."

Nærbill. af Pia. "Nej, men vi kan jo se lidt den udvikling vi har været gennem altså, det har vi faktisk kunne mere end præstere i årene der er gået, også de seneste år. Det bliver lidt sværere, derfor er målsætningen også lidt lavere, men det er en der godt kan opfyldes.

Begge i billede. Vært med ryggen til.

Vært. "Øh, ja hvad kan opfyldes, og hvad kan ikke opfyldes egentlig……"

Tv-Avisen d.23. januar 2001.01.31

K : Der står nogen der også har lyst til at være der selvom de er blevet ældre og i virkeligheden har følt at det måske var ved at være på tide at de skulle til at forlade arbejdsmarkedet. Som nu vælger at bliver der. Og de skal vide at de faktisk gør det danske samfund en meget meget stor fin indsats ved at blive.

Oplæser : Men det er jo nemt at sige hundredetusinde flere i arbejde, hvad, der ligger jo ikke noget konkret bag sådan en udtalelse

K : Nej men vi kan jo se lidt den udvikling vi har været igennem altså det har vi faktisk kunne via en præsterer i årene der er gået også i de seneste år det bliver lidt sværere derfor er målsætningen også lidt lavere. Men det er en der godt kan opfyldes.

Oplæser : ØØHH, ja hvad kan opfyldes og hvad kan ikke opfyldes egentlig. ØØHH, jeg tænker på at tingenen går jo meget stærk i vore dage- hvordan beskæftige sig med hvordan verden ser ud om ti år. Er det ikke fuldstændigt umuligt?

Pia Gjellerup : Jo, på mange måder er det jo vældig svært men det er også nødvendigt. Og se noget af det vi ved sker. Det skal vi jo se i øjnene før det sker. Og en af de ting der er helt sikre det er jo vi bliver mange flere ældre. men det kan være at verden omkring os ser meget anderledes ud om ti år. Men vi skal forholde os til at der bliver mange gamle mennesker.

Oplæser : der kan jo komme en olie krise der kan ændre det hele på et par måneder, der kan komme renteændringer udefra osv. På som vælter hele billedet på i løbet af meget kort tid er det her i virkeligheden ikke et valgoplæg vi nærmer os i folketingsvalg.

Pia Gjellerrup (finansminister) : Nej tværtimod. Så handler det om at vi forsøger at ruste os til en fremtid. Hvis der nu kom en alvorlig oliekrise ja så er det godt at vi også har ruste os. Ellers vil det blive meget værre. Altså hvis vi gik ud og lovede, som mange jo gør op til et valg, at vi kunne lette på skatterne, hvis vi gjorde det ja så ville vi stå dårligere både i 2010 hvis alt går så godt som vi håber. Men vil også stå det bedre selvom der er ting der går skævt under vejs.

Oplæser : tak skal du have.

Nyt emne.

Oplæser : bolig situationen i Kbh. er katastrofal. På femten år er antallet af lejeboliger i hovedstaden mere end halveret og det går især ud over de unge studerende. Der mangler tag over hovedet.

Kommentator : Malene Geertz er tyve år, studerende og bolig løs.

Malene Geertz. Det er et problem at man øøhm. Skal bruge meget meget tid på at man skal lede efter noget og man konstant får afslag. Og det ser fuldstændigt håbløst ud i kbh.

Kommentator : Som tusinde af andre unges store pengepunge. Har Marlene Geerts svært ved at finde bare en lille lejlighed i hovedstaden. Situationen får nu de lejernes LO til at slå alarm.

(NYT BILLEDE)

Niels Busk (fmd. lejernes LO i Hovedstaden) : det er som i trediverne efterhånden. Det er så godt som umuligt for førstegangsindflytterer at komme hertil til hvis de ikke har penge nok.

Kommentator : LLO-s tal viser at antallet af lejeboliger til f.eks. unge og studerende er faldet drastisk de seneste år.

(NYT BILLEDE OG TILFØJET GRAF) -kilde LLO-

for godt femten år siden i 1985, var der godt var der ca. 180.000 lejemål i hovedstaden. I dag er antallet næsten halveret til næsten 65.000.

(NYT BILLEDE) Seneste eksempel er her fra Islandsbrygge hvor stort antal lejemål nedlægges. Et af kbh.s største ejendomsselskaber " NORDEN" Har nemlig tilbudt alle lejere at købe deres boliger som andelslejligheder. Dermed skal der endnu flere penge på bordet får at blive boende.

(NYT BILLEDE)

Niels Busk : Jeg synes udviklingen er katastrofal. Ikke fordi det ikke er godt at få flere andelsboliger, men fordi det er katastrofalt at der bliver færre og færre private udlejningsboliger til almindelige mennesker der har råd til at bo der.

(NYT BILLEDE)

Jens Kramer Mikkelsen (Overborgmester, Kbh. So.dem.) : jamen vi mangler boliger vi mangler boliger. Vi mangler familieboliger øøh i KBH: Mange mennesker vil godt bo i byen mange vil god flytte til. Det afgørende er at sikre at københavnerne kan blive boende og det kan vi kun gøre ved at der bliver bygget nyt.

(NYT BILLEDE)

Kommentator : på Kristiansborg foreslår et flertal udenom regeringen derfor at sænke skatten på boligbyggeri så det bedre kan betale sig for pensionsselskaberne at bygge nye lejligheder.

Af: Marianne, Rikke og Lone TV- avisen d. 23.01.2001 – DR1 – 9-14 min.

*1

Interview med Holger Dick, fmd. Brandforening, Forsikring og Pension omkring boligsituationen i Kbh.

Skattelettelser på boligbyggeri.

*1 Baggrundsbillede: Interview med Holger Dick foran foreningshus med parkering foran.

Holger Dick: Det er jo skattebyrden, der har været problemet for os i de år, der er gået, at vi synes der har givet for dårlige afkast at investere i lejeboligere, og vi vil gerne ind på det marked igen.

*2 Billedet skifter til kedeligt udsigt over kedeligt boligkompleks med byggeplads/losseplads (container) i forgrunden mens journalist taler.

Journalist: Men der skal mere end skattelettelser til, hvis der skal være flere lejligheder til folk. *3

*3 Billedet skifter til udsigt over Københavns kanaler med boligblokke på højre side og indre København på venstre mens journalist taler videre.

Journalist: Med små indkomster mener overborgmesteren *4

*4 Billedet skifter et interview af overborgmester Jens Kramer Mikkelsel på Rådhuspladsen. Der ses den nye busterminal og Politikens hus i baggrunden. Møg duer og trafik i baggrunden + borde, bænke og beplantning.

Jens Kramer M: Jamen, jeg vil forslå boligministeren og regeringen og Folketinget,

Overborgmester at man i givet fald overfor pensionskasser lemper beskatningen, hvis

i Kbh., Soc. Dem. at pensionskasser meget konkret går ind og bygger og i givet fald bygger i samarbejde med andre og påtager sig for den skattesænkning en række almene opgaver. *5

*5 Billedet skifter over til et interview med danseeleven Marlene Geertz, som står i et gult dansesal, hvor man ser spejle i baggrunden.

Marlene Geertz Jeg ville da være glad, hvis jeg bare havde en etværelses lejlighed,

Danseelev bare den har et bad og et køkken og den fungerer. Det er sådan set det det er ikke særlig store krav, men det er umuligt at få. *6

*6 Billedet skifter tilbage til studiet med Ole Thisted. Baggrund blå med et billede, til venstre for O. T., der viser et udsnit at en rød etageejendom med hvide vinduer.

Ole Thisted Enhedslisten har sagt nej til skattelettelsen, og da partiet var med i forliget om pinsepakken, kan de bremse ændringer indtil år 2003, hvor forliget udløber. *6

*6 Baggrunden i studiet skifter til blå væg med grøn stribe hvor der står "Kort nyt".

Ole Thisted Lignensrådet besluttede i dag, at en stripper fra Vejle ikke kan fratrække udgifterne til at få større bryster.*7

*7 Interview med Stripper Lia Dawen i en bus som kører. Kameravinklen er fra neden og skråt opefter, og er ses mikrofon, loft og vinduer bag hende.

Stripper Lia Dawen Jamen, det eneste jeg kan gøre er, at sige nåh og gå videre med sagen. Undersøge hvad der skal til.

Journalist Det er du altså indstillet på, at gå videre med sagen?

Stripper Lia Dawen Ja, det er blevet en principsag, så det må jeg så blive nødt til at gøre. *8

*8 Billede skift. Man ser kameraet bevæge sig fra Told og Skat lastbil til et interview af Stripper Lia Dawen stående foran Told og Skats indgangsdøre. Flere journalister og fotografer er samlet foran hende. En fotograf på hug foran hende.

Hun løfter op i blusen, så alle kan se hendes "dyre" bryster, og dette sker lige foran Told og Skat skiltet på bygningen.

Ole Thisted Kommenterer billederne fra studiet:

Told og Skat mente, at udgifter til større bryster ikke gælder som en erhvervsmæssig udgift. Lia Dawen fik i fjord ellers godkendt udgiften på knap 20.000 kr. af Skatteankenævnet i Vejle *9

*9 Billede skift. Der bliver nu optaget inde i Told og Skats forhal, hvor man ser Lia komme igennem svingdøren. Man ser igen fotografer og receptionen i baggrunden. Der er planter og dæmpet belysning.

Ole Thisted (stadig med kommentarer fra studiet)

Men den afgørelse gik ligningsrådet i dag imod. Lia Dawen *10

*10 Billede skift. Lia Dawen bliver nu interviewet og fotograferet på en betontrappe i Told og Skat. Trappen steril uden billeder og farver.

Ole Thisted (stadig med kommentarer fra studiet)

har dog ikke tænkt sig at give op, men agter at appellere afgørelsen. *11

*11 Billedet skifter tilbage til studiet med Ole Thisted. Der vises nu et billede i baggrunden af et stort B.

Ole Thisted "Det var min fejl", sådan skriver Niels Helveg Petersen i dag i en pressemeddelse om den ballade, der er opstået i det Radikale Venstre. *12 *13

*12 *13 Billedet skifter til et presse møde med Niels Helveg Petersen. Blå baggrund.

Billedet skifter og Niels H. Petersen forsvinder i stedet kommer et dokument roterende frem på skærmen – en pressemeddelse. Foroven vises navnet på journalistens navn: Ulla Kunsnitzoff.

Journalist Ulla I denne pressemeddelse udtaler N. H. P. (*14 billedet skifter, så

Kunsnitzoff man nu ser et citat fremhævet på skærmen "En vigtig debat......")

"En vigtig debat om, hvorledes Det Radikale Venstre bedst udnytter sine muligheder i den kommende valgkamp startede på en forkert måde og på et forkert grundlag. (*15 – billedet skifter. Man ser nu forsiden af Berlingske Tidende, hvor der er et billede af Jeltved med overskriften "Jeltveds lederskab under pres").

I en artikel i Berlingske Tidende i sidste uge kunne man læse, at N. H. P. Tilsyneladende var parat (*16 – billedet skifter. Man ser at der bliver bladret i avisen. Det stopper ved siden med overskriften "Jeltveds lederskab under pres").

til at ofre partiets leder M. J. *17

*17 Billedet skifter til et pressemøde med N. H. P. Der er vindue med persienne i baggrunden, en masse mikrofoner på bordet foran N. H. P. Senere nærbillede af N. H. P. (han er ikke for køn). Senere kommer der overskrift frem på skærmen: TV-avisen d. 19. Januar 2001.

Journalist Ulla Senere på et pressemøde forsøgte N. H. P. så at redde misseren,

Kunsnitzoff men han fik aldrig dementeret at han havde talt med partimedlemmer om at skifte Jeltved ud.

N. H. P. udtaler Men det er jo ikke samtaler, som jeg finder ......... som jeg vil have refereret til B.T., hvis jeg selv havde skrevet det. *18

*18 Billedet vender tilbage til billedet med N. H. P.'s pressemeddelse, hvor hans citat står i forgrunden "Det var ikke min mening....."

Journalist Ulla I pressemeddelsen i dag udtaler N. H. P. citat: "Det var ikke min

Kunsnitzoff hensigt, at de sidste dages debat skulle føres offentligt og få de forløb den fik.

Det var min fejl, at det skete. *19

*19 Billedet skifter over til pressemødet med N. H. P.

Journalist Ulla Men spørgsmålet er, om hans beklagelse kommer for sent (*20

Kunsnitzoff Man ser nu et billede af Jeltved og et stort B, som der står 45% henover. Overskriften er Marianne Jelved som leder. Bg. Farve er blå/grøn).

Journalisten igen For i dag fortæller Politikken, at kun 45% af de Radikale vælgere ønsker M. J. som leder af den kommende valgkamp. *21

*21 Der vendes tilbage til Ole Thisted i studiet. Baggrunden stadig blå med billede af stort B.

Ole Thisted N. H. P. meddeler via sin sekretær, at han ikke ønsker at blive interviewet om sagen. *22

*22 Baggrunds billedet i studiet skifter til en statue med en vægt (lov gudinden).

Nyt indslag I dag begynder retssagen mod to virksomheder indenfor

Ole Thisted byggeindustrien. De er tiltalt for at have sjusket med sikkerheden, det kostede to bygningsarbejdere livet. *23

*23 Man ser kulturhuset i Randers med biler i forgrunden. Tekst foroven: Eric Øtting. Senere fokuseres der på et par vinduer i betonfacaden.

Journalist E. Øtting Dødsulykken skete i september 99 under opførelse af kulturhuset Underværket her i Randers. Betondækket som de to bygningsarbejdere stod på knækkede sammen, og de fik to andre elementer over sig. (*24 – Billedet skifter over til et kontor i Arbejdstilsynet i Århus. Tove Ferm sidder bag et skrivebord og arbejder. Reoler bagved, planter til venstre. Der zomes ind på de papirer, som hun sidder og læser.

Ifølge arbejdstilsynet skyldtes ulykken en kombination af fejl.*25

*25 Billedet skifter til en lang lyseblå gang m. maleri i baggrunden. Tove Ferm interviewes. Tekst foroven: Kredschef Tove Ferm.

Tove Ferm siger: Der var store tværgående revner i betonelementerne, og de var blevet sat op selv om, de her revner var synlige, og vi kunne også konstatere, at selve oplægningen var foregået forsvarligt. *26

*26 Billede skift – Man ser en byggeplads, hvor der bygges betonhus. Man ser en arbejder, der lægger betonelementer på plads. Der zoomes ind på et element. En arbejder fortæller og viser, hvordan betondækket lægges på en jernbjælke. Senere kommer der tekst foroven: Morten Kjeldgaard, byggeleder, Skanska. Interviewer er på et tidspunkt med på billedet, da detaljer ved etageadskillelsen vises. Der vises detaljer ved armeringen. Kameraet skifter over til at vise, hvordan man på byggepladsen laver armeringer.

Journalist E. Øtting Det er da også vigtigt at sikkerheden er i orden, når man skal håndtere elementer. Dette her vejer over 6 tons.

Byggeleder M. Kjeldg. Det vi ser her er simpelthen et dæk, som ligger på en betonbjælke. Det er afstanden og det er igen vigtigt, at vi har fra kanten af jernet til enden af betondækket.

Journalist E. Øtting Når man ser sådan et stort tungt betonelement, det virker ikke, om ret meget det ligger an på.

Byggeleder Nej, men det er kommer igen an på om hvordan jernet/armeringen ligger i betonet, og så det de bliver støbt sammen til en stor blok til sidst.

Journalist E. Øtting Det var netop nogle af de forhold, der ikke var i orden på ulykkespladsen i Randers.

Byggeleder Det der er vigtigt det er, at vi har synlig armering, altså jern herude. Det er det der er med til at sikre, at betonet kan ligge ordentlig af, at det har en ordentlig vederlag og ordentlig styrke uden hvor den skal ligge på bjælken.

Journalist E. Øtting Sidste år døde også to andre bygningsarbejdere under arbejde med betonelementer, og det har fået Arbejdstilsynet til sammen med branchen at stramme sikkerhedskravene. *27

*27 Billedet skifter over til et (kedeligt) kontor, hvor Søren Jansen bliver interviewet. Tekst foroven: Søren Jansen, direktør, BMS.

Reol og stol i baggrunden. Billede på væggen. Søren J. i forgrunden.

Direktør Søren Jansen Vi vil sikre os mere end noget andet, at alle ved hvem der har ansvaret for hvad således, at der ikke falder noget ned mellem to stole, det er nok det vigtigste i de skemaer, der er lagt ud.

Journalisten Har det været et problem hidtil, at der ikke er nogen der har vidst, hvem der har var ansvarlig?

Direktør Søren Jansen Man kan jo sige, at når noget går galt, er der nogle der svigter et eller andet sted i processen. Det er nok mere det end noget andet, der er gået galt (*28 – billedet vender tilbage til byggepladsen. Kraner og betonelementer ses – hus opføres)

at alle ikke har været helt klar over, hvad skal vi lave, hvad er deres ansvar. *29

*29 Billede skift over til Ole Thisted i studiet

Ole Thisted Retssagen imod de to byggefirmaer fortsætter i morgen.

TV-AVISEN DR1 TIRSDAG D. 23.1.01 KL. 18.30

Første indslag:

Skift til indslag – Storbritannien

(Billede af pigerne og deres mange "forældre".)

Oplæser:"Hører de til amerikanske eller britiske forældre?" "De små tvillingepiger som hele 2 gange blev bortadopteret over internettet, skal foreløbig blive i de britiske myndigheders varetægt, det besluttede en dommer i dag. Pigerne blev efter fødslen solgt til et amerikansk par, men kort efter hentet af deres biologiske mor og solgt til et britisk par. Sagen har vagt opsigt i Storbritannien, og sat fokus på handlen med børn over internettet."

Billede af studie og oplæser.

Nyt indslag – Olieudslip ved Galàpagosøerne - billede af forlist tanker i baggrunden.

Oplæser. " Olieudslippet ved Galàpagosøerne er ikke så slemt som først antaget ifølge eksperter for olien ikke stor indflydelse for havmiljøet på langt sigt (billedeskift til tankeren).

Journalist Tue Abelskov kommenterer: "Et hold amerikanske specialister har med stor succes fået tømt det synkende ecuadorianske tankskib Jessica for over 200 tons dieselolie. Nu er der kun små 40 tons tilbage i skibet. Miljømyndighederne i Ecuador bruger forskellige kemikalier for at bekæmpe, dvs. nedbryde de ca. 650 tons der allerede er sluppet ud, men mere primitive metoder bliver også brugt. De amerikanske videnskabsmænd er forsigtigt optimistiske."

Skift til interview med amerikansk videnskabsmand. " Den samlede påvirkning af området vil nok vise sig at være uvæsentlig."

Skift til kort over området.

Journalisten snakker igen: "Jessica løb på grund i torsdags kun 800 meter fra San Cristòbal, hvor det straks begyndte at lække. I går nåede oliepølen til Santa Fè 45 km vest for San Cristòbal og (billede fra Galàpogasøerne) Ecaukvadors præsident erklærede derfor Galàpogasøerne i undtagelsestilstand. Galàpogasøerne har et enestående dyre- og planteliv. Øerne er hjemsted for 9000 sjældne kæmpe skildpadder, der repræsenterer 11 arter, og det er dem, der har lagt navn til øerne. 95 % af reptilerne og halvdelen af såvel insekter som fugle findes kun på Galàpogasøerne."

Skift til tanker. "Men allerede i morgen kan redningsholdene møde nye forhindringer."

Interview med Edwin Staton – Miljøekspert fra USA: " De sølvgrå og regnbuefarvede skjolder er sandsynligvis diesel. Det meste af dieselen fordamper eller spreder sig i vandet. Dønningerne bliver større derude. Der er en storm oppe nordpå, der vil give store dønninger på onsdag."

Tilbage til nyhedsstudiet."Arbejdet bliver besværliggjort af, at Jessica har en slagside på 45 grader."

Nyt indslag – tv-avisens logo i baggrunden. Dementi.

"Det er sundt at spise frugt og grøntsager, tv-avisen beklager, at vi i et indslag i lørdags, såede tvivl om, hvor sundt det er at spise frugt og grønt. Eksperter har nemlig svært ved at fastslå forklaringen på, hvorfor frugt og grønt forebygger kræft og hjertesygdomme, men der er ingen tvivl om, at frugt og grønt har en gavnlig virkning, og vi kan spise lige så meget, vi har lyst til understreger fødevaredirektoratet og forskningsdirektoratet eller forskningsinstitutet for humanernæring, hedder det."

Nyt indslag – DSB lokomotiv i baggrunden. "Store stærke lokomotiver eller små lette IC3 tog, DSBs 1400 lokomotivfører skal inden i morgen vælge, hvad de vil køre med."

Billedskrift til henholdsvis gods- og IC3 tog. Journalist Jytte Strandberg: " Skal fremtiden være sådan her; at betvinge det nye godslokomotiv med tusindende af hestekræfter, eller sådan her; at levere IC3 tog til tiden med ansvaret for tusindener af passagerer."

Interview med lokomotivfører 1: " Jeg vælger godstog."

Interview med lokomotivfører 2: "Jeg vælger passagerertoget."

Jytte Stranberg og billede fra jernbanen:" DSBs godssektion bliver snart skilt fra for at blive en dansk afdeling af det internationale selskab "Railion", så Verner og Ejner har været nødt til at vælge. Tidligere har de fleste lokomotivførere kunne køre både passager- og godstog. Men nu får det nye selskab brug for 255 ud af DSBs 1400 lokomotivfører til at klare godstransporten for eftertiden. Ejner har valgt det lidt ensomme job at køre godstog om natten."

Interview med Ejner Sørensen lokomotivfører (1): "Jeg føler, det er mere afstressende, men hastigheden er ikke så høj. I dag 100 og kørselsmønstret det ligger om eftermiddagen, om aftenen og om natten og det synes jeg passer godt ind."

Billedskrift til Verner som stiger ind i tog.

Jytte Strandberg: " Verner med 26 år i DSB derimod, giver gerne slip på at have tjeneste om natten."

Interview med Verner Holst lokomotivfører (2): "Der er mere kontakt med personale og passager, mennesker omkring mig end der er på godstogene."

Tilbage til Ejner Sørensen. "Der er en anden ting, som øhh som jeg frygter lidt for fremtiden, det er vores øhh fridagsmønster, hvor dem der skal køre persontog, de vil få langt færre weekendfriheder, end vi andre har."

Tilbage til Verner Holst. "Nu har kørt i 26 år med weekendarbejde, jeg har rent faktisk haft weekendarbejde i …….de sidste 30, hvis det kan gøre det ha ha ha, såå….det er ikke et problem, det ikke et problem for mig."

Billeder fra jernbanen.

Jytte Stranberg: "Opsplitningen med lokomotivførerne har længe været et alvorligt samtaleemne kollegaer imellem. Valget har ikke været lige let for alle. Og der er udarbejdet nøje spilleregler for, hvordan puslespillet skal lægges, når alle ønskerne er gjort op. Og så er der de kollegiale drillerier."

Interview med Ejner. "Særligt nu her lige her på det sidste der går vi og driller hinanden lidt, ooog vi går nogen gange og siger, at de andre skal køre paptog, og vi andre skal køre rigtige lokomotiver. Det er det."

Interview med Verner. "Der er jo nogen, der godt vil kalde sig lidt mere lokomotivfører end andre jo, meeen da. Jeg jeg kan godt nøjes med at være lidt lokomotivfører, og så få lov til at køre i det hvide tog ha ha ha."

Billede af Verner i toget der tager afsked med kollega.

Tilbage til studiet – tog i baggrunden. "For togentusiaster så kan vi oplyse, at de nye EGlokomotiver vejer 1132 tons,og har 7800 hestekræfter (billedet i baggrunden skrifter til tv-avisens logo). Og dermed er vi nået til en vejrudsigt med Jesper Theilgaard."