Medier 3/1.05/bu/22-02-01

Mål

- At samle op på Jakobsons funktioner

- At arbejde med metafor- og deiksisanalyse

Struktur

  1. Fremlæggelse af iagttagelser om sprigfunktioner
  2. Kort gennemgang af metaforteori
  3. Metaforanalyse
  4. Deiksisanalyse
Sprogfunktioner

Hvis folk har lavet arbejdet, skriver de de dominerende funktioner ned på tavlen?

Dernæst opsamling og diskussion – er tv2 så meget værre?

Metaforteori

Fælles gennemgang af stress i Nyhederne.

Hvad er mennesket (den menneskelige hjerne)?

Def.: Essensen af metafor er at forstå og opleve en slags ting i lyset af en anden.

Lakoff lingvist og Johnson filosof. Mange mener, at metaforer er noget med forsiringer i poetisk sprog - og at vi ikke ellers ser det. Men L&J mener at kunne bevise, at metaforer ikke bare er en lille del af vores sprog, men at det er grundlæggende metaforisk - og at det gælder hele vores konceptuelle system (vores begrebsverden). Denne begrebsverden mener de, kommer til udtryk i fire fænomener: Sprog, tænkning, handling og perception. Det betyder, at siger vi noget om vores sprog, som vi jo har en direkte adgang til, siger vi også noget om vores tænkning, handling og perception:

Vores begreber er metaforisk strukturerede, siger L&J. Det betyder, at vi ikke vælger en hvilken som helst metafor fra gang til gang, vi anvender/beskæftiger os med et begreb, men at begrebet 'trækker en metafor med'.

Metoden til at undersøge dette fænomen er ganske enkel: Skriv en række eksempler på omtale eller anvendelse af begrebet. Se sammenhængen. Giv begrebet og den/de strukturerende metafor(er) et navn:

Diskussion er krig/slåskamp

Dine påstande er uforsvarlige

Han var ikke til at skyde gennem

Vores diskussion udviklede sig til et regulært slagsmål

Han havde paraderne oppe fra begyndelsen

Det er ikke sådan, at vi først forstår en diskussion og dernæst iklæder den krigens gevanter - nej, vi forstår og oplever diskussion som krig. Vi kan virkelig vinde og tabe, vi kan blive glødende uvenner over overtrædelse af de uskrevne regler osv. Metaforisk omtale er ikke usædvanlig tale - det er det almindelige!

(((((((((((((((

Strukturer af begrebsmetaforer er gennemgribende/systematiske

Tid er penge er en ret gennemgribende metafor for os. *Giv eksempler. *Er det mon godt?

Bemærk! Det er kun et aspekt af begrebet, vi beskriver med metaforen - og det betyder, at vi kan (komme til at) dække over centrale aspekter ved begrebet. Dette er en væsentlig undersøgelse at gøre.

Metaforisering af vores tanke og kommunikationsprocesser

Ideer er objekter/ting

Jeg har en god ide.

Dine ideer er alt for firkantede.

Sproglige udtryk er kasser/kontainere/klæder

Jeg iklæder mine ideer en smuk sprogdragt

Hvordan skal jeg formulere mine ideer?

Dine udsagn er helt meningsløse.

Kommunikation er postforsendelse

Jeg fik budskabet igennem.

Jeg sender dig en tanke.

Modtageren er forkert.

Bemærk hvor dybt integreret i vores sprog metaforerne er. Vi kan slet ikke se dem. Men de betyder meget for vores opfattelse af, hvad vi taler om. Man kan sige, at den anden metafor om kommunikation - med-dele - er trængt i baggrunden (bemærk metaforen) af en udvekslingsmetafor. Vores dele-samfund er blevet til et bytte-samfund: Hvis du må læse min stil, må jeg så læse din? Hvad får jeg for min stil?

Metaforerne har følger (entailments) - vores sprog, tanker, opfattelser og handlinger forandrer sig, når vi opfatter begreber i lyset af noget.

Orienterende metaforer

Vi forstår også den mentale og sociale verden i forhold til vores kropslige omgang med den.

Glæde er op: Jeg er helt oppe i skyerne. Nedtrykthed!

Bevidsthed er op, ubev. ned: Stå op, han faldt i søvn, han sank ind i koma.

Mere er op, mindre er ned: Vores evner går i vejret. Vi skal helt ned i småtterierne for at se problemerne. Hvis her er for varmt, skru ned.

Osv.

=> Hele vores opfattelse af og omgang med verden er metaforisk bestemt. Det må have vigtige resultater for vores læringsformer. Mon de beskæftiger sig med det i pædagogisk og didaktisk videnskab?

))))))))))))))))))

Metaforanalyse

Gruppearbejde om 2010 (30 min.): Vær særlig opmærksomme på det offentlige (velf.samf, staten osv.), arbejdsmarkedet, fremtiden, regeringen. – 4 grupper.

Efter gruppearbejde skriver grupperne citater ned på tavlen under de fire overskrifter. (Skrifter rundt).

Vi forsøger at samle op og sige generelle ting om det.

TVA

Arbejdsmarkedet.

Thor Petersen: Arbejdsstyrken

Frank Aaen: msk bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet. De er nedslidte, kasserede.

100000 flere i arbejde.

pg: der står msk og venter på at komme ind på arbm., msk som gerne vil have en plads, men som slet ikke ser en chance for at få en plads.. Der står også nogen, som også har lyst ... på tide de skulle forlade arb.markedet.

Arbejdsmarkedet er et attraktivt rum, som nogen er inden for, andre er uden for. Det er godt at være inde. Nogen kan skubbe folk ud.

Hvad er: det offentlige, staten velfærdssamfundet osv.

journalist s.1: Det offentlige skal effektiviseres.

Hvad er regeringen?

Danske Bank: Hvilke værktøjer vil man tage frem?

Skrue på knapperne???

Nyhederne

Hvad er: det offentlige, staten velfærdssamfundet osv.

hvad statskassen skal bruges til. Statskassen opkræver

skære i vores velfærdssamfund

det off. skal på skrump, men ikke spare sig ihjel.

Fremtiden – hvad er den?

TVA: Pia: Vi skal ruste os.

Deiksisanalyse

Fælles gennemgang af vox pop, TVA

Sammenhæng mellem syntaktusje og semantiske subjekter i vox pop,

Diskussion af vox pop-genren (inc. familien Meyer).

Gruppearbejde (30 min.)

Opmærksomhed særlig på vi, os, man.

Hvem henvises der til?

Og opmærksomhed på passivformer: Hvem handler?

i journalists fremstilling af reg. plan (s. 1n).