Hovedtekst

Medier 5/1.05/bu/25-03-01

Mål

- At få indsigt i avisernes funktion i det danske demokrati og i deres politiske observanser

- At diskutere fænomenet Attac – som ny aktant i demokratiet og som genstand for disk. i pressen

- At analysere indhold og argumentationsformer i danske aviser

- At diskutere didaktik ifbm. medier og analyser af tekster.

Struktur

Fremlæggelse om medier på 9.-10. klassetrin
Gennemgang af SENAT-metoden med Aktuelt-leder som eksempel
Gruppearbejde
Fremlæggelse og diskussioner

Fremlæggelse om medier på 9.-10. klassetrin

Gennemgang af SENAT-metoden med Aktuelt-leder som eksempel

Argumenter

Konklusion Eksplicitte præmisser (belæg) Implicitte præmisser (hjemmel)

Attac er et aldeles grænseoverskridende initiativ Kritik af globalisering må være global

Globalisering har født global overklasse, der kan tumle stater og samfund Megavirksomheder bliver stærkere, har mere magt end de fleste regeringer. De vælger selv, hvor de vil lægge produktion (og dermed beskatning). Store administrationer. Masser af jurister. Solidaritet og Lighed og demokrati er målene.

Attac kommer på høje tid. Globalisering tager til med lynets hast. Der er store farer ved globaliseringen.

Det duer ikke at melde sig ud af globalisering Vi deler mad, musik, kultur. Vi rejser. Vi tager imod flygtninge. Vi bruger internettet.

Det er svært i praksis 100 enige regeringer – det er svært.
Eftergivelse af gæld ser ikke lyst ud.
EU kan ikke gå enegang.
De rige lande er ikke solidariske med ulandene.

Markedet kan ikke stå alene
Den kommercielle globalisering bør have et modspil.
Økonomisk liberalisering uden regulering fører til uholdbar og udemokratisk magtkoncentration.

Teser

EU er det hidtil bedste forsøg på at styre globaliseringen.

Økonomisk liberalisering uden regulering fører til uholdbar og udemokratisk magtkoncentration.

Eksempler

De 4 krav: 1. Beskatning af valutahandel (Tobin-skat). 2. Eftergiv ulandene deres gæld. 3. Stop for internationale skattely. 4. Etisk investeringspolitik for pensionskasserne.

Spørgsmål

Implicit overordnet spørgsmål: Er Attac et svar på globaliseringen?

Svar: En del af det.

Metode

Saglige argumenter leder frem til svar på det implicitte spørgsmål.

Gruppearbejde

6 grupper med hver 2-3 artikler.

Der skal være omkring 1 time til fremlæggelse og diskussion.

Fremlæggelse og diskussioner

Argumenter osv. skrives op på tavlen.

Til diskussion

Hvordan placerer aviserne sig?

Hvilken indflydelse har avisernes politiske holdning på udvælgelseskriterierne? Og på fremstillingen.

Er sarkasme og nedladenhed en demokratisk kommunikationsform?

Hvad er Attac for et fænomen i vores demokrati – og i forhold til vores medier?

- overnational – men organiseret lokalt. Modsvarer nogle af de statslige institutioner. Men jo også de virksomheder, der skulle befinde sig i samme område.

- Kommunikerer via internettet

- Skaber få, slagkraftige holdninger og få, medieegnede demonstrationer. Det er en passende form i et glimtmediesamfund som vores.

Hvad har denne form med praktiske analyser betydet for jeres læring?

- Det konkrete giver kød på det abstrakte.

- Det aktiverende giver selvproducerede erkendelser.

- Samtale giver grobund for at vi sammen kan mere end hver for sig.

Konklusion	Eksplicitte præmisser (belæg)	Implicitte præmisser (hjemmel)
Attac er et aldeles grænseoverskridende initiativ	Kritik af globalisering må være global
Globalisering har født global overklasse, der kan tumle stater og samfund	Megavirksomheder bliver stærkere, har mere magt end de fleste regeringer. De vælger selv, hvor de vil lægge produktion (og dermed beskatning). Store administrationer. Masser af jurister.	Solidaritet og Lighed og demokrati er målene.
Attac kommer på høje tid.	Globalisering tager til med lynets hast.	Der er store farer ved globaliseringen.
Det duer ikke at melde sig ud af globalisering	Vi deler mad, musik, kultur. Vi rejser. Vi tager imod flygtninge. Vi bruger internettet.
Det er svært i praksis	100 enige regeringer – det er svært. Eftergivelse af gæld ser ikke lyst ud.	EU kan ikke gå enegang. De rige lande er ikke solidariske med ulandene.
Markedet kan ikke stå alene Den kommercielle globalisering bør have et modspil.	Økonomisk liberalisering uden regulering fører til uholdbar og udemokratisk magtkoncentration.