eventyr1/1.08/1.05/050900/bu
Mål
Hvor mange har lavet en analyse og fortolkning?
Gruppedannelse med lige dele uforberedte og forberedte.
Arbejd med spørgsmålene:
Personer
Mand og kone der flytter til ø og får 10 børn.
Bror og søster.
Prinsen.
Brorens 12 svende.
Den gamle mand, forkrøblet kone og en pige, og 12 karle til at slå folk ihjel.
Struktur
Hjemme: Mand og kone flytter til ø og får 10 børn
Konflikt: Opfordring til blodskam (1. prøve)
Ud: Bror og søster rejser væk
Konflikt 1: Søster får prinsen, broren får ingenting - søskendesolidaritet (2. prøve)
Konflikt 2: Broren rejser ud, kommer til slot og får 3 opgaver (3 prøve)
opgave 1: Farer I ind farer I ilde, farer I om farer I langt værre -> farer ind
opgave 2: Fordel en gås - fordeles klogt -> tredie opgave:
opgave 3: Stil et ubesvarligt spørgsmål -> spørgsmålet om karlens (brorens) historie
Hjem: Broren får pigen, søsteren har prinsen. De lever godt i fremtiden.
Aktantmodel
Giver: Gammel mand Objekt: Rigdom og ægteskab Modtager: Bror
Modstander: Blodskam (mor og far) Subjekt: Bror Hjælper: Renhed i sjælen
(søskendesolidaritet)
Tema og morale
Blodskam - og hvis du opfordres til utugt, betaler det sig at afvise den.
Karakteristiske træk
Personerne
Prøverne
Strukturen (deriblandt tallene)
Moralen
Motiver
to unge møder hinanden, flytter sammen og avler børn
rejse hjemmefra
plads hos kongen
arbejde sig op - blive på niveau
misundelse afslører søskenderelation
prinsen hjælper bror
bror rejser ud til prøvelser
prøvelse 1, 2, 3.
klog hovedperson
de får hinanden i enden
Produktions- og konsumptionskontekst
Omgivelser
Evald kommer gående hen ad den våde hullede lervej. Han kommer fra en lille ensomtliggende landsby med spredte små huse. Langt fremme ser han et lille hus. Rundt omkring på heden går et par små magre køer og måske en hest og søger efter noget spiseligt mellem lyngen. Små arealer er pløjet - på andre er tørven gravet væk - ellers er der bare lyng og små gevækster så langt øjet rækker.
Der er ingen træer - så huset er lavet af stampet ler iblandet lyng - den smule træ der er brugt til tagkonstruktionen er hentet i ude i Randers - eller Horsens. Op til vinduerne er der stablet tørv - det holder på varmen og forhindrer regn og frost i at ødelægge leret.
Indenfor er gulvet af stampet ler - ujævnt efter års slid. Lofterne var lavet af rafter med græstørv over - ubrugeligt til opbevaring af korn osv. - og fugtigt.
Evald er kommet ind på søndre side ved østre gavl. Ind i husets eneste stue med døre til spisekammer, kammer og køkken. I stuen stod en lille kakkelovn - her overnattede Evald i sine egne klæder - der var ikke ekstra sengetøj...
Køkkenet vendte mod nord - koldt med åben skorsten, køkkendøren (nørredøren) var utæt og ovenikøbet forsynet med hønehul - så hønsene kunne komme ind og ud. Her gik husmoren rundt i sit tøj, der kunne stå selv, mens børnene løb rundt om benene på hende.
Der lugtede ikke godt. De små børn forrettede deres nødtørft direkte på gulvet. Tørveasken flød, hønsene sad på deres rane om natten. Osse de sked rundt omkring - fx i hovedenden af sengen. I skorstenen stod lødgryden - med gammel urin.
Asken blev fyldt i askegraven, som indimellem skulle tømmes. Det lugtede ikke særlig godt - for her forrettede de større børn deres nødtørft...
På den vestlige side af huset var tørvestakken. Der var ingen murret brønd, men et graet vandhul - med beskidt vand - som Evald siger "havde en betænkelig lighed med tynd kaffe".
Arbejdsdagen var lang: 3-4 om morgenen til langt ud på aftenen. Om aftenen fortalte kvinder og mænd evventyr, sagn og sang sange, mens folkene og børnene sad og lavede håndarbejde i det kolde og klamme halvmørke.
'Indsamlere'
Brødrene Grimm, tyskland (Jacob, 1785-1863, Wilhelm, 1786 -1859): Urmyter - fx Tors kamp mod midgårdsormen -> dragekampen. Folkeånd (kollektivt ubevidste). Kunstnerisk bearbejdelse.
Asbjørnsen (1812-1885) og Moe (1813-1882). Mere i overensstemmelse med forlæg
Svend Grundtvig (1824-1883). Kunstnerisk bearbejdelse
Evald Tang Kristensen (1843-1929). Indsamlede 3000 - 500 udgivet fra jylland, var lærer ved siden af. vandrede om vinteren - om sommeren skulle hans lille jordbrug passes. Samlede selv de fleste eventyr. modsat de andre, der havde meddelere til det tunge arbejde. Tilstræbte præcision i gengivelsen (ingen bårndoptager ;-).
Fortællere
*Hvem har forfattet et folkeeventyr?
- hvordan er det overleveret?
- hvad er grunden til at det er overleveret?
Diskussion af kontekstens betydning for eventyrets form og indhold
Hvad skal eventyrene til for?
Hvad handler de om?