Helhedsskolen

- Eller: hvordan man får hønsekødsuppen til at smage endnu bedre

Debatten om helhedsskolen raser for tiden! – hvad er det egentlig debatten drejer sig om? – er den en storm i et glas vand? – er fænomenet noget man skal være på vagt overfor? – sniger nogen igen noget ind af bagdøren, eller…? Vi ved endnu ikke om helhedsskolen fungerer – eller om den ikke gør.

Som det ser ud lige nu består debatten firkantet set af tre fronter: de, der mener at børnenes skoledag skal forlænges til kl. 14, og at fritidsmuligheder skal integreres i selve skoleforløbet (bl.a. CD), og de der mener at, dette ville være at "stjæle børnene fra forældrene" - og ødelægge disses – børnenes - evne til at kende forskel på "arbejde" og fritid (bl.a. KRF). Den tredje kant i debatten handler om 350 millioner kr.

CD fremsætter en påstand om, at en længere skoledag vil give mere tid til fordybelse. Det vil den måske, men hvorfor forudsætter man at fordybelse kun kan ske under vejledning på skolens område? – hvorfor kan denne ikke ligeså godt foregå i børnenes egen tid? Måske kunne man i stedet mistænke CD for at ville indsmugle f.eks. ekstra dansktimer. Det fremgår af det materiale, vi har brugt som udgangspunkt, at de faktisk bl.a. ønsker flere dansktimer.

Man burde i denne forbindelse huske på den nyeste folkeskolelov fra 1993, der klart går ind for begrebet "ansvar for egen læring" (AFEL). Dette begreb pointerer netop elevens personlige ansvar i egen læringsproces, og noget tyder på, at CD ad denne vej knæsætter en væsentlig hovedhjørnesten i denne lov, stort set inden den er blevet ordentligt indarbejdet over hele landet. CD argumenterer også for at det vil være nemmere for de udearbejdende forældre at tilpasse deres arbejde til afhentning af børnene i skolen, hvis børnene får fri kl. 14…? Validiteten af dette argument forudsætter at forældrene i almindelighed faktisk henter deres børn efter endt skoledag, men så vidt vides er det stadigvæk sådan, at de fleste børn transporterer sig selv til og fra skole – enten på cykel, i rutebil, i bus eller lignende.

Desuden mener CD at SFO som selvstændig institution bør nedlægges. Angiveligt af besparelseshensyn…? Hvis pædagogerne alligevel skal integreres i helhedsskolen, så sparer man i det mindste ikke lønudgifter, og skal al leg og fritidsaktivitet afvikles på skolerne, stiger nedslidningen på disse – og de er for manges vedkommende slidte nok i forvejen. Dette sidste er kernepunktet i en anden væsentlig debat om folkeskolen, som kører for tiden.

KRF vil ikke have helhedsskolen. De mener at man så stjæler forældrenes børn, og at man i ly af barnets tarv tilpasser skolen til erhvervslivets ønsker. Måske er det ikke netop helhedsskolen, der er løsningen, men man forhindrer ikke arbejdsmarkedet i at fungere til mellem kl. 16 og 17 – bare fordi man ikke indfører en revideret skolelov.

Yderligere mener KRF at familielivet tømmes for indhold med det nye tiltag. Tjah… forskellen på om ungerne går fra skole til SFO eller bliver på skolen to timer længere, giver ikke den store forskel på børns og forældres muligheder for at gøre ting sammen.

Endelig frygter KRF at det at indføre en alternativ skoleform vil gå ud over små kommuner, der endnu ikke har fået implementeret skoleloven fra 1993, bl.a. pga. deres ringere økonomiske formåen??!! For det første må det være enhver politikers (også Tove Videbæks (MF/KRF)) pligt at tilse, at skoleloven (såvel som andre love) føres ud i livet når de én gang er vedtaget – for det andet må staten naturligvis sørge for, at hjælpe kommunerne økonomisk, således at det ikke er et spørgsmål om økonomi om f.eks. en helhedsskole kan indføres…

Og så var der lige de 350 millioner!! De er afsat på finansloven til indledende arbejde med helhedsskolen. Indtil nu har man vedtaget at benytte 10 millioner til dialog og resten til IT. Nogle er begejstrede for løsningen med at bruge pengene til IT, men det hjælper bare ikke afklaringen omkring helhedsskolen, og behovet for mere IT er kæmpestort allerede under den nuværende skoleform…!!

Hvem der har ret – og hvem der ikke har er vanskeligt at forholde sig til for nærværende – der er ikke reelle oplysninger nok på bordet… endnu. Forudsætningen for at dette kan blive tilfældet er, at man faktisk benytter de 350 millioner til regulære forsøg med helhedsskolen, så man har mulighed for at stille med målbare, dokumenterede resultater. Og samtidig burde man måske lige skæve til de faktisk ret vide eksperimentmuligheder der ligger i den skolelov, der allerede gælder – f.eks. mangler vi endnu at se praktiske resultater af et af lovens flagskibe: ansvar for egen læring. AFEL anses for at være en væsentlig motivationsfaktor for den enkelte sammen med differentieret undervisning. AFEL må absolut have en plads i en helhedsskole, hvis man på den ene side skal holde børnene længere på skolen – evt. så længe, at de ikke kan se hvornår de er i skole og hvornår de har fri – og samtidig få dette til at udmønte sig i f.eks. større fordybelse. Man må give børnene muligheder for at "gøre noget selv" – og skal dette ske i en helhedsskole med længere skoletid må der AFEL til.

Det er populært at debattere folkeskolen. Det lader til at være så populært, at man af og til starter følelsesladede debatter uden den helt store dokumentation. Et af argumenterne for helhedsskolen har været, at man ville kunne udnytte økonomien bedre. Så det kunne se ud til at hele problematikken kan koges ned til en enkelt – åbenbart meget rammende – citat frit efter Niels Hausgaard:

"For tiden snakker vi jo meget om helhedsskolen, og der er mange argumenter for den…, men der er absolut ikke noget argument, der kommer på højde med det, at det vil medføre en kæmpe besparelse"

Jane J

Maria R

Rikke

Jesper

Lars