Farum: Læs og forstå ?

Folkeskolen

Læsegaranti fra 1.klasse, sådan lyder udspillet fra Farum kommunes skoleudvalg. Udvalgsformanden Flemming Opfeldt ser dette som et naturligt led i en række af tiltag, der skal få kommunens skolebørn til at læse tidligere. Læsegarantien er således det næste skridt, efter at kommunen de sidste to år har kørt med en forsøgsordning, der indbærer, at man allerede i børnehave-klassen har lektioner i dansk. Målet er således at skolebørn i Farum kommune efter 1.klasse, og ikke som hidtil efter 3.klasse, vil være i stand til at læse en hel tekst. Argumentet for læsegaranti er, at børnene ved at kunne læse to år tidligere vinder to års ”ekstra” uddannelse. Hertil siger Flemming Opfeldt ”...så hvis vi allerede lærer dem at læse i 1.klasse, så giver vi dem en nøgle til at samle en masse viden op, som de ellers ville være gået glip af”. Det lader dog ikke til, at der i disse overvejelser er taget højde for det faktum, at børn på samme klassetrin sjældent befinder sig på samme udviklingsstadie, og dermed ikke er lige motiverede for og i stand, til at lære at læse. Hvad med de børn, der har brug for et eller flere ekstra år? Ja, dem er der ganske enkelt ikke kalkuleret med endnu, for som Flemming Opfeldt siger. ”Herude i Farum tror vi på at tingene kan lykkes. Og kan de ikke det, må vi se på det igen”. Vil man lade disse børn gå 1.klasse om, og derved tvinge dem til at finde sig til rette i en helt ny klasse med nye klassekammerater, men også efter kun to års skolegang at give dem det nederlag, ikke at bestå 1.klasse. Når nu hele 1.klassetrin er centreret om det store projekt det er at lære at læse, hvor bliver der da plads til den socialtintegrerende intelligens? En læsegaranti efter 1. klasse er næppe en garanti, for at det barnet læser, også bliver forstået, og uden forståelsen kan læsegarantien jo ikke siges, at være meget bevendt.

Hvad nu når de ovennævnte forhindringer indhenter projektet – Bliver man da nødt til at indrage yderligere timer i børnehaveklassen for at nå målet? Det vil være noget af skridt væk fra børnehave-klassens egentlige formål, nemlig at forberede børnene til selve det at gå i skole. Skal denne opgave så flyttes helt ned til børnehaven, og 0.klasse gøres obligatorisk?

Hvis dette eksperiment bliver gennemført, vil det ende som en darwinistisk proces, -survival of the fittest-. Der vil være en procentdel af børnene, som vil opfylde garantien. Det vil især være pigerne, som er hurtigere til at lære at læse end drengene. Resten vil man ”hjælpe”. Allerede som otteårige vil nogle børn blive klienter eller patienter, som skal have særlig hjælp, i form af specialundervisning. I stedet for at sige ”Her lærer vi børn at læse, når de er syv år” . I stedet skulle børnehaver og skoler reklamere med ”Her afstresser vi børn” . Det ville være en kontrabevægelse mod effektiviseringen og konkurrence-mentaliteten.

Hvad får man ud af denne ordning....? Små, godt-læsende, selvcentrerede, syvårige, otteårige med lavt selvværd og frustrerede lærere.

Af lærerstuderende ved Odense Seminarium : Henrik Lynggaard, Trine Bendixen, Pernille Nelleman og Maria Grothkær.