Med lov skal land bygges !!!

- gælder det også vores folkeskoler ???

De fleste har stiftet bekendtskab med det, enten har de selv gjort det ,eller prøvet det,

at blive mobbet.

Ole er på vej over skolegården, han kigger rundt, mens han tænker ”bare de ikke er her”.

Ole når helt hen til døren, men så sker det! Søren, Jens og Karsten står i døren ind til skolen, straks begynder det !

Søren, Jens og Karsten begynder at skubbe til Ole, og Karsten begynder at sige højt: ”Hvad så Ole har du tisset i bukserne igen?”. Ole siger ikke noget, men kan mærke i sine klamme hænder, at han skal tisse, kun pga. at de 3 drenge er der. Pludselig begynder Karsten at råbe højt, så alle i skolegården kan høre det: ”Ole har tisset i bukserne, Ole har tisset i bukserne!!”.

Nu kan Ole mærke det, han skal forbi, ind og tisse, han prøver at komme forbi dem,

skubber til dem, men de vil ikke lade ham komme forbi. Ole prøver igen denne gang hårdere end sidste gang, men med samme resultat, Pludselig kan han mærke det, varmen i bukserne - han har gjort det igen. Ole begynder at græde, han føler, at alle i skolegården kigger på ham.

Pludselig begynder han at løbe hjemad.

Ovenstående er en historie om mobning, som det kunne foregå eller foregår i folkeskolen. De fleste kan nikke genkendende til det, også folkeskolelærerne.

Der har i de sidste par år været en heftig mediedebat, om hvordan man skal komme mobning til livs i vores folkeskole. I den forbindelse har folketingsmedlem Rene Skau Bjørnsson (S) fremsat et konkret lovforslag, som skal forbyde mobning i skolerne ved lov. Hans mål er ikke til at tage fejl af - en total udrydning af mobning ved lov.

Men er det det, vores folkeskole har brug for ?

Når man stiller et konkret lovforslag imod mobning, har man så stillet sig disse basale spørgsmål! Hvad er det, vi vil med vores folkeskole, vil en mobbelov overhovedet stoppe mobning, hvilke elever vil man skabe ved brug af lov - for at skabe trivsel og samværd, hvilken rolle skal lærerne spille, og hvordan forholder folkeskolelærerne sig til en egentlig lov mod mobning.

Skal folkeskolen omdannes til et opdragelsessted fremfor at være et ”fristed”, som bygger på tilværelsesoplysninger og dens kritiske stillingtagen.

Det tvivler vi meget på.

Når debatten har udmundet sig i et konkret lovforslag, har man så ikke overset de mest indlysende aspekter for at komme mobning til livs, såsom medansvar, samspil forældre og skole imellem, og de grundlæggende elementer som folkeskolen bygger på?

Vi er af den opfattelse, at mobning skal bekæmpes via en individuel ”mobbepolitik”, som den enkelte skole skal udarbejde. Det primære hovedformål skal være, at man ikke tolererer mobning.

Som en del af mobbepolitikken skal der samtidig forelægge en konkret handlingsplan for, hvordan man behandler og forebygger mobning.

Denne handlingsplan bør indeholde følgende punkter: oplysning, samtale og opmærksomhed. Et af de vigtigste punkter for at komme mobning til livs, er samtale mellem de involverede parter, og få inddraget forældrene som aktive deltagere i denne diskussion. (Det er trods alt dem, der skal ”opdrage” børnene). Ved inddragelse af alle parter i diskussionen giver det en større ballast og forståelse for de problemer, nogle af eleverne vil blive/har været udsat for.

Desuden bør handlingsplanen integreres som et vigtigt element i undervisningen. Evt. som en temauge eller fordybelsesuge.

Vores forslag til hvad en handlingsplan evt. også kan indeholde er følgende hovedpunkter: skoleniveau, klasseniveau og individniveau.

Skoleniveauerne kan f.eks. indeholde spørgeskemaer, mobbekasse og inddragelse af elevråd og skolebestyrelse.

Klasseniveauet henvender sig til fælles positive oplevelser og indlæring gennem samarbejde. Rollespil og konfliktmodeller, forældremøder og aktivindsats fra lærerne/forældre og eleverne.

Det tredje element, der spiller ind, er nok det mest afgørende, nemlig individniveauet, der skal fokusere på alvorlige samtaler mellem forældre og berørte elever/lærer, gensidig information lærer og elev imellem og evt. med hjælp fra neutrale elever eller professionel vejledning.

Disse hovedpunkter tager udgangspunkt i skolen som et demokratisk ”fristed”, hvor børnene kommer for at lære, observere og løse problemer v.h.a. samtale, forståelse og undervisning. Det er vigtigt, at eleverne bliver en integreret del af mobningsproblemet, og selv lærer, at håndtere de konflikter der er, og løse dem i fællesskab med alle involverede parter. Endvidere skal de gøres bekendt med, at en gensidig respekt vil løse flere problemer end en decideret lovgivning.

Som det så fint står skrevet i Jydske Lov af 1249: ”Med Lov skal Land bygges”, men gælder det nu virkelig også den danske folkeskole, for vil en lov ikke bevirke at målet helliger midlet ?. Skal man ikke lade de enkelte skoler udarbejde deres egen mobbepolitik, for at sikre alle en reel chance for, at demokratiet forsat vil leve i skolen, og at vi ikke får en skole, hvor det for lærerne gælder om at spille rollen som overvåger, udøvende og dømmende magtfaktor.

Er det vigtigste i denne diskussion ikke, at skolerne får vedtaget en mobbepolitik, som hver enkelt skoleleder/lærer kan stå inde for, engagerer sig i og repræsentere udadtil.

Lærerstuderende på Odense Seminarium.

Stine Hansen, Sarah Larsen, Peter Jørgensen og Martin Kjærgaard.