Kohærens/kohæsion: Sammen-hæng.

Kohærens: Den måde tekstens enkelte udtryk og sætninger bindes sammen på.

Kohæsion: Den måde teksten opleves som en meningsmæssig helhed på. Den måde meningen bindes sammen på.

En uge har syv dage. Hver dag giver jeg min kat mad. Katte har fire ben. Katten bliver nok ikke over atten. Atten har fem bogstaver.

Her er kohærens - men ikke kohæsion.

Referencekobling

Konjunktive relationer: Det der siges, relateres direkte til det foregående:

Vi gik tidligt, ikke desto mindre var Peter overtræt.

For det første..., for det andet... Endelig er der spørgsmålet om prisen.

Koreference (anafor, symfor og katafor): Der anvendes deiktiske operatorer til at pege på ord om ting, personer eller andet, der er omtalt før i teksten:

Flere personer gik tidligt, men var også kedelige.

Jeg siger kun én gang: Du skal komme til tiden.

Jeg holder af at sejle. Kan du også lide ?

Gentagne former: Et udtryk gentages helt eller delvist.

Jeg holder meget af mine studerende. Ja, mine studerende er enestående.

Leksikale forbindelser: Et udtryk med samme eller lignende betydning som et foregående anvendes for det samme.

Mine sportslige ambitioner er for nedadgående. Fodbolden tager for meget tid.

Hvornår kommer far? Mon ikke den gamle er lige på trapperne?

Sammenligning: Noget vurderes/beskrives på baggrund af noget, der er omtalt i den foregående tekst.

Den blomst dufter fremragende. Denne er endda bedre.

Jeg kører gerne bil. Men helst tager jeg cyklen.

Sætningskobling

Sideordning: Når to sætninger forbindes med og.

Modsætning: Når to sætninger gøres til modsætninger med men, dog, eller.

Årsagsforbindelse (kausalkobling): Når en sætning er en forklaring på en anden: Fordi, derfor, således at osv.

Tidsforbindelse (temporalkobling): Når sætninger forbindes ved angivelse af tid: Så, da, siden, nu, pludselig osv.

Sekvenskobling: Når tekstens struktur forklares i teksten: For det første, dernæst vil jeg gå over til, nu følger osv.

Underforståelse

Ellipse: Noget, der er givet af situationen eller i foregående tekst, udelades.

Hvor så du ham? [Jeg så ham] På gaden.

Mine børn er søde. [Mine børn er] Så søde, at jeg giver dem et kys.

Tema/rema

Temaet/emnet er det, vi kender. Det siger og skriver vi oftest først i sætningen. Det skal vi fortælle noget om – dette noget kommer så til sidst i sætningen – og kaldes rema.

Jeppe Bundsgaard/25-03-01