LogBog® Arbejdsmodul
elevenstekst.htm
Oprettet den: 05-02-2001 21:12:21
Forfatter(e): Jeppe Bundsgaard
E-mail:
bu@fc.odensesem.dk

Elevens tekst. Spørgsmål til overvejelse ved lærerkommentering af elevtekster.

[Produktionsomstændigheder]
Hav respekt for teksten, fordi det er at udvise respekt for mennesket bag. Læs derfor altid teksten helt igennem, før du begynder at kommentere den.

1. Hvilken opgave er teksten et svar på? Og/eller: Hvad er elevens projekt?

2. Hvilket undervisningsforløb indgår opgaven og/eller teksten i?

3. Under hvilke former er opgaven stillet? Hvilke andre opgaver er stillet?
a. Forarbejde (aktanter, miljø, morale, komposition osv.)
b. Tegning el.lign.
c. Meddigtning osv.

4. Hvad er de pædagogisk/didaktiske overvejelser bag opgaven?

[Kommunikationssituation]
Hvem og hvad er kommunikationens deltagere og emne?
a. Hvad har de forskellige deltagere og emnet betydet for produktionen af teksten?
b. Er eleven ('tilstrækkeligt') opmærksom på hvilken funktion han eller hun (S1) har i kommunikationen?
– Og hvem han eller hun skriver til (S2)?
– Hvordan er elevens engagement i teksten?
c. Er eleven ('tilstrækkeligt') opmærksom på hvem han eller hun er påvirket af og påvirker (S3)?
d. Hvad er tekstens emne?
– Er det relevant for eleven, for læseren?
– Er emnet behandlet indsigtsfuldt eller overfladisk?
e. Er der grunde til at gøre eleven opmærksom på disse forhold – mhp. at han eller hun skal forandre sin tekst? Hvorfor? Hvordan?

[Genrer og komposition]
A. GENRER
1. Hvilke(n) genre(r) er teksten skrevet i?
a. Er det formålstjenligt efter din opfattelse?

2. Karakterisér væsentlige træk (kendetegn) ved denne/disse genrer, som du ser det.

3. Hvilke genretræk (-kendetegn) findes i elevteksten?
a. Er der uoverensstemmelse med din opfattelse af genren? Hvorfor mon?

4. Blandes genrer?
a. Sker det på en konstruktiv, kreativ måde? Hvordan? Hvad er formålet og resultatet?
b. Er der rod i genrerne? Hvilke træk mangler? Hvilke træk er 'upassende'?

5. Er der grunde til at gøre eleven opmærksom på disse forhold – mhp. at han eller hun skal forandre sin tekst? Hvorfor? Hvordan?

B. KOMPOSITION
1. Hvilket kompositionsprincip har eleven valgt?
a. Følger han eller hun det?

2. Er der en rød tråd? Hvor er den evt. knækket?

3. Stemmer kompositionen overens med genren?

Stikord:
Skønlitterære genrer, sagprosagenrer.
Forløb i tid. Personer: Fortæller, roller (aktantmodel).
Struktur (komposition): Indledning, slutning. Konflikt. Højdepunkt. Spændingskurve. Argumentation. Eksempler. Situation. Beretning. Beskrivelse. Referat. Rapportage.

[Tekstsammenhæng]
1. Afsnit
a. Er afsnittene en logisk konsekvens af indholdet (underbygger de indholdet) eller virker de mere tilfældige?
b. Er der hybridafsnit?

2. Sætninger – er der kohæsion (og kohærens) i teksten?
a. Hvordan forbindes sætningerne i teksten
* Referencekobling
– Konjunktive relationer
– Koreference (anafor og katafor)
– Gentagne former (morfologisk identitet)
– Leksikale forbindelser
– Sammenligning
* Sætningskobling
– Sideordning
– Modsætning
– Årsagsforbindelse/argumenterende
– Tidsforbindelse
– Sekvenskobling
* Kontekstkobling
* Underforståelse
– Ellipse (underforståelse/udeladelse)
b. Hvordan er argumentationsform og indhold (SENAT-Metoden)?
– Hvilke nøgleord er der i teksten? Hænger de sammen? Er der nok eller for mange?
– Er teserne antagelige eller velbegrundede
– Er spørgsmålene interessante at få besvaret – og besvares de?
– Er eksemplerne illustrative, er der tilstrækkeligt med eksempler?
– Er der belæg for konklusionerne (er præmisserne klare, og er de der)?
– Hvilken metode er anvendt i argumentationen? Er den gennemført? Og er den god?

c. Tema/Rema
– Står det vigtigste først?
– Er det, der står i tema, ukendt stof? Er det i givet fald et problem?

d. Er der grunde til at gøre eleven opmærksom på disse forhold – mhp. at han eller hun skal forandre sin tekst? Hvorfor? Hvordan?

[Grammatisk analyse]
1. Stil
a. Har eleven god sætningsforståelse?
b. Er sætningerne fuldstændige?
– Er der god grund til at de ikke er? Er der specielle pladser i helsætningen, der er problemer med?
c. Er der variation i sætningsopbygningen?
d. Hvordan er kompleksiteten i sætningerne? (analytisk/syntetisk)
e. Er teksten skrevet i passiv?
– Er det for at skjule agenter?
– Er det for at skrive 'kancellisprog'?
f. Er der nominaliseringer i teksten? Hvorfor mon?

2. Sproglige valgmuligheder
a. Hvor store er leddene?
– Kunne de fyldes mere ud?
– Hvad betyder det for 'indholdet'?
b. Hvilke ordklasser anvender eleven overvejende?
– Kunne eleven med fordel arbejde med andre ordklasser i sin tekst?
c. Er ordene overvejende mere abstrakte eller mere konkrete?
– Kunne eleven med fordel arbejde med at ændre abstraktionsgraden af sin tekst?

3. Tid
a. Hvordan er tiderne brugt i teksten?
b. Kan læseren rekonstruere en tidslinie?
c. Holdes tiden konsekvent gennem teksten? Er der evt. et formål med at bryde tidslinien?

4. Modalitet
a. Hvordan markeres skribentens holdning til emnet? Hvorfor mon?
b. Er modaliteterne 'passende' til genren?
c. Er de manipulerende?

5. Formelle forhold
a. Hvordan er tegnsætningen i teksten?
b. Er der staveproblemer i teksten? Er de i så fald systematiske?

6. Er der grunde til at gøre eleven opmærksom på styrker eller problemer ved de grammatiske forhold – mhp. at han eller hun skal forandre sin tekst? Hvorfor? Hvordan?

[Layout og håndskrift]
1. Hvilket overordnet layout har eleven anvendt?
a. Er det fastholdt konsekvent?
b. Er det passende til indholdet?
c. Er det 'korrekt' gennemført?
d. Er der grunde til at gøre eleven opmærksom på disse forhold – mhp. at han eller hun skal forandre sit layout? Hvorfor? Hvordan?

[Didaktiske overvejelser]
1. Hvad er elevens forudsætninger?
– Hvordan bygger han eller hun på dem?
– Hvad har eleven mest behov for at udvikle?
– Hvor i teksten er der mulighed for at finde udgangspunkt for en sådan vejledning?

2. Hvordan skal kommentarens form være? Hvorfor?

3. Hvor detaljeret skal kommentaren være? Hvorfor?

4. Find en række (3!) gode træk ved teksten. Find dernæst træk, der kan blive bedre.
– Har eleven selv foretaget en eksplicit vurdering af teksten, som kommentaren kan tage udgangspunkt i?
– Hvad er medtaget i din kommentar af dine iagttagelser om teksten? Hvorfor?
– Hvad er udeladt af dine iagttagelser? Hvorfor?

5. Evaluering af omstændigheder ved tekstens tilblivelse (jf. Hiim og Hippe)
a. Hvordan har undervisningen bidraget til at elevens tekst er blevet som den er?
b. I hvilken grad er elevens tekst et udtryk for at undervisningens mål er nået?
c. Hvad har rammefaktorer betydet for teksten (tid og rum til arbejdet, skema, materialer (bl.a. computere)?
d. Hvordan har arbejdsmetoderne (responsgrupper, lærerrespons, gruppearbejde om teksten osv.) medvirket til at teksten er blevet, som den er?
e. Har undervisningen givet anledning til, at eleven har skrevet engageret om emnet?
f. Hvad har elevens bevidsthed om lærervurdering af teksten betydet for teksten?

6. Hvilken undervisning har eleven behov for fremover?

[Kommentar til eleven]
Før den endelige kommentar til eleven er det mere end en god ide at læse alle LogBogens faneblade igennem – og at afslutte med de mere generelle: Produktionsomstændigheder og kommunikationssituation.

Indled altid en kommentar med det, der er godt ved teksten. Har du ikke noget godt at sige, skal du lade være at sige noget overhovedet!

Husk altid at elevens tekst er et udtryk for hans eller hendes personlige tanker, overvejelser, erfaringer og følelser, som ind imellem endda er meget væsentlige for eleven.

Derfor: Det første råd skal også være det sidste: Hav respekt for teksten, fordi det er at udvise respekt for mennesket bag.

[Dine notater - og mine]
Her kan du skrive notater, som ikke passer ind under de andre faneblade.

Jeg har selv et par af den slags, der angår produktionsomstændighederne for dette arbejdsmodul:

Elevens tekst er lavet som inspirationsmateriale til lærerkommentararbejdet med elevens tekst. Det er ikke meningen, at alle faneblade skal udfyldes lige grundigt hver gang og ved hver tekst. Men i arbejdet med at lære alle de områder, man kan komme ind på i kommentaren, og alle de begreber, der kan anvendes i kommentaren, er det en god ide at være meget grundig.

Selv om fanebladene står i en given rækkefølge, og selv om det en god ide at følge dem nogenlunde, er det ikke sådan, at når man har arbejdet med et blad, er man færdig med det. Vend hele tiden tilbage til tidligere blade og uddyb og forbedr. Anvend datoangivelser ved hver ny indskrivning – så kan du følge din erkendelsesproces bagefter.

I dit lærerarbejde siden hen håber jeg, spørgsmålene kan fungere som inspiration i arbejdet med elevernes tekster.

LogBog® - Copyright © by SkoleMedi@ - http://www.logbog.dk