Elevens tekst 1/1.07/bu/28-01-2001
Mål
- At danne overblik over skriveprocesser og vejledning i skrivning.
- At de studerende får en fornemmelse af forløbet
- At introducere LogBog
Struktur
1. Gennemgang af "Fortællinger i 6. klasse"
2. Gruppearbejde om faghæftets opfattelse af skrivning og lærerens rolle
3. LogBogsintroduktion
Gennemgang af "Fortællinger i 6. klasse"
Lærerens målformulering
1. De fire aktivitetsformer: Lytte, fortælle, læse og skrive.
2. Genre
3. Skrive
4. Lyst
5. Skriveprocessens faser & respons
6. Produkt
Faser i forløbet
1. Inspiration
- Høre fortællinger - få ideer til, hvad man kan indenfor det område, skrivningen foregår.
2. Indsamling og bearbejdning
- Selv finde og fortælle fortællinger
- opsøge viden - bearbejde den.
- blive opmærksomme på genre, opbygning (komposition) og sproglig udformnings betydning for fortællingen.
- Analytisk og meddigtende.
3. Skrive
- Learning by doing: gøre det lærte.
- Planlægning.
Eleverne skal lære:
1. At bruge analytiske begreber som: Genre, komposition, tekstbånd (sammenhæng i teksten) og fremstillingsformer (dialog, beskrivelse, situationsberetning osv.)
2. At give og modtage respons (processkrivning)
Pias tekst
1. Sammenhæng i teksten
2. Komposition
3. Tekstbånd
4. Sætningsopbygning og ordvalg
5. Genrebevidsthed.
Det er ikke alt, der skal kommenteres ved alle responsgivninger (vejledninger). Fx gør læreren ikke noget ved stavning og tegnsætning i Pias tilfælde.
Overvejelser over genre
I dette tilfælde, er det særligt skellet mellem en referende og en egentlig fortælling, der kommer i centrum. Pia rammer genren godt - hun har en konflikt begrundet i jalousi - og morale mm.
Mange af hendes kammerater holder sig til og så-strukturen. Det er en referende fortælling uden noget projekt - eleven fortæller fordi hun har fået besked på det - ikke fordi hun har noget at sige. Det er svært at lære at skrive inden for en genre - det kræver øvelse og refleksion.
*Hvad er en genre? Komposition, stil, tekstbånd mm.
Vejledning ifbm. genrer: Skift til en anden - eller lev op til forventningerne (eller bryd bevidst med dem). Træn forskellige genrer.
Sammenhæng mellem tekstdele
Tekstbånd. Det at kunne sætte sig i en læsers sted. Hvad skal forklares, så læseren forstår. Henvisningerne inden for teksten skal være klare og forklarende. Genren, stil osv. bestemmer, hvordan tekstbåndene skal være (jf. digtgenren, hvor der kan være en pointe i ikke at lave tydelige tekstbånd).
Respons fra elever
Er svær! Det kræver at man har en god tekstforståelse - og et ordforråd til at formulere den ("et sprog om sproget"). Og interesse i andres tekster.
Respons fra læreren
Læreren skal interessere sig for elevens tekst.
De positive kommentarer og den spørgende vejledning er vejen frem: "Det er godt at du, ...", "Hvorfor har du...?", "Kunne du ikke...?"
Det er elevens tekst!
Gruppearbejde om faghæftets opfattelse af skrivning og lærerens rolle
Arbejde med sprog i skolen
1. Finde programmet
2. Finde arbejdsmodul
3. Arbejde med logbog på Pias tekst
4. Gemme, hente, starte igen.