Elevens tekst 3/1.07/bu/19-02-01

Mål

- At undersøge hvordan tekster er skrevet i genrer - og hvad det vil sige.

- At arbejde med genreundersøgelse af tekster.

Struktur

  1. Tekstbegrebet & Genrer - hvad er det?
  2. Skønlitterære
Genrer - hvad er det?

Tekstbegrebet

Al tale, skrift, film, musik, billeder, kropssprog osv. osv. er tekst. Det udvidede tekstbegreb: En tekst indgår i en kommunikation og bærer en mening.

Sammenhæng i teksten er noget læseren skaber! på baggrund af den tekst, hvor sammenhænge er markerede og antydede indholds- og formmæssigt – jf at en sammenstilling i et afsnit (form) kan gøre indholdsmæssigt usammenhængende sætninger acceptable for læseren. Jf. Tekstens huller!

Tekstnormer

Tekstnormer: Konventionaliserede forventninger til tekstadfærd og retningslinier for hvordan sådan adfærd udføres (citat af citat, s. 26).

Konventionaliserede: Konvention? - Vel mere vanebestemt, fordi vi har gjort og oplevet noget mange gange, forventer vi, at det kommer igen (og kan blive ret fornærmede hvis ikke det gør (fx en avisartikel, hvor journalisten træder for meget frem (jf. Morten Sabroe))

Tekstadfærd: At teksten er skrevet (fremtræder - opfører sig) på en given måde - med et vist hierarki af tekstfunktioner (fx artikel: referentiel, evt. metasproglig - lidt konativ og meget lidt emotiv), en given struktur (fx artikel: indledning med konklusioner, forklaringer, perspektiveringer) sprog (ord, de fleste kender) stil (billeder uden overraskelser) osv.

Retningslinier: Er meget sjældent skrevet ned - men det er netop det svære at følge dem - og det er altså det, vi som lærere skal eksplicitere for vores elever og studerende. 'Genredidaktik'

Hvorfra har vi de forventninger? Fra andre tekster, vi har læst. Disse tekster kan vi kalde kotekster. Tekster, som vi som læsere og skribenter har med os, når vi læser en ny tekst. Tekstforventninger kommer fra mange sådanne kotekster (grupper af kotekster) - og derfor vil en forventning forandre sig umærkeligt, når vi skriver og læser tekster, der afviger fra en sådan gruppe. Følg fx det offentliges skrifter over de sidste 20 år - eller skønlitteratur, fx digte - eller brevet efter emailen, eller skoleopgaverne efter tekstbehandlingen osv.

Et centralt felt hvor sammenhænge af sådanne tekstnormer findes er indenfor det, vi kalder genrer. En genre er et sæt af tekstnormer.

Normer som gælder på tværs af skriftlige genrer er fx: *Klassen giver bud:

'Kontekstuafhængighed'

Der er sjældent en læser til stede, når teksten skrives - og sjældent en skribent når den læses. Det betyder, at tekster skal være 'uafhængige' af den situation, de er skrevet i. Hvis man skal fortælle om en tur hos Falck fx - gennemgå Nickis tekst på klassen.

Skribenten (S1) skal altså sætte sig i læserens (S2s) sted - og tænke over, hvilke S3'er og O'er og situationer - og træk ved dem - der skal ekspliciteres.

Dvs.

*Hvad skulle Nicki have gjort?

Det er klart, at tekstproduktion i skolen ofte er en kunstig situation. Eleven ved alt for ofte med sikkerhed at den eneste - eller eneste betydende læser er læreren. Det vil sige at opmærksomhed på en (fiktiv) anden læser er en ret abstrakt affære.

Derfor er det vigtigt at tilstræbe så mange ægte skrivesituationer som muligt. Dvs. lav aviser, der skal udkomme, skriv breve til offentlige myndigheder, private virksmheder, kendte og ukendte personer osv., skriv historier, der udkommer i klassens novellesamling osv. osv.

Genrer

Som vi så i forbindelse med danskfaghæftets beskrivelse af arbejdet med sprog, så er genrer et meget centralt begreb. Det er det af to grunde: En psykologisk/(epistemologisk!) (genrer er en måde at beskrive på, hvordan vi møder tekster – og forstår dem) og en didaktisk (genrer er en måde at strukturere læringen på – med genrer som skabelon læres at arbejde med teksten som en helhed med sammenhæng og stil).

En genre er et - temmelig varigt - sæt af tekstnormer.

*Nævn genrer:

osv. osv.

Genrer er ikke givet på forhånd - vi forandrer dem hele tiden - med vilje eller fordi vi ikke kender eller kan dem.

Genrer er ikke kasser, men forståelsesrammer. Der er mange genrer i de fleste tekster -

*Hvor mange og hvilke genrer kan I finde i Elevens tekst s. 34-35?

Genrer: Tolkningsrammer og skrivehjælp. Vi bruger genrer til at forstå en tekst ud fra. *Giv eksempler (fx vejrudsigten). Vi skal lære at holde os inden for en genre - for at hjælpe vores læser - og for at kunne bryde rammerne med et fortsæt, der kan opfattes som det.

* Hvad betyder genren (formen) for indholdet? (jf. vejrudsigten) - fx om begivenheder i går, første møde med skolen, om din mor, om at skrive osv. som avisartikel, digt, eventyr, sangtekst, brev osv.

Skønlitterære genrer

3 hovedgenrer: Skuespil, digt, prosa (fortælling)

Vi beskæftiger os primært med prosaen/fortællingen.

Karakteristiske træk - opstilling på klassen*

  1. Fortæller vælger stof ud - og ved noget, men ikke alt.
  2. Fortælletid og fortalt tid
  3. Begivenheder med udstrækning i tid
  4. Der sker en udvikling
  5. Der er en 'grammatik' - en typisk måde at kæde begivenheder sammen på: Indledning (åbning), Konflikt, Slutning.
*Beskriv hvordan disse træk udfyldes for "Der var en dreng..." s. 2 i elevtekstkompendiet. Særlig nr. 5. Og nr. 3: Hvordan forbindes og markeres nye begivenheder indholdsmæssigt og grafisk?

Hvad er godt ved teksten? Giv et eller flere forslag til at forbedre teksten.

Et skitsesvar: Opbygningen - fortællegrammatikken er fin. Der er en konflikt, som optrappes og løses. Der kommer nogle lidt umotiverede personer ind - men det passer ok med genren (på nær at heksen kaldes ond og er god). Børnene kender genren! Men de kunne godt anvende flere træk - fx prøverne, moralen

Opgave til skribenterne: Beskriv trolden og heksen (som drengens frygt er beskrevet i første linie). Hvad gør de, når de taler. Hvorfor denne opgave? Fordi de får tydeligere situationer frem (og undgår og så og så) - og derved mere stemning. Kunne også være at skrive tre prøver ind.

To typer: Refererende/chronicle og 'egentlige'/story

Refererende

Strukturerende princip: Tid. Begivenheder i rækkefølge. (jf. Min dag hos Falck)

Egentlige fortællinger

Bo Steffensen påstår jo at børn ikke kan læse fiktivt – før de er over 5. klasse. Lad os se på eksemplet s. 53f og diskutere om det nu også passer... (Ellers er der flere genretræk af dem oven for, som ikke kan forventes før langt op i skoleforløbet).

*Undersøg 'Hvorfor går de altid i sort?' Hvilke(n) genre(r)? Komplimenter og giv forslag til videre arbejde.

Hvilke 'overgenrer': Realistisk jegfortælling? Eventyr? Aktionhistorie? Fantastisk historie? metafiktion (jf. sidste sætning før moralen)?

Hvor brydes genrerne (i begge ordets betydninger)?

Indledning: Realistisk. Jack the Ripper: Fantastisk/aktion.

Hvad bevæger historien? Mange indfald!

Kommentar: Livlig, fortælleglad. God fantasifortælling. For uklare 'bevægere'. Enten er teksten i orden genremæssigt med alle de skøre indfald - og det skæve smil til praktikanterne (dog skal titlen måske forklares tydeligere)- ellers kan eleven fx arbejde med at få skåret ind til benet hvad begivenheder angår, få beskrevet personerne mere levende: portrætter.

Skildring

Hører mere under stilovervejelser...

Beskrivelse: Tidsbrug, ordvalg, metafor, fortælle beskrivelserne

Beretning

Situation

Portræt (personskildring)

Genreinddeling

Hovedinddelinger:

  1. Efter medium: Skrift - tale - radio - tv - film
  2. Efter indholdets virkelighedstilknytning: Skønlitteratur og sagprosa
  3. Efter tidsforhold: Tidsrelaterede tekster - tekster, som ikke er relaterede til tid
  4. Efter tekstens dominerende funktion: referentiel, emotiv, konativ, metasproglig, fatisk, poetisk
Der kan være grunde til at vælge den ene eller den anden - og det er ofte også muligt at kombinere dem. Genrer er ikke noget, der er i samme forstand som et bord er. Det er noget, vi genkender som genkommende mønstre i vores kommunikation - som kan beskrives på den ene eller den anden måde, alt efter hvor vi ser det fra.

Sagprosa henviser til noget uden for teksten, noget som vi (måske) kan efterprøve (men en tekst om skribentens følelser kan jo ikke umiddelbart efterprøves - alligevel kan det jo være sagprosa)

Skønlitteratur fortæller om opdigtede hændelser, personer og steder (eller om faktiske begivenheder, prsoner og steder på en måde, hvor der er digtet med (fortælles baggrunde for handlinger, kædes sammen osv.)

Bemærk, at det ikke er så ligetil at lave en evigtgyldig definition...

Tidsrelaterede tekster er tekster, hvor begivenheder berettes i en tidsfølge: Jeg stod op, gik i skole, kom hjem, legede, sov. Så skete det, og så, og så, og så videre. Den tidslige strukturering gør tekster lettere at huske (den er i overensstemmelse med vores erkendelsesmetode).

Tekster som ikke er tidsrelaterede: Argumenterende, forklare abstrakte sammenhænge, interviewe osv. Det er ofte svært at ordne stof, der ikke kan (eller skal) ordnes tidsligt. Hvordan gennemføres en argumentation? Hvad kommer først, hvad er nødvendigt at underbygge osv.

Genreinddeling efter dominerende sprogfunktion: Fx med udgangspunkt i Jakobsons funktioner. *Diskussion af Bühler (og Skjelbreds præsentation af Jakobson) over for Jakobson.

Personlige og upersonlige tekster - hvor meget står skribenten frem i teksten.

Tekstens brugskontekst: Hvor skal teksten bruges? En tekst til det offentlige bureaukrati, til familie, i den demokratiske dialog osv.

Genrer: Er det formalisme

Nu skal I lige lære skønheden ved genrer. Når I har gjort det, må I ikke glemme, at selv om det er skønt - er det ikke det eneste der er det. Kræv aldrig blindt genreoverholdelse som I ville forvente det. Genrer er vaner og genkommende mønstre - ikke evige sandheder.

Opfat genrer som former, der kan hjælpe skribenten i arbejdet - ikke spændetrøjer.