var også kedelige.
Elevens tekst 5/1.07/bu/25-03-01
Mål
- At få indsigt i, hvordan skribenter kan skabe sammenhænge i tekster, og herunder særligt
- at få indsigt i, hvordan argumentation fungerer - og ikke fungerer - i praksis
Struktur
Langsom gennemgang af "På flugt...". Find de steder, hvor der skabes – eller ikke skabes – sammenhæng.
4-5 Grupper finder sammenhæng – og mangel på samme i "Da Herry Potter spillede Quidditch". Beskriv, hvordan (den manglende) sammenhæng opstår i teksten. Gennemgang på klassen. 20 min.
Sammenhænge
Afsnitsinddeling
Er et tekstuelt skilletegn (tilsvarende punktum på afsnitsniveau og komma på sætningsniveau).
Et kommunikativt fænomen: Her slutter denne tanke og en ny begynder.
Et kognitivt fænomen: Sådan kan jeg ordne mine tanker.
At kunne lave afsnit er noget, der skal læres. Det kommer sent, ganske som at kunne sætte punktum.
Arbejd fx i skolen med at bede eleverne finde tre afsnit i en tekst (fx indledning, midte, slutning).
Hybridafsnit: Afsnit uden indryk. Undgå dem.
Sætningssammenhæng
Kohærens/kohæsion: Sammen-hæng.
Kohærens: Den måde tekstens enkelte udtryk og sætninger bindes sammen på.
Kohæsion: Den måde teksten opleves som en meningsmæssig helhed på. Den måde meningen bindes sammen på.
En uge har syv dage. Hver dag giver jeg min kat mad. Katte har fire ben. Katten bliver nok ikke over atten. Atten har fem bogstaver.
Her er kohærens - men ikke kohæsion.
Referencekobling
Konjunktive relationer: Det der siges, relateres direkte til det foregående:
Vi gik tidligt, ikke desto mindre var Peter overtræt.
For det første..., for det andet... Endelig er der spørgsmålet om prisen.
Koreference (anafor, symfor og katafor): Der anvendes deiktiske operatorer til at pege på ord om ting, personer eller andet, der er omtalt før i teksten:
Flere personer gik tidligt, men var også kedelige.
Jeg siger 
kun én gang: Du skal komme til tiden.
Jeg holder af at sejle. Kan du også lide 
?
Gentagne former: Et udtryk gentages helt eller delvist.
Jeg holder meget af mine studerende. Ja, mine studerende er enestående.
Leksikale forbindelser: Et udtryk med samme eller lignende betydning som et foregående anvendes for det samme.
Mine sportslige ambitioner er for nedadgående. Fodbolden tager for meget tid.
Hvornår kommer far? Mon ikke den gamle er lige på trapperne?
Sammenligning: Noget vurderes/beskrives på baggrund af noget, der er omtalt i den foregående tekst.
Den blomst dufter fremragende. Denne er endda bedre.
Jeg kører gerne bil. Men helst tager jeg cyklen.
Sætningskobling
Sideordning: Når to sætninger forbindes med og.
Modsætning: Når to sætninger gøres til modsætninger med men, dog, eller.
Årsagsforbindelse (kausalkobling): Når en sætning er en forklaring på en anden: Fordi, derfor, således at osv.
Tidsforbindelse (temporalkobling): Når sætninger forbindes ved angivelse af tid: Så, da, siden, nu, pludselig osv.
Sekvenskobling: Når tekstens struktur forklares i teksten: For det første, dernæst vil jeg gå over til, nu følger osv.
Underforståelse
Ellipse: Noget, der er givet af situationen eller i foregående tekst, udelades.
Hvor så du ham? [Jeg så ham] På gaden.
Mine børn er søde. [Mine børn er] Så søde, at jeg giver dem et kys.
Tema/rema
Temaet/emnet er det, vi kender. Det siger og skriver vi oftest først i sætningen. Det skal vi fortælle noget om - dette noget kommer så til sidst i sætningen - og kaldes rema.
Gennemgå Vejret langsomt.
*inddel 1. side i afsnit
Gruppearbejde om anden side. Opgave: Lav grundig analyse. Giv afsnit navne og inddel evt. flere afsnit. Hvordan ville I kommentere og give forslag til videre arbejde.
Bemærk den causerende spadseretur gennem emnerne. Den ene tanke tager den næste - ofte forbundet med gentagelse af et ord/udtryk. En art essay. Det kan genere (mig), med den megen ordgentagelse. Det gør teksten vanskelig - unødigt. Tekstens emner kunne være mere klart adskilte, så det var til at følge med i hvornår der kom skift i emne og vinkel. Og der er et sekvensproblem, fordi det valg, han stiller op i midten af side 2 ikke gælder de netop omtalte muligheder (sommer-/vintertid), men de foregående: Glæde/melankoli (æstetik/etik, sol/(vinter)mørke og regnvejr).
Forslag til kommentar: Ovenstående klart formuleret med eksempler. Lav mind map over tekstens emner. Strukturer teksten efter denne. Bevar noget af ordgentagelsesstrukturen - men skamrid den ikke.
Didaktiske overvejelser
Det er svært at skabe sammenhæng. Fordi vi tænker og sam-taler mere associativt end vi kan læse (monologisk). Fordi vores sam-tale udvikler sig i nær forbindelse med vores situation - og i gensidig forståelse (forhåbentlig).
Det er en ret abstrakt affære at skrive: Sæt dig i den andens sted. Forbind til logisk sammenhængende helhed.
Opgaveforslag:
Læs højt hør selv med en fiktiv (men velkendt) modtagers ører.
Klip teksten i stykker. Byt rundt. Hvis der intet sker er teksten oprindeligt dårligt forbundet.
Prøv at skrive fælles - og få diskuteret alle tekstens normer, teknikker osv.
SENAT-Metoden
Argumentations-hermeneutik (teksttolkningsmetode)
*Gennemgå