Elevens tekst 6/1.07/bu/25-03-01
Kopier: Oversigt over led i sætningen
Mål
- At de studerende ser nogle begrundelser for og får lyst til at arbejde med grammatik
- At undersøge muligheder for med grammatik at give udtryk for/skjule aktanter, meninger, modalitet osv.: Verber med flere mulige valenser, situation-tekst-matrix, modalitet.
- At undersøge hvordan udfoldelse af forskellige sproglige valgmuligheder fungerer.
Struktur
Hvordan ser verden ud set fra vores synspunkt?
Der er nogen og noget
der gør (noget) (eller er (bliver eller hedder), har, skal, kan, bør, gider, må, vil)
ved med for osv. nogen og noget
Det gør de på forskellige måder, på tidspunkter/i perioder osv., på steder, af grunde osv.
Når vi nu skal tale om det, hvad gør vi så?
Vi bruger ord, der beskriver, hvad vi oplever (langt hen ad vejen).
Derfor har vi i vores ytringer, hvad man kan kalde en kerne eller en nexus (forbindelse):
Et subjekt og et verbum.
Og dem putter vi så uddybende led på.
Hvad er et subjekt? Jeppe. Men jo også "Læreren, der længe havde ønsket, at hans studerende kunne lære grammatikken"
Ord hænger altså sammen i grupper - eller led.
Disse led skaber til sammen sætninger.
En sætning består for det meste mindst af et verballed (fx er, har, har mødt, blev skubbet osv.) og af et substantivisk led.
Vi skelner mellem helsætninger og ledsætninger. En helsætning udtrykker et afsluttet forløb, en tanke, en beskrivelse el. lign.
Ledsætningen indgår i en helsætning. Den kan ikke stå alene - men får sin betydning i helheden.
En sætning: Kom! Men hvem er det der skal komme? Det er en person eller et andet væsen.
Når dette væsen benævnes i ytringen kaldes det subjektet (for verballeddet).
Eksempler på subjekter, der kan bruges i sætningen:
....... går en tur
en mand, manden, den gamle mand, manden, der snart var blevet op i årene [bemærk at vi her har en ledsætning], manden med de mange rynker, manden på plejehjemmet, han osv. *Giv flere eksempler.
Verbet går kræver bare et subjekt - så det er monovalent (enkelt-stærk - de forbinder sig med et substantivisk led) - andre eksempler: komme, se [kan også være divalent], sove, regne, hoppe *nævn flere.
Mange handlinger kræver noget handlingen bliver udført på/med osv. Vi kan ikke bare sige. Vi må sige noget. Vi kan ikke bare finde – vi må finde noget.
Vores omtale af disse handlinger sker med verber, der ikke bare har et subjekt, men også et objekt (de er divalente): satte, få, sige, gøre, lede [noget], finde osv. *nævn flere.
Eksempler på objekter, der kan indgå i sætningen:
Eva plukkede ....
Æblet, det røde æble, det æble, slangen havde overtalt hende til at spise af, æblet, som førte til syndefaldet, det lille undselige æble osv. *giv flere eksempler
Endelig kan vi opleve nogle handlinger som til for nogen eller noget – og det beskriver vi så med verber, der kan kræve ikke bare subjekt og objekt, men også indirekte objekt (hensynsled) - de er trivalente: række, ønske, sende, give, låne osv. *giv eksempler
Eksempler på indirekte objekter, der kan indgå i sætningen:
Eva gav ... æblet
Adam, den godtroende Adam, ham, den nøgne Adam, der var overbevist om, at hans smukke Eva ville ham det godt, den nøgne mand, manden osv. *nævn flere eksempler
Opgaver:
Analyser følgende sætninger:
Vi så på ambulancen og de ting de bruger
Der var en dreng
Thomas tog båren ud
Find selv flere i kompendiet
Vi har nu fået rede på:
Substantiviske led bruger vi prototypisk til at tale om personer, væsener og ting, der er, gør, gøres ved og gøres for.
Nu skal vi se på:
De adverbielle led bruger vi bl.a. til at karakterisere omstændighederne ved det, vi taler om - hvor, hvornår, hvem, hvorfor, hvordan osv.
Sætningens adjektiviske (ad-jektiv: kaste/sætte til, tilføjet ord) led. Subjekts- og objektsprædikat
Prædikat betyder omtale (præ=for, dicare=sige), noget omtales eller beskrives som noget. Med prædikater angiver vi, hvad hhv subjekt eller objekt er, bliver eller hedder.
Subjektsprædikat
Porten er rød
Han hedder Jørgen
Han malede porten rød
Objektsprædikat
Han kaldte sin søn Jørgen
Han fandt salen tom
Ganske som de substantiviske led, kan subjekts- og objektsprædikater bestå af et eller flere ord og led:
dejligt
det bedste der findes
lige det, jeg trænger til
objektsprædikat:
sur
så sur, at han ikke var til at være i stue med.
Nu skal vi kigge på de adverbielle (ad-verbum: lægger sig op ad ord (verber, adjektiver og adverbier)) led, som vi bruger til at karakterisere omstændighederne ved det, vi taler om:
Situation (tid, sted, instrument & materiale, logik (forudsætning, formål, resultat) m.fl.),
Måde (bedømmelse (styrkemarkører), nægtelse, grad, omfang)
Situation
Nogle verber, fx stå, være, bo, komme, mødes osv., kan (eller skal) få tilføjet en stedsangivelse:
Fx: i en lejlighed, i lejligheden, i den lille lejlighed, hvor der hverken var lys eller varme, der, her osv.
Fx: Angivelse af tidspunkt: nu, i går, med det samme, da jeg kom.
Angivelse af tidsrum: en hel dag, mens jeg sad og læste.
Hyppighed: ofte, hver dag.
Når vi gør noget gør vi det ofte med noget - et instrument/et materiale:
Fx: Han arbejdede med leret, Hun skruede skruerne i med skruemaskinen, de var fulde af tillid, de argumenterede med beskidte kneb.
Fx.: Han gik i seng, fordi han var træt. Hvis han stiller vækkeuret, kommer han op til tiden. Han havde ganske langsomt sneget sig ind på hende, fordi hun var uopmærksom
Fx: Han havde ikke sagt noget, fordi han ikke ville blande sig. Vi må se at få skrevet opgaven, så vi får opfyldt vores deltagelsespligt.
Fx: Så blev det mørkt, så vi pakkede sammen.
Vi forholder os hele tiden til det, vi siger - på den ene eller den anden måde. En meget anvendt måde er ved med adverbialer at karakterisere handlingen:
Bedømmelse (styrkemarkører): Det går ufattelig godt for Danmark. Skatterne er alt for høje. Det går ret skidt for S. Det går naturligvis skidt for Nyrup.
Nægtelse: Det går ikke godt for Danmark. Skatterne er aldrig for høje.
Grad: Den høje skat i Danmark er en fordel.
Omfang: Den store udlandsgæld er nedbragt.
Vi knytter led til nogle verber ved at anvende ord, der beskriver verbets forhold tydeligere end verbet alene: Stå op, tale om, høre på, se på. Disse småord kalder man ofte præpositioner (fordi de står foran substantivet, som de beskriver)/forholdsord.
Traditionelt bliver disse led så kaldt Adverbielle led. Men det gider vi ikke. Vi kalder dem for objekter, indirekte objekter og prædikater som vanligt.
Opgave
Analyser Nickis tekst.
Sproglige valgmuligheder
1. Man kan eksperimentere med sproget.
Lad os forsøge med Nickis tekst.
Kan sådanne øvelser gøres uden kendskab til grammatik? Ja. Men måske (?) får vi en større indsigt i, hvad der sker - måske får vi større sproglig opmærksomhed ved at kende til grammatikken.
Undersøgelse af Politikenartikel for sammenhæng mellem situation og tekst
Hidtil har vi set på sætninger, hvor man kan sige, at subjektet er den, der udfører handlingen, objektet er det, der gøres noget med og det indirekte objekt er den, der handles for eller med.
Men det er ikke nødvendigvis sådan.
Derfor kan vi tale om aktører eller semantiske subjekter.
A1: Den der gør noget og dem det gøres med osv. Fx Jeg taler med dig
A2: Den der gøres noget for, tilgodesete, ofre, modtagere osv. Fx Adam.
Ao: Ikkevæsener, ting. Fx æblet, bogen osv.
Am: Medier/redskaber: Jeg fløj flyet hjem, du kører cyklen, jeg læser avisen.
I sætningen:
Adam fik æblet af Eva
Er Adam subjekt, æblet objekt - og af Eva et adverbial (en præpositionsforbindelse), mens det er som før hvad angår aktørerne: A1: Eva, A2: Adam, Ao: æblet.
I Kriminelle unge kan rettes op igen er de kriminelle unge subjekt – men der er nogen, der gør noget med dem – og de er ikke nævnt disse nogen. (Hvorfor mon?). Verbet rettes er i passiv – og så flyttes det grammatiske objekt op på subjektpladsen og subjektet stryges.
Det kan være meget interessant at se på, hvordan A'er kan skjules ved grammatiske midler. Hvilke midler er der så til det.
Opgave:
Ny opsigtsvækkende (participium: vækker opsigt hos voksne, journalister?, forskere?, politikere?) forskning (substantivering: forskere forsker) viser (personifikation: forskning viser - forskere finder ud af...), at eksperter (gruppe: personer med stor viden/autoritet/magt?, eksperter i hvad?) via psykotest (substantivering: voksne tester børn) kan ændre personligheden (substantivering: der er mønstre i en persons måde at opføre sig på) - og adfærden (substantivering (& metafor): en person går på en måde) - på den hårde kerne af kriminelle unge. Modellen bør brede sig (personifikation: andre mydighedspersoner bør lære af de personer, der har udført forsøget), siger socialministeren.
Af Hanne Fall Nielsen
Tidligt skadet (adjektivisk participium, ellipse: barn) - hurtigt opgivet (adjektivisk participium, ellipse: barn) (ellipse: af voksne). Det har været holdningen (substantivering: voksne holder sig til) til den lille gruppe af unge kriminelle, som med vold, tyveri og hærværk står for ...
"Nu viser det sig, at vi (gruppe: de voksne?) faktisk kan ændre 10-15% af deres (gruppe: unge kriminelle) personlighed, og det er nok til, at de (do.) får en adfærd, så politiet (gruppe: offentlig myndighed/personer) ikke længere er efter dem. Det her virker faktisk", siger...
Den nye viden (substantivering: forskerne ved) er baseret på den første videnskabelige analyse af de unges personlighed, og undersøgelsen (substantivering: det Poul Nissen har undersøgt) udmærker sig ved ... at have undersøgt (personifikation: undersøgelsen undersøger) de unge både før og efter en specialpædagogisk indsats (adjektivering betegner handling: specialpædagoger har arbejdet med de unge) (substantivering: nogen har sat noget ind: iværksat af personer i det offentlige system). Yderligere har resultaterne den fordel, at de kan sammenlignes (passiv: af forskere?) med en kontrolgruppe af tilsvarende problematiske (adjektivering: for voksne? for sig selv? for kammarater?) unge.
Rammen er ... hvor de unge i grupper på seks ad gangen fik (divalent verbum, aktant: af de voksne) to voksne instruktører. Sammen fulgte de (ellipse: de seks unge (og de voksne?)) et nøje tilrettelagt (participium: som forskerne havde lagt tilrette) program, hvor de unge - bl.a. via rollespil (ellipse: de unge spiller, de voksne instruerer?) og samtale (mellem de unge og de voksne?) - lærte basale håndtag (metafor: de unge lærte at finde andre måder (andre 'håndtag') at handle på i de situationer, hvor de ellers ville være gået amok), som at tænke (infinitiv: de unge tænker) før handling (substantivering: de unge handler), at blive bedre til at håndtere (infinitiv: de unge håndterer) stress, at se (do.) mere nuanceret på verden og medmennesker og at styre (do.) aggressionerne.
Politiken, søndag d. 3. dec., 1. sek. forsiden.
Følgende grammatiske konstruktioner skjuler aktanter/gør aktanter underforståede
Underforståelser
Ellipse
uklar gruppeafgrænsning ved personlige pronominer/ved substantiver (vi (de voksne?, politikere?, forskere?), eksperter, politiet)
Metafor
(håndtag)
Afledning
adjektivering (socialpædagogisk, problematisk)
substantivering (personligheden, viden, handling)
Verber
passiv (rettes, sammenlignes). Også blive og få-passiv.
valens (fik)
infinitiv (at håndtere, at se, at styre)
datid (?)
participium (tilrettelagt, opsigtsvækkende)
Hvad kan man så lære af det?
Det er svært at læse: At der er rigtig megen baggrundsviden, der skal til, for at man kan læse en tekst som ovenstående.
Det er let at blive manipuleret: Og det er ikke sikkert, at skribenten ikke også er det af social sense, af hans kilder, af sine egne fortrængninger osv. Vi underforstår en masse agenter, når vi taler og skriver. Nogle skjuler vi fordi vi ikke kender dem, andre fordi de er så indlysende, andre fordi de ikke er så smarte at få frem i lyset - og andre igen af bar vane...
Børn skriver meget mere konkret: Fordi de har behov for at få klarhed over faktorer i situationen og relationer mellem dem.
At der er en forbindelse mellem syntaks, semantik og pragmatik:
Sune Steffensen: Situation-tekst-model
Hvad kan vi gøre
Lære børn at læse mellem linierne (dvs. tale om, hvad ord betyder, dækker over, hvad der ikke nævnes osv.)
Lære børn at være kritiske over for det de læser.
Selv være kritiske - også offentligt.
Helsætningsskema ved opstillelse af sætninger fra tekster under hinanden
Opgave, hvis der er tid (og det er der jo ikke!): Opstil sætningerne i Nickis tekst og i Politikenteksten med lignende led under hinanden.
Så opdager vi - sørme! - at der er system i det!
Konj. - Forfelt - v - n - a V - N - A
Letled: mellem n og a. Til sig, mig, dig, ham osv.
Neg.felt: mellem a og V.