Elevens tekst 6/1.08/105/bu/04-12-00
Mål
- At arbejde med deiksis for at opnå opmærksomhed på, hvordan tekster relateres til kontekster, og
- at arbejde med grammatik
Struktur
Jeg er her igen i morgen.
Hvad betyder den sætning nu, når jeg siger den? Og hvis du siger den i morgen ved spisebordet?
Det afhænger med andre ord af, hvem der siger det, hvornår og hvor. Ordene får deres betydning af konteksten. Sådan har vi en lang række ord, som er de primære ord i skabelsen af relationer mellem det, vi siger og det, det handler om.
Vi kan stille en tabel som nedenstående op:
| Referentkatgori | Benævnelse | Eksempler |
| Person En |
D1 D2 D3 |
jeg, mig, min, mit du, dig, din, dit han, hun, hans, hendes |
| Person Flere |
D1 D2 D3 |
vi, os, vores I, jer, jeres de, dem, deres |
| Overgribende subjekter | D0 | man, alle, enhver, du [engelsk påvirkning], vi mennesker, vi danskere osv. |
| Objekter | DOb | den, det, de, denne, disse |
| Medier | DMe | den, det, de, denne, disse |
| Sted | DS | her, dér herovre, derovre, derhenne, dernede osv. |
| Tid | DT | nu, da, når i morgen, i går, snart, senere, tidligere |
Deiksiskategorier - mere deiktiske ord
Men det er ikke kun ord, der så tydeligt peger, som har den funktion. Det har i princippet alle vores ord. En anden stor gruppe er navneord af forskellig art. Nedenfor har jeg opstillet en tabel over forskellige kategorier af mere leksikale deiksisord.
| Referentkategori | Benævnelse | Eksempler |
| Leksikal Personer |
DL1, L2, L3 | Peter, undertegnede, kvinden, barnet, skønheden, samaritaneren, bilisten osv. |
| Grupper | DLG | børnene, kvinder, kvinden [er mandens bedre halvdel], spillerne, de handikappede, fiskerne osv. |
| Institutioner | DLI | Danmark [er et demokrati], Dansk Røde Kors, landbruget, SID, FN, EU, De studerendes råd, børnehaven, Falck, Magasin, DA osv. |
| Objekter | DLOb | miljøet, fisken, en deklaration, stilen, uret, tiden, valget osv. |
| Medier | DLMe | Politiken, tv, bogen, radio, DR, TV2, internettet, hjemmesider osv. |
| Steder | DLS | USA, [i] Danmark, skolen, børnehaven, Fyn, Odense, åen, huset osv. |
| Tider | DLT | engang, 2000, foråret, middelalderen, fremtiden, 2022, valgår osv. |
Deiksiskategorier - mere leksikalske ord
Deiksis betyder at pege.
Vi peger med vores ord. Alle vores ord. Men med nogle mere end med andre - vi skaber relationer mellem vores ytringer og vores verden - tekstlig såvel som contekstlig.
Ligesom der findes forskellige måder at pege på, peger vi også forskellige steder hen: Inden for teksten (anafor, intratekstuel), mellem tekster (leksikal, intertekstuel) og ud af teksten (deiktisk, extratekstuel). Det er særlig den deiktiske dimension - altså pegen ud mod konteksten, vi er interesseret i deiksisanalysen. Vi beskæftigede os med den intratekstuelle (sammenhæng i teksten) forrige gang. Det er indimellem (altid) de samme ord og fænomener, vi har med at gøre.
Den leksikale dimension er den, hvor vi ved at bruge et ord, som er brugt i andre sammenhænge, trækker på disse sammenhænge, bruger de erfaringer vi og vores lytter/læser har med ordene - og forandrer dem og ordene.
| Referencedimension | Dominerende reference | Reference til | |
| Leksikalsk | Intertekstuel | KOtekst | social & leksikon & individuel grammatik |
| Anaforisk | Intratekstuel | INtekst | Kataforisk (fremad) Anaforisk (tilbage) Symforisk (samtidig) |
| Deiktisk | Extratekstuel | KONtekst | K-produkt. Personer K-kommun. Tid K-konsump. Sted K-afledt Logik |
K-produkt. = kontekst for produktionen og producenterne
K-kommun. = kontekst for kommunikationen og kommunikatørerne
K-konsump. = kontekst for konsumptionen og konsumenten
K-afledt = afledte kontekster - fx vores tolkning af elevtekster.
Alle ord har alle tre dimensioner. Men vi lægger forskellig vægt på dem alt efter teksten og konteksten.
Der var engang en mand som boede i skoven. Kurt var ca. 45 år og han havde en stor næse, mave og hænder. (Straffen s. 3, l. 2 i kompendiet)
Her er 'han' mere intratekstuelt anvendt - om kurt/manden - end ekstratekstuelt. Derimod er 'mand' ekstratekstuel - der skabes med indledningen en fiktiv situation og peges på en mand i den. 'Kurt' virker umiddelbart også som en ekstratekstuel henvisning - men her henviser det til 'mand', giver ham et navn (og det burde nok være mere tydeligt for læseren: "Han hed Kurt og var...").
| Tekstkategorier | D1 | D2 | D3 | |
D0 | Dtid | Dsted | Dlogik |
| Kontekstkategorier | S1 | S2 | S3 On | Tid | Sted | Logik |
Tekstens sammenhæng med konteksten
Metode til deiksisanalyse
D1 træk i teksten der refererer til det henvendende subjekt (den der skriver/taler) - jeg, vi, os, dem, undertegnede, forfatteren osv.
D2 træk i teksten der refererer til det henvendelsessubjektet (den der skrives/tales til) - du, I, jer, kære læser, dig, De osv.
D3 træk i teksten der refererer til henvisningssubjekter og objekter (den/dem der tales om) - hun, han, den, det, Søren, Peter, dyret, manden, barnet, personerne, kæresterne osv.
D0 træk der refererer til overgribende subjekter - man, enhver, ingen, alle, du (lånt fra engelsk betydning) osv.
Undersøg "Vejret" for D1 - og D0! - os mennesker, vi, os, vi ... jeg erindrer, betydning for mig ... man, vi, jeg antager ... menneskenes fysiske del ...
Drengen taler meget generelt - om vi, os, mennesker osv. (i en vis forstand D0) - og måske netop derfor kan teksten blive så generel og egentlig upersonlig - hvorimod oplægget jo lægger op til en personlig tekst.
Bemærk af ingen (på nær Flykapreren, s. 30) af elevteksterne anvender D2 andet end i replikker. Hvorfor mon?
D3: Jf. ovenstående undersøgelse af "Straffen".
D0: Erindring: Mange man'er. Hun er måske alligevel bange for at tale om personlige erindringer, der går ud over hvad man mener.
Opgave: Lav en grundig deiksisanalyse af Flykapreren. Også for tid og sted.
Ros. Find inkonsistenser, mangler, problemer i det hele taget. Hvordan ville I vejlede hende?
Bemærk problemerne i l. 15-20 (er det piloterne der tager med?) og 28-30 (de=betjentene (l 30) - forventet flykapreren) og 41 (de er ikke som forventet betjentene).
Drengen kunne gøres opmærksom på disse deiksisvanskeligheder - "Hvem er det, du lige har talt om. Tror læseren så ikke, du henviser til dem?".
Dtid & Dsted: Se Et erindringsbillede s. 5: Den langsomme afsløring af hvem, hvad, hvor, hvad (igen) - og af Dtid som ubestemt erindring.
Endelig er der et par kategorier, vi ikke skal komme nærmere ind på idag. men bemærk, hvordan B&D også betragter argumentation og udsagn om logik er et deiktisk spørgsmål.
| Logik | DL | derfor, så, hvis-så, fordi osv. |
| modalitet | DMo | måske, bør, skal, kan, må, ikke, allerede |
Logos
Med logik og modalitet markeres, hvad logikken er i teksten. Hvordan opfatter skribenten sin tekst - hvordan bedømmer og forholder hun/han sig til det, hun/han skriver om?
Dlogik: Staffen - og evt. Vejret.
Deiksis - hvorfor?
Fordi det er vigtigt, at det er til at finde sammenhængen mellem tekst og kontekst.
- og for at arbejde med kreativ brg af deiksis - jf. fx et erindringsbillede s. 5 i komp.
Siden hen fordi der kan gøres rigtig mange ting med deiksis, som kan føre læseren bag lyset
Grammatik
Ord hænger sammen i grupper - eller led.
Disse led skaber til sammen sætninger.
En sætning består for det meste mindst af et verballed (fx er, har, har mødt, blev skubbet osv.) og af et substantivisk led.
Vi skelner mellem helsætninger og ledsætninger. En helsætning udtrykker et afsluttet forløb, en tanke, en beskrivelse el. lign.
Ledsætningen indgår i en helsætning. Den kan ikke stå alene - men får sin betydning i helheden.
En sætning: Kom! Men hvem er det der skal komme? Det er en person eller et andet væsen.
Når dette væsen benævnes i ytringen kaldes det subjektet (for verballeddet).
Eksempler på subjekter, der kan bruges i sætningen:
....... går en tur
en mand, manden, den gamle mand, manden, der snart var blevet op i årene [bemærk at vi her har en ledsætning], manden med de mange rynker, manden på plejehjemmet, han osv. *Giv flere eksempler.
Verbet går kræver bare et subjekt - så det er monovalent (enkelt-stærk - de forbinder sig med et substantivisk led) - andre eksempler: komme, se [kan også være divalent], sove, regne, hoppe *nævn flere
Mange verber plejer ikke bare at have et subjekt, men også et objekt (de er divalente): satte, få, sige, gøre, lede [noget], finde osv. *nævn flere.
Eksempler på objekter, der kan indgå i sætningen:
Eva plukkede ....
Æblet, det røde æble, det æble, slangen havde overtalt hende til at spise af, æblet, som førte til syndefaldet, det lille undselige æble osv. *giv flere eksempler
Andre verber igen kan kræve ikke bare subjekt og objekt, men også indirekte objekt (hensynsled) - de er trivalente: række, ønske, sende, give, låne osv. *giv eksempler
Eksempler på indirekte objekter, der kan indgå i sætningen:
Eva gav ... æblet
Adam, den godtroende Adam, ham, den nøgne Adam, der var overbevist om, at hans smukke Eva ville ham det godt, den nøgne mand, manden osv. *nævn flere eksempler
Hidtil har vi set på sætninger, hvor man kan sige, at subjektet er den, der udfører handlingen, objektet er det, der gøres noget med og det indirekte objekt er den, der handles for eller med.
Men det er ikke nødvendigvis sådan.
Derfor kan vi tale om aktører eller semantiske subjekter.
A1: Den der gør noget og dem det gøres med osv. Fx Jeg taler med dig
A2: Den der gøres noget for, tilgodesete, ofre, modtagere osv. Fx Adam.
Ao: Ikkevæsener, ting. Fx æblet, bogen osv.
Am: Medier/redskaber: Jeg fløj flyet hjem, du kører cyklen, jeg læser avisen.
I sætningen:
Adam fik æblet af Eva
Er Adam subjekt, æblet objekt - og af Eva et adverbial (en præpositionsforbindelse), mens det er som før hvad angår aktørerne: A1: Eva, A2: Adam, Ao: æblet.
Det kan være meget interessant at se på, hvordan A'er kan skjules ved grammatiske midler.
Opgaver:
Analyser følgende sætninger:
Vi så på ambulancen og de ting de bruger
Der var en dreng
Thomas tog båren ud
Find selv flere i kompendiet
Skab forskellige slags sætninger, hvor du forklarer om præsidentvalget og kandidaterne - og beskriv dem.