eventyr5/1.08/1.05/bu/04-10-00
Mål
- At undersøge eventyrgenrens muligheder og perspektiver
- At undersøge sprogets (formens) betydning for indholdet
- At diskutere viderefortællingens muligheder - også didaktisk
Struktur
Sammenligning af Rejsekammaraten og Dødningen af hca
Fortælleren er blevet synlig?
Vi er til stede, tingene udpeges for os: nede oppe, I det samme osv.
Kortere sætninger iblandet lange - det giver fortællingen tempo som begivenhederne ("Fortælling og virkelighed synkroniseres").
Sproget i Dødningen er syntetisk ("det ovenfor nævnte tilfælde" - en grammatisk sammenknytning - biomstændighederne først (mange ledsætninger bundet ind i sætningen)) med forvægt.
Sproget i Rejsekamm. bliver analytisk ("det tilfælde, der er nævnt ovenfor" - det vigtige først, derefter biomstændigheder bundet på ved sideordning) med bagvægt - som vi taler. En ting ad gangen, indfald hæftes på efterhånden som de falder fortælleren ind.
*Undersøg hvor verballeddet kommer i hovedsætningerne i citaterne s. 101 og 102. Hvad kommer der efter - flere led der er hængt på (som talesprogsfortællingens og så, og så osv.) - vi kan sagtens få tilføjet - men vi kan ikke vente for længe på at vide, hvem der handler og særlig hvordan der handles (verbum).
Abstrakte ord erstattes af konkrete - sorgen var stor - således sørgede de osv. Find selveksempler på side 101-2.
Sproget i De gale og Min ven Thomas
Læs op fra Åkeson
Analytisk med forvægt.
Tempo passer til handling
Situation: Kirsten Holst: Fortæller med replikker og relationer - og næsten uden beskrivelser og refleksioner. Orientering.
Adaptation
Stofvælgende
Formvælgende
Stilvælgende
Medievælgende
Sammenligning mellem voksen og børnebøger... - ligheder større end forskellene.
*Er voksenbøger ikke tilpasset læseren?
*Hvad ved forfatteren, som læseren ikke ved?
*Hvad skriver og læser vi bøger for?
Hvordan laver man en sproglig-stilistisk analyse?
Mærk teksten. Find de ting, der virker særegne - og forsøg at sæt ord på, hvad det er. Ikke bre hvad teksten siger - men også hvordan.
Anvend kommutationsprøven - på sætninger, ord, personer, stil osv.
Louis Jensen
Først: Jeg læser den 258. historie op. *Genfortæl den.
Er det eventyr?
*Find træk af eventyrkarakter
-Konger, dronninger, engle, slotte, mærkelige begivenheder, lykkelige slutninger, der var engang... , latrinære udtryk, glæden ved det forbudte, den skæve vinkel...
*I grupper 20 min.: Vælg en historie, som I kan blive enige om er særlig - god, sjov, tankevækkende osv. Undersøg hvad der er karakteristisk for den i form og indhold. Husk at læse den op.
Fremlæggelse. 20 min.
*Hvad er særligt ved Louis Jensen?
- genren er et udgangspunkt - ikke en spændetrøje
- sproget er hcask - sprogets spil - der er ikke et ord for meget
- det mærkelige i det mærkelige (fx. 242., 225.)
- intertekstualitet
- den undrende og deltagende fortæller (udråb i parentes fx 224.)
- kompleks - i formen (flere genrer osv.) og i indholdet (flere planer)
- flertydig - i indhold - flere planer, flere tolkningsmuligheder
- anet - det der ikke siges, den erkendelse, der ikke kan formuleres - om rummets uendelighed, livets endelighed (fx 246.), glædens form, verdens skønhed (219), det forunderlige (228) osv.
- foruroligende - ulykkelig kærlighed, død, ulykke,
- anfægtende - kunst og etik - historierne er sådan nogle små glædes-nogen.
*Kan Louis jensens historier anvendes i undervisning af børn - og hvordan?
- til at undres
- til at få ideer til at skrive
- til at more, fornøje - og diskutere filosofiske problemstillinger
Prinsessen, der blev mand
Hvor blev de andre historier af? Hvordan var det at skrive dem?
Er Annettes bedre end Christinas? Eller omvendt? Hvorfor
Hvad kendetegner de to?
Hvordan er sprog og stil
Hvad har de ikke fået med - og hvad har de fået 'forkert' fat i?
Hvad betyder det for historierne?
Hvordan kan viderefortællingen bruges i skolen?