FREMTIDENS SKOLE
-
Hvad
blev der af de bløde værdier ?
Hvis vi skal tro
på eksperterne så er vi med 7 mil
skridt på vej ind i den totale informationsteknologiske tidsalder. Der tales om
at man faktisk kun tre år ude i fremtiden, vil kunne sidde og sludre med sin
computer. Eller som skoleinspektør Ole Gundestrup, Farum kommune skriver i
artiklen Folkeskolen er færdig fra Fyns stiftidende d. 8 august, man er naiv, hvis man ikke tror på IT som
fremtidens vigtigste indlæringsredskab, ja faktisk taler han om at lærerne
med tiden bliver overflødige som undervisere, men så i stedet skal påtage sig
rollen som vejledere i det nye elektroniske univers.
Det er bare nogle
af de ændringer han mener der skal til, for at næste generation skal være
gearet til fremtiden en fremtid i individualismens tegn.
Med fare for at
komme til at lyde frygtelig gammeldags og umoderne uelektroniske, vil vi da
gerne vide, hvad der skal blive af de bløde værdier.
Ole Gundestrup
mener at hver enkelt elev, skal have mulighed for adgang til Internettet , og
at dette så må blive den vigtigste kilde til viden. Børnene skal selv gå på
jagt efter viden, og den levende lærer skal så bare være vejleder. Målet med
dette er at eleverne skal erhverve sig større faglig viden og flere redskaber
til at klare sig i fremtidens IT samfund.
Frem for oplysning
og tilværelsesoplysning, ønsker han
altså en mere resultat orienteret og målbar indsats inden for de forskellige
faglige fag, hvor fagligheden vægtes frem for det almendannende og måske
umålbare. I dette system må det være
vejlederens vigtigste opgave, at lære børnene, at ikke alle informationer på
nettet er brugbare, da alle har ret til at lægge informationsstof her.
D.v.s at børnene
skal være i stand til at reflektere og sortere i det stof de har adgang til, og
har de redskaber til det ?
Vi taler en del om
at eleverne i fremtiden skal have større medbestemmelse, hvilket vi da også er
fortalere for, men kan det dog ikke blive for meget ? Hvis elever i tredje
klasse kan slippe for at høre på social snik snak, om at tage hensyn og ansvar
for hinanden, vil de da så ikke gerne det , for i stedet at klikke sig ind på
nettet. Hvem skal lære børnene medmenneskelighed, sund fornuft og personlig
stillingtagen ?
Og hvem skal lære
lille Lise at kende forskel på godt og ondt i IT samfundet ?
Selvfølgelig ved
vi godt at computeren ikke 100 % vil
overtage undervisningen, men det virker som om at de bløde værdier med tiden
vil blive noget sekundært.
Poul Breindahl
skriver i Kvan nr. 51, synes vi en masse kloge ord, men i denne sammenhæng
faldt vi især over følgende . Det fremgår af teksten, at de temaer som børn og
unge er optaget af, er de eksistentielle spørgsmål, og at vi voksne alt for
sjældent giver os tid til og forstår at tage disse problemer op med dem i
undervisningen og opdragelsen i en fælles solidarisk samtale. Dette begrundes
med at vi måske selv har et uafklaret forhold til de givne eksistentielle og
sociale problemer, og derfor fortier og fortrænger dem.
Vi er af den
opfattelse at det er ubeskriveligt vigtigt at børn får svar på nogle af de
eksistentielle spørgsmål, de går og pusler med, og at de lærer at forholde sig
kritisk, både positivt og negativt til både fremtid og virkelighed.
Vi er bange for at
samtalen på klassen vil forsvinde i fremtiden, og at det vil skabe en flok
frustrerede unge, der nok ved en masse om IT, brøkregning og andre meget
faglige emner, men til gengæld halter på det menneskelige plan.
Vi er bange for at
kommende, i øvrigt universitets uddannede lærere, vil mangle blikket for den
enkelte elev, der vil ikke blive taget nok hensyn til indlæringsevne og den
sociale arv, hvilket er grundlæggende for det enkelte barns evne til at optage
viden.
I den nye
skole, hvor eleverne skal deles op i grupper efter evne, kan det medføre at
børn der ikke er så faglig stærke vil blive placeret i nederste gruppe og ikke
i elitegruppen, der har til opgave at kreere nogle supermennesker, her vil
nogle muligvis blive tabt på gulvet.
Vi må tage
udgangspunkt i at vi i Danmark er opdraget og formet af de kristne værdier og
holdninger, disse værdier ligger formentlig så dybt i os at vi handler ud fra
dem uden at skænke det en tanke.
De fleste af os
opfatter i dag kærlighed til vores
næste som en hel basal ting, vi er opdraget til at udvise medmenneskelighed,
hensynsfuldhed og at tage ansvar for os selv og andre. Et eksempel på at børn
meget tidligt forholder sig til de kristne værdier : Thomas datter der går i 1.
klasse kommer hjem og fortæller om hvad hun har lært i skolen. Hun fortæller
meget ivrigt og motiveret om Adam og Eva og deres sønner Kain og Abel; hun
fortæller også at den ene har slået den anden ihjel og om slangen i paradiset.
Hvad kan du bruge det til spørger Thomas altså far det bliver jeg klog af,
svarer hun, ja men du kan da ikke bruge
det til regning, siger Thomas, nej far men jeg lære hvad der er godt og ondt !
Børn får
påvirkninger alle steder fra i dag, det
er derfor vigtigt at de har et grundlag
at forholde sig udfra.
Vores samfund er
bygget op omkring kristne værdier og, hvis disse værdier med tiden bliver
udvisket, vil hele vores samfund ændre sig radikalt.
En del af debatten
omkring folkeskolen i fremtiden, udspringer sig af, at det er påvist at danske
børn læser dårligere en f.eks. hollandske børn, men tilgengæld er det også
påvist at danske børn kommer ud af folkeskolen med en tro på at de dur til
noget, og hvor er det dog vigtigt.
Nu skal det hele
jo ikke gå op i eksistentielle spørgsmål, så selvfølgelig skal danske børn
kunne følge med fagligt, men det handler ikke om at lille Lise skal lære at
læse i første klasse, men at lille Lise har fået lyst til at lære at læse.
Vi kan og skal
ikke lukke øjnene for at samfundet bærer os i retning af en mere teknologisk udvikling, så
selvfølgelig er det vigtigt, at eleverne i folkeskolen lærer en masse om IT, så
de er gearet til videre uddannelse, når de kommer ud i den anden ende.
Der skal også
tages højde for Lotte der vil være psykolog eller Søren der vil være anlægsgartner.
De bløde værdier skal vi altid huske at have
med i vores undervisning, det er vigtigt at vi ikke får skabt nogle superegoer,
med rundsave på albuerne, der ikke har det mindste begreb om at Lotte bliver
ked af det når man siger hun har grimme krøller.
Poul Breindal
skriver i Kvan nr. 51. nogle håndgribelige nøgleord, som vi kan tage med i
bagagen: Tilværelsesoplysning
livsdulighed og livsmod.
Ordet
tilværelsoplysning er defineret i følgende tekst af K.E Løgstrup:
til skole
hører oplysning om den tilværelse vi har med og mod hinanden, oplysning om
samfundets indretning og historiens gang, om naturen vi er indfældet i med vort
åndedræt og stofskifte, om universet vi er indfældet i med vores sanser. For at
have en enkelt glose for det vil jeg kalde det for tilværelsesoplysning.Som det
var indholdet af fænomenet skole for over 2000 år siden, er det skolens opgave
den dag i dag. Hvad vi må stå fast på er, at formålet med skole er oplysning så
vi ikke af vort samfunds karakter af arbejdssamfund lader os forlede til at
reducere skolens formål til at være uddannelse.Uddannelse er i skolen et afkast
som tilværelsesoplysning giver.
Definering
af begrebet livsduelighed står rektor Arne
Mortensen for. Han siger : En
skole for livsdueligheden er en skole som satser på, at børn og unge lærer
noget de kan bruge i deres liv.
Virksomhed og
selvhjulpethed må afløse kedsomhed og ubehjælpsomhed
Skolen for
livsduelighed er en skole,hvor samtaleformen ikke erdu skal, hvorfor har du
ikke?,du må ikke(sådan som det for det meste lyder i dagens skole), - I
skolen for livsduelighed kan samtalen blive konstruktiv og alvorligt søgende,
diskussionen bliver nærværende og vigtig.
Lad skolen komme
i gang med 24 timers drift. Lad børnene komme i gang med noget sjovt og smukt
og nyttigt!
Begrebet livsmod
er formuleret af Johannes Møllehave. Han citerer Halfdan Rasmussens digt
Noget om at gå
sine egne vegne
At ville gå på vand og luft Jeg vandrer tit
på Kattegat
Sir folk som ikke tør det. gå morgentur på
luften.
Men den som blæser på om man Og hænder det, jeg
plumper i
Kan gå på luft og vand, han kan, så er det sgu da kun
fordi
Såfremt han bare gør det. Jeg møder
snusfornuften.
Et godt eksempel
på en lærer, som måske havde ovenstående vise ord med sig i bagagen, kunne være Carinas gamle dansklærer, om hun
tænkte på dem, eller om det for hende var naturligt, ved vi ikke.
Carina fortæller:
Jeg kommer sådan til at tænke på min
gamle dansklærer, hun var indbegrebet af medmenneskelighed, Kirsten Møller
hedder hun. Det er præcis sådan jeg gerne vil være, når jeg engang springer ud
som folkeskolelærer. Hun havde nemlig blik for den enkelte elev, hun var god
til at lytte, hun gav en lyst til at lære og så var hun bare rar, i øvrigt var
hun smadder moderne og med på udviklingen, desværre for kommende elever er hun
nu gået pension - og så lærte hun mig oven i købet at læse.
Det er klart at
folkeskolen skal være målrettet inden for det faglige, men det bør ikke være
ensbetydende med at de bløde værdier lægges på hylden.
Folkeskolen skal
fortsætte med at udvikle sig og honorere de krav, som det omgivende samfund stiller og samtidig fastholde de værdier
som når alt kommer til alt er så vigtige for os alle nemlig grundlaget for
livsindholdet.
Hvis vi i
fremtiden som folkeskolelærere, kun skal være vejledere for vores elever, kun
skal guide dem rundt på nettet, ja så er vi slet ikke sikre på, at det er
det vi vil, for vi vil ud at have
fingeren i jorden, påvirke eleverne, give dem nogle oplevelser.
Som varme
fortalere for de bløde værdier og for
Internettets muligheder, håber vi på at finde en gylden mellemvej.
Carina S. Frantsen, Elin á Rógvi og
ThomasM. Koch
Hold 1.8