Opdragelse før, nu og hvad med fremtiden

Af lærerstud. Peter Caspersen, Lars Bisgaard og Heidi Jensen.

Fremtiden, intet er konkret, man kan kun gisne eller lege lomme profet. Med andre ord er fremtiden en ukendt størrelse. Vi bliver alle påvirket af den på den ene eller anden måde. Folkeskolen eller børnene, om man vil, er jo fremtiden.

Hvordan er de rustet? Eller hvordan bliver de bedst rustet? Svaret er ikke entydigt og mange faktorer spiller ind. At blive rustet er jo også et vidt begreb. Man kan rustes socialt, fagligt, eller via opdragelse.

Netop begrebet opdragelse har vi valgt som vores fokus. Hvis vi med rimelighed skal kunne spå om fremtiden og fremtidens måde at opdrage på, hvis begrebet overhovedet eksisterer, er man nødt til at redegøre for fortiden og nutiden. Det kan foregå enten ved facts eller, for nogen, ved empiriske overvejelser. Derefter kan vi så småt begynde at konkludere på, om udviklingen følger en rød tråd og om vi, i det hele taget, kan følge med.

Eftersom vi arbejder med folkeskolen, vælger vi et begreb som opdragelse, hvilket vi vil beskrive og analysere. Dette sker igennem henholdsvis fortidige og nutidige erfaringer, med henblik på at gisne om fremtiden.

Fortidens folkeskole

Da den første danske lov trådte i kraft i 1683, havde den det formål, at skulle danne det enkelte menneske til en kristen livsopfattelse. Det var degnen, som underviste børnene i den lille katekismus. Man levede i enevælden og fulgte en meget kristen livsstil. Hverken forældrene eller eleverne stillede spørgsmål til kristendommen som livsgrundlag. Men for at kunne blive konfirmeret måtte den enkelte gå til konfirmationsforberedelse hos præsten. Han sikrede, at den enkelte havde det nødvendige mængde kristendomskundskab, for at kunne opnå et kristent syn på tilværelsen.

Man frygtede og accepterede tavst denne form for opdragelsessyn. Man ønskede ikke at lægge sig ud med kirken og deres mænd, for kongen var øverst i hierarkiet næst efter gud. Og blasfemi var ikke noget at spøge med. Skolen og dens opdragelse var med til at danne de unge mennesker i en gunstig retning, ikke blot for kirken, men også for bevaringen af samfundets hierarki.

Kongen og adelen fik på den måde den lydighed, de havde brug for. Her fungerede først staten dernæst det enkelte individ. Nogle fik dog en anden dannelsesbaggrund. Unge i de højerestående kredse fik en anden opdragelse og en højere uddannelse og ofte en bedre kulturindsigt end den almindelige borger, hvor det var mere almindeligt, at man fulgte sine forfædres fodspor med hensyn til erhverv.

Bonde = bonde, smed = smed.

Indlæringen i de første folkeskoler foregik uden dialog og kun gennem diktatorisk envejskommunikation. Kommunikation mellem skoler, børn og forældre eksisterede slet ikke på daværende tid.

Senere i tiden ændrede indstillingen til skolen. Nu prøvede man at uddanne et menneske til at blive god og retskaffen. Herudover var det vigtigt at børn fik indlært de kundskaber og færdigheder, man skulle kunne for at blive en ”nyttig” borger i samfundet. Det havde en hensigt, for Danmark var gået bankerot, og man havde brug for nogle ”arbejder”, der kunne yde noget.

Samfundsmæssigt var man lidt frustreret over tiden, der indebar masser af oplysninger om ens eksistensgrundlag. Hvor børn før hen skulle tugtes og blev betragtet, som en ufuldkommen og vanartet voksen, blev barnet nu behandlet som en selvstændigt individ.

I midten af 1800 tallet opstod der dannelsesromaner, dvs., at der ikke kun var en udvikling af opførslen, men også på det sjælelige et menneske. Man begyndte at skrive om personlige oplevelse og om sit liv. I samspil med udviklingen af samfundet, hvor stat og individ blev mere lige, udvikledes tankerne om, at børn skulle opnå en højere grad af viden, oplysning om livet og om almen dannelse. Man havde i fokus, at formålet med at gå i folkeskolen var, at eleverne skulle kunne læse, skrive og regne. Det pædagogiske grundlag for undervisningen var betinget af lærerens evner til at kunne lære fra sig, og hos enkelte lærer ved brug af revselsesmetoder.

Grundtvig startede sin version af folkeskolen (højskolen). Han ønskede at oplysningen var for alle, uanset miljøklasse.

Vi fik en stor ændring af skoleloven i 1975, hvor det enkelte barn kom mere i fokus med dens viden og evner. Der kom nye værdier og begreber ind i loven. Det enkelte barns formåen til at lære og udvide sin horisont og dannelse, bliver taget i betragtning nu. I den rivende udvikling som samfundet var i, var der brug for, at unge kunne uddanne sig til en videregående uddannelse. Det enkelte individ skulle have medindflydelse og medbestemmelse i undervisningen. Det skulle lære at tage medansvar for sine handlinger og for sin videnudvikling. Hvor det førhen var obligatorisk med kristendomsundervisning, kunne en del børn nu selv bestemme, om det ville konfirmeres eller om det i det hele taget skulle deltage i kristendomsundervisningen. Man prøvede at opmuntre elever til at have lyst til at lære, for jo større lysten var, jo større udvikling skete der med den enkelte, men desværre kom folkeskolen også til at virke forvirrende og en ustruktureret. Demokrati var et meget stort emne i tiden. Man måtte lære sig at kunne gebærde sig i et demokratisk samfund.

Nutidens folkeskole

Der er ingen tvivl om, at når vi ser på folkeskolen i dag, er der meget, der er lavet om siden dengang, hvor vore forældre gik i skole. Men er skolen blevet bedre af, at man i dag lægger mere ansvar ud til eleven? At man benytter sig meget af atypiske undervisningsformer i forhold til forældrene kender til. Der er meget, der er lavet om, og intet er helt på plads endnu. Det virker på os, som om folkeskolen i dag, søger efter et fast ståsted, og det gør skolen til en forvirrende og ustruktureret institution, der har svært ved helt at holde styr på det, den egentlig skal: nemlig at undervise. Folkeskolen i dag er en institution, der har formået at demokratisere sig selv fra yderst til inderst. Intet bliver overladt til tilfældighederne eller til enkelte personer i dagens folkeskoler.. Alle bliver inddraget i folkeskolens hverdag. Lærere, elever, forældre, ledelse politikere osv. Alle får de lov at være medbestemmende, have medindflydelse, de har lov til at deltage i en dialog, og de er med til at øge den sunde kommunikation en uddannelsesinstitution skal være kendetegnet ved.

Folkeskolen har med en form for genialitet skabt en institution, der vælter sig i god kommunikation både eksternt og internt. I timerne er det ikke længere envejskommunikation. Der foregår læreren og eleverne imellem en konstruktiv debat eller kommunikation, der gør at eleven ikke er med som tilskuer, men deltager aktivt i timerne. Lærerne imellem foregår der også en god dialog, man går sammen i teams om klasserne, og bearbejder eller evaluerer så klassen socialt og fagligt positiv og negativt. Lærerne kommunikerer også på tværs af klasserne på deres pædagogiske møder, og elever kommunikerer også på tværs af klasserne med ledelsen og bestyrelsen via deres elevråd. Derudover kommunikerer skolen også med hjemmet, med kommunen og med de andre skoler i kommunen/amtet, hvilket både sker på lærerbasis og på lederbasis.

Konkret kan man sige, at folkeskolen trods megen forvirring og mange skønhedsfejl er ved at arbejde sig frem mod en folkeskole, der vil være spændende at arbejde videre med. Betegnelsen folkeskolen må stå for os som et begreb, der efter lang tids søgen efter den perfekte undervisningsform, er ved at finde et ståsted midt i det forvirrende samfund, vi lever i.

Skolen er med til at give børnene et nuanceret syn på den tilværelse, de lever i. Den er også med til at lære børnene om den kultur, de lever i. Den har pligt til at give børnene indsigt i deres egen baggrund og er med til at lære børnene almen dannelse. Dette er efter vores mening det primære at lære børnene læse, skrive og regne. Disse tre ting er meget vigtige, for at man kan klare sig i så et individuelt og informationspræget samfund, som det vi lever i i dag.

Det er selvfølgelig vigtigt, at folkeskolen står for de livsværdier, som gælder i vores samfund. Det er vigtigt, at danske som udenlandske børn lærer, hvad de danske normer er, og hvordan vort samfund er skruet sammen på. Børnene skal lære hvad demokrati er, og hvorfor samfundet er bygget op på demokrati.

Vi synes, at der i dag er sket tydelige ændringer i folkeskolen. Man er til trods for UVMŽs advarsler nogle steder gået over til helhedsskolen, og det at være folkeskoleelev er noget helt andet i dag end bare for få år siden. Der er skabt nye former for undervisning, og klasserne er efterhånden mere internationale end danske, hvilket er en kæmpe udfordring i sig selv, da flere forskellige normer og grundholdninger til livet støder sammen og giver store problemer for læreren, både for de danske – og for de udenlandske elever.

Men er folkeskolen på rette vej?

Fremtidens folkeskole

Enkelte begreber vil nok ikke ændre sig radikalt de næste par år. Det faglige aspekt vil stadig og i stor udstrækning have sit virke. De problemer man kan møde i fremtiden i forbindelse med opdragelsen er blandt andet IT.

Når man først tænker på IT, har det jo ikke forfærdelig meget med Opdragelse at gøre. IT har vundet øjensynligt mere indpas i folkeskolen og er efterhånden en meget integreret del af al undervisning. I fremtiden vil en stor del af undervisningen foregå via IT, og måske endda senere som fjernundervisning.

Den generation af forældre, som om få år vil have børn i folkeskolen, er ikke alle vokset op med IT. De vil i nogen omfang være hægtet af i forhold til børnene og spørgsmålet går så på, om forældrene vil føle en form for - inkompetence eller afmagt i forhold til at hjælpe deres børn. Hvis alt går gennem computeren, så er forældrene pludselig henvist til en plads på sidelinien. Det kan eventuelt og i værste fald ende med magtspil, forældre og børn imellem. Det er ikke let for en enlig mor med fuldtidsarbejde og tre børn, med IT inkompetence at magte en sådan opgave. Lektier er jo noget af det første man lærer, at tage ansvar overfor, men her kan der opstå denne mangel. I værste fald kan det være med til at udvikle rodløshed og uansvarlighed.

Et aspekt, man også må overveje i fremtiden, vil være, at Danmark udvikler sig til det subkulturelle samfund. Som tidligere beskrevet har danske folkeskolebørn modtaget kristendomsundervisningen fra de små klasser af. Hvad sker der med kristendoms undervisningen, når man nu lige pludselig er en stor sammensmeltning af kulturer. Bliver skolen mere religiøst neutral? Et i grunden svært spørgsmål at svare på. Kristendommen har været en hjørnesten i den danske opdragelse. Så det vil være utopi at tro, at man kan præparere henholdsvis danske og udenlandske børn i fremmede kulturelle retninger. Det er selvfølgelig heller ikke meningen. Men der vil være nogle overvejelser, man er nødt til at tage op. Et godt eksempel er konfirmationen. Konfirmation er jo en del af vores opdragelse eller dannelse. Det første skridt mod den voksne verden. Skal den så afskaffes, hvis kun halvdelen af klassen rent religiøst kan blive konfirmeret?

Hvordan vil de forskellige kulturer påvirke børnene? Det kan både være i positiv eller negativ retning. Forskelsbehandling, opdeling af timer, undervisningsmæssig fremmedkulturel inkompetence fra lærerens side, kan evt. påvirke de udenlandske børn i negativ retning.

Et helt tredje aspekt er udviklingen indenfor pædagogikken. Moderne pædagogik læner sig i højere grad mod “ansvar for egen indlæring”. I denne proces agerer læreren mere som coach eller sparringspartner end den traditionelle autoritære lærer. Men så er spørgsmålet: Hvor går grænsen?

Konklusion.

Kan elever i de yngre klasser formå at udvikle sig, i en gunstigere retning, med de friere tøjler og med læreren mere eller mindre i standby position på sidelinien. Det er selvfølgelig svært at sige, og der findes intet entydigt svar. Vi mener, at udvikling er godt, men ikke for enhver pris. Man må stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er sundt, at skulle være ansvarlig i så ung en alder. Som barn udvikler man sig jo i forskellige faser, og man danner stille og roligt sit eget individ. Der er ingen grund til at fremønske denne proces. Det er meget muligt, det kan lade sig gøre, men så må der nødvendigvis opstå mangler andet steds i processen. Barnet vokser og modnes gennem en naturlig proces. Når man er lille har man nogle fysiologiske og psykologiske behov, der skal dækkes, hvis disse ikke dækkes vil den naturlige udvikling hæmmes.

Oplæg til Plenum!!!!!!!!!!!!!

1: Hvor stor en betydning får IT for fremtidens skole, og kan fjernundervisning være fremtiden???

2: Hvad mener i om en fremtidig tvær-kulturel undervisning, hvad med kristendommen???

Denne rapport er bygget på:

ü Egne erfaringer gennem dansk hf og gymnasietidens pensum.

ü Livserfaringer og intro-ugernes undervisningsmateriale.