Samfundet har i de seneste årtier ændret sig enormt.
Kapitalismen har banet sin vej frem, og kvinderne har i sin kamp om
ligestilling og retfærdighed smidt sine skåneærmer, forklæder og BH-er, og
kæmpet sig vej, til tops inden for arbejdsmarkedet. Men hvem tager sig af
børnenes opdragelse? Er det folkeskolen, der skal fungerer som den opdragende
institution? Hvem tager sig af det ansvar i denne hæsblæsende arbejdsivrige
verden ? Og hvem har det overordnede
ansvar for børnenes opdragelse og videreudvikling ? Hvad gør man når problemerne opstår omkring læringsindhold, skal
forældrene overhovedet blande sig i det faglige ?
Vi er en gruppe lærerstuderende, der har stillet os
selv disse spørgsmål, da vi faldt over en artikel,: Det nødvendige fælles
ansvar i Morgenavisen Jyllands-Posten " hvor Lone Ryg Olsen, stiller
nogle diskutionsfremmende spørgsmål, om opdragelse og det fælles ansvar, som
forældre og skoler har, i forhold til børnene.
Lone Ryg Olsen, har haft kontakt med to personer,
som i høj grad har hver deres utraditionelle løsninger på, hvorledes problemet
kunne tackles. Nogle spørgsmål der bliver stillet i teksten er : Skal
forældre have mere indflydelse på folkeskolen, og dermed i selve undervisningen
? Er det lærerens ansvar, at opdrage og udvikle barnet ? Og hvad gør man hvis
der opstår problemer omkring læringsindhold, og skal forældrene overhovedet
kunne blande sig i det faglige?
Med henblik på spørgsmålet om " Skal
forældre have indflydelse på folkeskolens
daglige
undervisning" er vores klare holdning/mening: Nej, de skal ikke
blande sig i den daglige undervisning, men forældrene har ansvaret for, at
lektierne bliver lavet, og det må være den indflydelse, at de skal påtage sig,
i forbindelse med den daglige undervisning. Forældrenes erfaring og baggrund er
ikke tilstrækkelig til, at kunne være medbestemmende i timerne og dermed den
faglige del. Hvis forældrene ønsker større indblik i det faglige, er vores
forslag, som relaterer til forældreorganisationen Skole og Samfunds fem bud på,
hvordan nye forældre, kan være med til, at skabe et godt samarbejde, med deres børns
skole. Et af budene går ud på: " at man har nogle kontakt forældre til at
finde ud af, hvad der foregår i barnets klasse. Spørg evt. dem hvis der er
problemer på skolen, så man ikke behøver at gå til skolebestyrelsen om mindre
uoverensstemmelser i klassen. Ofte er kontaktforældre eller forældreklasseråd
skolebestyrelsens bagland". Vores bud på det er, at man som både lærer og
forældre, kunne indkalde til møde/samvær, hvis der opstår problemer i daglig
dagen. Klasselæreren har trods alt kun œ t. pr. år. pr. elev tilrådighed, så
det kræver en del ekstra arbejde. Men er det ikke bedre at tage problemerne i
opløbet?
Det ideale ville være at man fik skabt et tættere
forhold i forbindelse med hjem/skole/hjem arbejdet.
På områder
som fællesskab og samvær, mener vi, at forældrene skal tage større del i netop
dette, i både skole og hjemlig regi. Derved mener vi , at når der arrangeres
begivenheder på skolen, hvor der gerne ses forælder, kunne der være mulighed
for at de engagerede sig lidt mere, både med fremmøde og planlægning.
---------------------------------------------------------
1.
Vær med
til alle arrangementer fra starten. Få afdække eventuelle fordomme om
skolen. Forsøg at være realistisk om dine forventninger til skoler.
2.
Sørg
for at der blandt klassens forældre udvælges mindst to - gerne flere -
kontaktforældre. Kontakt forældrene kan stå
for praktiske arrangementer.
3.
Brug
kontaktforældrene til at finde ud af, hvad der foregår i barnets klasse. Spørg
eventuelt dem, hvis der er problemer på skolen, så man ikke behøver at gå til
skolebestyrelsen om mindre uoverensstemmelser i klassen. Ofte er
kontaktforældre eller forældreklasseråd
skolebestyrelsens bagland.
4.
Vis
respekt overfor både andre forældre og lærer. Fordi du ved noget, ved du ikke
alt. Alle er lige meget forældre, og alle kan noget, de kan bidrage til klassen
med. Forsøg ikke at presse ting ned over hovedet på læreren, som du ikke selv ville finde dig i på dit job.
5.
Husk
at det handler om børnene. Hvis du ikke selv er 100 procent tilfreds med noget,
gør det ikke så meget, hvis bare børnene er glade.
_____________________________________
Et andet spørgsmål er:" Er det lærens ansvar
at opdrage og udvikle barnet?". Til netop dette spørgsmål
kan der være delte meninger.
Da børnene
opholder sig, en stor del af deres tid i institutioner, foregår en stor del af
opdragelsen her. Forældrene lægger også
opdragelsen i lærernes hænder, da de på grund af tidsmangel, ikke har tid til
at tage de konfrontationer, der opstår i den forbindelse. De vil ikke være
bussemand. Alle der har berøring med barnet i dagligdagen, har ansvar for hvorledes barnet udvikler sig. Vi kan nævne
forældre, pædagoger, lærer, fritidsledere, politikere og samfundsmagthavere i
almindelighed. Men først og fremmest dem der har berøring med barnet- altså OS!
Vi har alle ansvar for, at barnet udvikler sig i den rigtige retning.
Hvad er den rigtige retning? Et spørgsmål som kan
diskuteres alle dage og som aldrig
bliver uddebatteret. Vi kunne forestille os at fremtidens folkeskole, ville
blive splittet i to retninger. Hvor man i den ene retning, fokusere på
"eliten", de børn der har evner og muligheder for at udvikle sig i et
hurtigere tempo, og i den anden retning hvor man vil koncentrerer sig om de
børn, hvor den faglige side skal hjælpes mere på vej. Men på den anden side,
kunne vi også se folkeskolen som en helheldskole, ideen er, at undervisning,
indlæring, samvær og fritid skal gå hånd i hånd. Det vil betyde at skolen og
SFO, kommer til at arbejde meget tæt sammen. Dette ville dog kræve flere
resurser, i form af mere hjælp til de svage elever, så de bliver styrket til
oparbejde et stærkt jeg. Et selvstændigt individ.
_________________________________
" Vi har alle ansvar for at barnet udvikler sig
i den rigtige retning."
LENA G.N.ANDERSEN , KAMILLA SKIFTER OG MICK MANDAL, LÆRERSTUD.
_________________________________
Det tredje spørgsmål vi har spekuleret over er : Hvad
gør man, hvis der opstår problemer omkring læringsindhold, og skal forældrene overhovedet kunne blande sig i det faglige?
Der er grænser for, hvad forældrene skal blande sig i. Vi mener, at det er læreren, der står til ansvar for selve undervisningen. Som det fremgår af det 4. bud i Forældre-organisationen Skole og Samfunds 5 bud, skal forældrene respektere lærerne for deres arbejde med deres børn, og ikke gå ud fra den viden, at fordi de ved noget, jamen så ved de altså ikke alt! Lærerne har den faglige ekspertise samt situationsfornemmelse, og ud fra dette burde man skønne, at forældrene roligt ville kunne lægge ansvaret i den enkelte lærers hænder.
Som folkeskolelærer viger man sit liv til at, tage
sig af de små individer. Man lære, at kende det enkelte barns behov. Skabe et
individ. Skabe en fælles tillid. En indbyrdes respekt, hvilket er
hovedingridienserne, for at lærer samt elev, kan fungere sammen i dagligdagen.
Vi har alle nogle ideer om hvordan, børnene skal opdrages. Vi som forældre, ved godt hvad det vil sige at opdrage. Der ligger en del tradition bag opdragelsen og man vil altid forsøge at gøre det lidt bedre end man selv er blevet opdraget, og tror så at den hellige grav er vel forvaret. Det er først i det øjeblik man føler at ungerne løber omkring hjørner med en, at man finder ud af, at der er noget galt. Hvad gør man så? Her kan man så søge hjælp i barnets institution eller skole, det er altid rart at høre den faglige ekspertises mening, og derefter tage det til efterretning og så bruge det i det daglige.
Så til alle der har berøring med barnet i
daglig-dagen, vær altid opmærksom på barnet og dets adfærd, vi er all med til
at præge barnet i den rigtige retning, og til de rigtige valg.