Intro 2/1.08/august 2000/BU
Danskfagets historie kort.
Diskussion af coachingerfaringer
Læringsmål/fokus på undervisningsdeltagelse næste 1œ uge.
Oplæg til respons
Respons på teksterne
Del og bliv rigere (ikke del og stjæl!)
Studieteknik
At opnå viden om egen og fagets udvikling og historiske begrundelser for dets nuværende form og indhold og derigennem om mulighed for forandring.
At fortsætte diskussionen og erfaringsudveksling om skrivning
At arbejde videre med artikel/debatindlæg
At få bevidsthed om forskellige studieteknikker
Tænk jer tilbage til folkeskole og gymnasium. 2 min.
*Hvad er danskfagets historie i vores liv? Fra personlige til almene erfaringer.
1800-1850: Almueskolen (på landet): Læsning mhp. kristen lærdom udenadslære : N: Moralsk opbygning
Borgerlig realskole: Læsning af prosa og poesi for at lære at læse op, for at lære grammatik af skønne ånder: Mål: N: Almen dannelse.
1801: Dk taber til englænderne besættelse af kbhs havn og sænkning af flåde
1813-14: Bankerot
1810erne-: Romantik: Nationalisme, dyrkelse af gloriøs historie, nordisk kultur, sprog osv.
1849: Junigrundlov
è læsning af national litteratur, bevidsthed om dansk egenart
1850-1900: Modersmål, national digtning litteratur og sprog som grundpillerne i modersmålsundervisningen som i dag
1899: Lov om forskelligt flkskolestof dansk bliver vigtigste fag.
1900-50: Stadig forskel på land og by
På landet (Folkeskolen) bliver litt. læst som fakta Aakjær om kornsorter, Blicher om fuglearter.
Mellemskolen: N: Værdifulde værker af dansk skønlitteratur
N: Viden om betydelige forfattere
N: God og dannet tale
Dansk er skolens dannelsesfag kulturarv Men også færdighedsfag ikke alle skulle på gym: læsning, skrivning så man kunne begå sig, grammatik, mundtlig færighed.
N: Helhedstænkning mest i teori? Læsning var læsning og overhøring.
1920-30-erne: frie skoler, reformpædagogik selvvirksomhed. N: Tage udgangspunkt i elevernes udvikling, i stedet for dannelse til et på forhånd bestemt ydre mål.
1960-75: Påvirket af reformpædagogikken. Folkeskolen bliver ens i by og på land - + realskole eller 8.-9. klasse
Mål: N: Modersmål i tale og skrift
N: Læsning og forståelse
N: At kunne honorere det praktiske livs krav og personlig udvikling.
N: Samhørighed og fællesskab.
Læsning af nyere og ældre litt. dansk og oversat. Norsk og svensk.
Opgøret med Den kultørte litteratur
50erne: Fritidslæsning serieblade & -bøger, krimier fy føj
N: Målet: At læse rigtige bøger(!) og gode børnebøger og inddragelse af den kulørte litt. for at vise dens ringe kval. ifht. rigtig litt.
-> 60-erne: Oplæsning & samtale / fortælling om text, forfatter, tid osv. Yngre klasser indholdslæsning osv. Men ingen metoder.
60erne ->: Nykritisk & poetisk leg -> Æstetik osv. Mål: Styrke kreative og musiske udfoldelsesmuligheder. Sprogiagttagelse ikke grammatikterpning.
1975: Folkeskolelov: Den udelte skole undervisningsdifferentiering.
Dansk 76: Sprog og kommunikation kommunikativ kompetence.
N: Indgå i et mangesidigt sprogligt fællesskab.
N: Tage stilling, vurdere & handle
N: Erkendelse af egen og andres situation
N: Sproget som redskab for kontakt & kommunikation.
Udvidet tekstbegreb.
Emneundervisning funktionel undervisning
fiktionstekster forsvandt let læsning for emnets skyld. faktalæsning.
N: Socialdannelse det fælles at kunne begå sig.
Dansk 84: Haarder: Genindfør traditionen og litteraturen (klassisk dannelse)
Litt. kom tilbage på banen. Men også N: Med andre udtryksformer film, tv, billeder.
N: Dannelse = sans for perspektiver og værdier pluralisme humanisme.
Dansk 95: Vekslen (vekselvirkning?) mellem fagdelt og emnestyret
Undervisningsdifferentiering
Fortrolighed med dansk kultur og forståelse for andre
*runde en fra hver gruppe: Erfaringer med coaching max 1 min per pers. gerne mindre. Fælles beskrivelse af den gode coaching.
*Hvad er jeres læringsmål?
Respons er reaktion på teksten ikke på skriveren.
Hvilken virkning har teksten på læserne. Hvordan opnås denne virkning og hvordan kunne den intenderede virkning opnås bedre?
Flere responsgivere er optimalt flere læsninger.
Form: skriveren tier, respondenterne taler. Responsgiverne giver deres respons i tur og ordning. Uden afbrydelser. kommentarer til foregående kommentarer kan komme i en evt. diskussionsrunde.
Skriveren kan evt. bag efter kommentere responsen og respondenterne men behøver det ikke.
I sidste ende bestemmer skriveren over sin tekst og behøver altså ikke at bruge kommentarerne.
Typer: Personlig: Tager udgpkt i responsgiverens umiddelbare oplevelse af teksten. Hvordan virkede denne tekst på mig.
Styret respons: Tekstens form og indhold. Om struktur, sammenhæng, argumentation, ordvalg, stil osv.
- indledning og afslutning virker de er der sammenhæng?
- er der en rød tråd, orden i argumentationen eller flagrer teksten i øst og vest?
- hvordan er sproget levende, billedligt, sanseligt, abstrakt, knudret (husk: stil spørgsmål)?
- er der fejl i indholdet, uunderbyggede påstande osv.?
Respons skal indrettes efter hvor i skriveprocessen skriveren er. Det nytter ikke at give sønderlemmende indholdskritik, når skriveren næsten er færdig. Først på indhold, så på struktur, så på sprog.
*œ time: gensidig respons på gruppernes tekster.
*Skal vi tage en fælles responsrunde (hvis der var nogen, der ikke kunne, synes det var svært) på en tekst?
*Del og bliv rigere (ikke del og stjæl!)
Er der nogen, der har nogen kommentarer?
Hvilke tekster har I skimmet (jf. læringsmål).