DsA/2.05/bu/16-01-2001

Mål

- At arbejde videre med (særlig grammatisk) analyse af intersprog

- At diskutere hvad det vil sige at kunne sprog – og hvem der bestemmer det

- At undersøge og diskutere begrebet kommunikativ kompetence

- At indlede undersøgelser af undervisningsmateriale

Struktur

Gennemgang af intersprogsfænomen og analyse af tekster
Diskussion af Lunds læringsforestillinger
Kommunikativ kompetence
Undervisningsmaterialer

1. Intersprogsanalyser

Kosovapige, 11 år:

Sæt i feltskema i fællesskab

Konj	Forf	v	n	a	V	N	A
	jeg	har			lege		med min boro
og	vi	har			lege		med sne
også		go	jeg				i senter
og					lege		med Maria
og	vi	har	lege				med Bambi
også	Marias mor hun	give		(til mig og Maria)		på en kjole
også	(Extrapos. maj og Maria) så	go	vi				til biljar
	så	vene	jeg
også		sige	Maria			skal vi go og si en film
	så	kigge	vi			den film
	jeg	sige					til Maria (:) jeg skel jem og jeg har om lit busen
	så	go	jeg
		vent					på busin
	så	kom	busino
	jeg	har			ver		i hondbold
	så	spelvede	-			hondbold
Og	vi	skel			spil	kap	den 9/11 nov
så	jeg	vid		ikke
så	vi	skal			vent.

I store træk rigtig ordstilling – hun kender V2-strukturen. Et enkelt problem med en præposition: ”give til mig og Maria”, som måske er skabt i analogi med ”sige til Maria, at”

God anvendelse af alle felter, på nær a – som sjældent anvendes i den alder. Hun kan faktisk sin syntaks.

Teksten er struktureret efter tid – jf og så-strukturen.

Man kunne arbejde med andre måder at strukturere på – fx ved at skrive det som en fortælling – med stigende spændingskurve osv.

har lege, har lege, go … og lege, har lege, hun give, så go vi, så vene, skelvi go og si, så kigge vi, jeg sige, jeg skel, har, så go jeg og vent, så kom, jeg har ver , så spilvede hondbold, vi skel spel, så jeg vid ikke så vi skal vent.

- sammensatte verber er med infinitiv. Ingen participier (på nær måske spilvede, som kan være en leksikalisering?)

- og verber i datid som infinitiver.

min boro, busino

Bøjning af navneord: o fungerer tilsyneladende som bekendt- og bestemthedsbøjning

Diskuter spørgsmål i bog – og diskuter kommenteringspraksis generelt og ifht. tosprogede specifikt.

Tyrkisk dreng, 15 år, ca. 3 år i dk. Sæt i feltskema. Diskuter.

Tyrkisk pige, 5. klasse (gramkomp s. 49)

konj	forf	v	n	a	V	N	A
	Bryllup	begynder					kl. 10
og		slutter					kl. 22
	Man	kan			danse		i bryllup sammen med piger og drenge.
	Man	kan		også	spise og drikke	cola eller andre ting
	Man	kan				alt	i bryllup
	Man	kan			ha	det	sjov
	Man	kan			grine
	Man	kan			give	penge	til dem der gifter
	Det	er				meget sjov	i bryllup
Når	manden og damen	kommer
	så	sidder	de	ikke
men	de	danser
også		danser	de				ekstra: dem der er gæster
Når	de	sidde
	så	sidder	gæsterne	også			nogle gange

Ingen fejl i syntaks

Mangler endelser på og artikler til navneord.

Præpositioner halter. Hun tror et bryllup er en begivenhed, som man er i – men man er faktisk til et bryllup – det er ikke noget man er i (det er vel kun bruden og gommen, som er i et ægteskab bagefter…).

sjov – biords-t mangler.

Hvad mon hendes projekt er? At fortælle at andre bør tage til bryllup? Eller at berette om et bryllup?

Hvilke kommentarer skal hun have? Noget om elevens projekt. Noget om præpositioner.

Person uden alder og opr.sted.:

	konj	forf	v	n	a	V	N	A
1		Der	var		en gang		en stor slot
2		Der	boed				en dronig og en prinsese
3	og	hun	var				marged sød en dronig
4	men	dronig	had				en spajl	som kan tale og se hvem den flortste i helle verden og kan også sig noged aned i helle verden
5		en gang	sporte	dronig			spalj vem er den flortste i verden
6		den	sagde				du er også flot men sinved (snehvide) er pæner og pæner en dig
7		så	blev	-			marged sur
8		så	kalt	hun				på jægren
9		så	kom	han
10		hun	sagde					at han skal dræbe snevid
11		så	tog				han snevid	til skoven
12		så	skule	han		dræbe	hin
13	men	han	kune		ikke			fordi hun var alt for sød
14		så	sagde	-			du skal aldrig kome til bagi fordi dronig ville dræbe dig.

Genfortællingen af eventyret går fint. Strukturen er fin. Lidt for tidsstruktureret (så i forfelt).

Fin syntaks. Men der mangler to n-led (7 og 14)

Staveproblemerne falder i øjnene. Hun staver tilsyneladende meget som hun taler. Særlig fx dobbeltkonsonant mangler. Det skal hun arbejde med – ved staveord? Måske snarere ved at rette sin tekst selv…

Forberedelse til torsdag pbg. disse analyser

Læg evt. op til, at de studerende tager en båndoptager med på torsdag og interviewer en tosproget mhp. på analyse af hans/hendes mellemsprog – og evt. andre ting.

2. Andetsprogstilegnelsesudvikling

Ordindsamling – diskuter konteksters betydning for, hvilke ord man lærer. Prøv evt at lave en øvelse med beskrivelse af hvilke ord, i lærer hvor.

Udfyldning

sofistikering

Uddyb (Lund 1999) og diskuter (kvalificér)

Diskuter problematikken med, at man nogle gange kan begrebet på sit førstesprog – og andre gange aldrig har mødt det – og gjort det til sit – så man hverken har begrebet på sit eget eller det andet sprog – og at man får et stort begrebsforråd på andetsproget, som man ikke har tilsvarende på førstesproget – dansk er lære(r)sproget, tyrkisk, arabisk osv. er hverdagssproget.

Diskuter problematikken omkring de førfaglige ord.

Diskuter problematikken omkring undervisning af tosprogede i ’almindelige klasser’ – at dansk for danskere udbygger (find hos bj) og dansk for tosprogede skal basisbygges.

3. Kommunikativ kompetence

Hvad er målet for danskundervisningen? Hvis mål?

kommunikativ kompetence vs. sproglig kompetence (Chomskys homogene sprogsamfund).

Kommunikativ kompetence

Grammatisk kompetence. At kunne strukturerne

Sociolingvistisk kompetence. At kunne de sociokulturelle regler. At kunne de diskursive regler.

Strategisk kompetence. At kunne kommunikere – også når man ikke kender et ord. Kropssprog osv.

Holm og Laursens kritik: Målet er at begå sig. Risiko: Reproduktion og tilpasning sættes i forgrunden på bekostning af udvikling af selvstændig og kreativ evne til at udtrykke sig og øve indflydelse på verden. Hvor er demokratiet?

Særlige træk ved dansk – læs selv.

Pragmatiske aspekter/sociolingvistisk kompetence

At kunne et sprog handler om at kunne kommunikere med og omgås andre mennesker. Og at kunne medskabe og forandre praksis i gruppe og samfund

Henvendelse og henvisning

Hensigt og hengivelse

Hensyn og magt

- konkrete deltagere i en unik konkret situation.

Høflighed – regler for, hvordan vi kan omgås hinanden uden at bekymre os om hinanden – og uden at frygte hinanden.

Nedtoningsteknikker

Modalverber, nægtelse, spørgeform, adverbier: Jeg kan vel ikke låne din blyant to minutter?

Kommunikationens organisation

Turtagning

Kohæsion – og kohærens

Sproghandlinger. Hvad gør vi med vores sprog?

Analyse af vietnameserens to breve – for pragmatiske aspekter.

Til venner

Fin opbygning: Først modtager, så sig selv.
jeg vil gerne du svare
God jul – i ret god tid før jul… men hvad?

Til Kristiansdal

Hej Kristiansdal – K. er ikke en person.
Præsentationen af Phoung skal ikke stå der – men fremgå af brevhoved og underskrift.
”Jeg vil gerne skriver et brev til dig” – det skal ikke nedtones…
Så jeg vil gerne du hjælper – ideen er god nok, men udtrykket er ikke heldigt.

Kommunikationsstrategier

Er et projekt for både den der kan sproget ’perfekt’ og den der er i færd med at lære det! Det er ikke kun den ene, der har ansvaret.

Hvad skal vi være særlig opmærksomme på på torsdag?

Analyse af undervisningsmaterialer

Gruppearbejde i eftermiddag.

Hver gruppe (som svarer til besøgsgrupperne) skal undersøge en til to af materialerne. Beskrive sprogsyn, læringssyn mm. Efter i morgen blive I klogere til det – men det er fint at starte i dag. Fremlæggelse på mandag…