DsA/2.05/bu/16-01-2001

Mål

- At diskutere hvad det vil sige at kunne sprog – og hvem der bestemmer det

- At undersøge og diskutere begrebet kommunikativ kompetence

- At indlede undersøgelser af undervisningsmateriale

Struktur

1. Kommunikativ kompetence
2. Kommunikativ sprogundervisning
3. Undervisningsmaterialer

1. Kommunikativ kompetence

Hvad er målet for danskundervisningen? Hvis mål?

kommunikativ kompetence vs. sproglig kompetence (Chomskys homogene sprogsamfund).

Kommunikativ kompetence

Grammatisk kompetence. At kunne strukturerne – og ordene.

Sociolingvistisk kompetence. At kunne de sociokulturelle regler. At kunne de diskursive regler.

Strategisk kompetence. At kunne kommunikere – også når man ikke kender et ord. Kropssprog osv.

Holm og Laursens kritik: Målet er at begå sig. Risiko: Reproduktion og tilpasning sættes i forgrunden på bekostning af udvikling af selvstændig og kreativ evne til at udtrykke sig og øve indflydelse på verden. Hvor er demokratiet?

Særlige træk ved dansk – læs selv.

Pragmatiske aspekter/sociolingvistisk kompetence

At kunne et sprog handler om at kunne kommunikere med og omgås andre mennesker. Og at kunne medskabe og forandre praksis i gruppe og samfund

Henvendelse og henvisning

Hensigt og hengivelse

Hensyn og magt

- konkrete deltagere i en unik konkret situation.

Høflighed – regler for, hvordan vi kan omgås hinanden uden at bekymre os om hinanden – og uden at frygte hinanden.

Nedtoningsteknikker

Modalverber, nægtelse, spørgeform, adverbier: Jeg kan vel ikke låne din blyant to minutter?

Kommunikationens organisation

Turtagning

Kohæsion – og kohærens

Sproghandlinger. Hvad gør vi med vores sprog?

Analyse af vietnameserens to breve – for pragmatiske aspekter.

Til venner

1. Fin opbygning: Først modtager, så sig selv.
2. jeg vil gerne du svare
3. God jul – i ret god tid før jul… men hvad?

Til Kristiansdal

1. Hej Kristiansdal – K. er ikke en person.
2. Præsentationen af Phoung skal ikke stå der – men fremgå af brevhoved og underskrift.
3. ”Jeg vil gerne skriver et brev til dig” – det skal ikke nedtones…
4. Så jeg vil gerne du hjælper – ideen er god nok, men udtrykket er ikke heldigt.

Kommunikationsstrategier

Er et projekt for både den der kan sproget ’perfekt’ og den der er i færd med at lære det! Det er ikke kun den ene, der har ansvaret.

2. Kommunikativ sprogundervisning

Grammatik-oversættelse: Som i græsk og latinuv. – og som det stadig bedrives i stor udstrækning på universiteterne… Det vises gang på gang, at det ikke virker. Hvorfor gør man det så? Fordi det er systematisk, virker ’videnskabelig’ velbegrundet: Vi skal have strukturerne og ordene – så må vores hjerne kunne regne det ud… Deduktiv metode

Den direkte metode: Tal! Dialoger skulle fremsiges. De var ’natuligvis’ lagt til rette, så de udviklede forskellige grammatiske kompetencer. Metoden var altså tænkt induktivt. Samtaler og oplæsning – med efterfølgende spørgsmål og svar. Jf. Inges eksempel.

Eksempler: ”En To Tre.” og Det er – din by 2. ”Dansk for hele verden”, der ligner, men som måske også kan opfattes som tærskelniveauagtig. Målet er at lære ord! Hvordan? Ved at læse små ligegyldige tekster på målsproget – så samler man ord op.

Den audiolingvale metode: Lytte-tale-læse-skrive. Drills. Konstruerede mhp. træning af grammatiske strukturer – induktiv. Behavioristisk: Stimuli-respons. Grammatik: Ikke eksplicit viden – men færdighed, kompetence. Sproglaboratorier.

Kommunikativ sprogundervisning

Tilegnelsessyn - i nogle (mere avantgardistiske udgaver): Ikke vanedannelse – men kreativ, medskabende proces.

Mål: At kunne sprog, som man har brug for for at kunne handle – kommunikere – i sin hverdag.

Når målet ikke længere er nødvendigvis at kunne hele sproget, hvem skal så fastlægge handlingsbehovet? Politikere? Eksperter? Læreren? Lærer og elev? Eleven selv?

Et svar: Eksperterne => Tærskelniveauer. Funktionel kommunikativ undervisning.

Hvilke situationer kommer man ud for i en hverdag som nydansker?

Hvad skal man kunne i en given situation?

Hvilke sprogfunktioner og –former giver det brug for? – Og hvilke almene begreber?

Lad os tage et eksempel: Gå på posthuset.

Overordnede funktioner – se s. 89.

Problem med funktionel kommunikativ undervisning: Hvordan forudsiger man, hvad eleverne får brug for?

Imitation.

Mål: At indordne sig. Ikke at blive demokratisk borger i det danske samfund.

Sprogtilegnelse gnm kommunikativ praksis

Selvstændig kommunikativ praksis. Kommunikative udfordringer. Efter aktiviteten kan der sættes fokus (af læreren) på sider af kommunikationen. Eleverne kan lære af hinanden. Meningsfulde aktiviteter. Par- og gruppearbejde (Hvad er den ekstra (’kulturelle’) gevinst ved det?).

Tasks – arbejdsopgaver, der skal løses ved kommunikation. Informationskløft.

Kommunikative opgaver. Kommunikative spil. Fx argumenter for at en given person skal have en gave.

Projektarbejde mm.: Fx vis og fortæl forældrene din skole.

Eller efter Stockholmsk eksempel: Lad diskussioner i klassen tage udgangspunkt i interview udført af eleverne med forældre: Hvad er kærlighed. Hvad er mine rødder osv.

Karen Lunds kritik af udbredt praksis, der kalder sig kommunikativ:

1. Det kommunikative = Mundtlighed
2. Præsentation (af grammatik, ord) – øvelse – kommunikativ aktivitet
1. => Opfattelsen, at kommunikation først kommer efter, at stoffet er lært.
2. Kommunikative øvelser er staffage – motivationsskabende – men ikke værdifuld som læringsform.
3. MEN: Konteksten er basal for tilegnelse => Man skal være i, tale om, handle med konteksten for at lære noget.
4. Kommunikation er ikke blot målet – det er selve midlet til at lære.
3. Typiske aktiviteter: Billedbeskrivelse, strukturerede spørgsmål-svar, strukturerede rollespil og parinterviews.
1. MEN: Vi kommunikerer af en grund – hvis ikke den er der bliver det til mekanisk gentagelse.
2. Kommunikation er andet end udveksling af informationer. Kommunikation er at skabe, vedligeholde og forandre relationer mellem mennesker – jf. hensyn-magt.
3. Vi har altid en hensigt med at kommunikere – og en hengivelse til det – men hvorfor hengive sig til noget, der er fiktion uden fiktionens spænding – vi kender svaret.

Det fører til følgende vejledende spørgsmål:

1. Er der en reel afsender, som har en hensigt og som hengiver sig til kommunikationen? Hvilken?
2. Er der et formål med den enkelte aktiviter? Hvilket?
3. Er der en reel modtager, som har en hensigt og som hengiver sig til kommunikationen? Hvilken?

Det medfører følgende sp.:

1. Sker der en ’forhandling om mening’ – ønsker de samtalende at blive klar over, hvad den anden mener og siger?
2. Giver de samtalende hinanden feedback?
3. Er de samtalende begge/alle aktive lyttere og talere?

Tre typer opgaver, som kan leve op til det:

1. Problemløsningsopgaver – hvor to eller flere skal bruge hinandens viden.
2. Holdningskløftopgaver, hvor noget diskuteres – i mindre grupper, så alle kommer til orde.
3. Sociale interaktionsopgaver.

Hvordan sikrer man sig så, at eleverne også lærer ikke bare at tale flydende forkert, men flydende rigtigt?

1. Funktionel grammatik – Frøydis Hertzberg

Se video.

Analyse af undervisningsmaterialer

Gruppearbejde i eftermiddag.

Hver gruppe (som måske svarer til besøgsgrupperne) skal undersøge en til to af materialerne. Beskrive sprogsyn, læringssyn mm. Fremlæggelse på mandag eller onsdag…

Til diskussion

Ordindsamling – diskuter konteksters betydning for, hvilke ord man lærer. Prøv evt at lave en øvelse med beskrivelse af hvilke ord, i lærer hvor.

Diskuter problematikken med, at man nogle gange kan begrebet på sit førstesprog – og andre gange aldrig har mødt det – og gjort det til sit – så man hverken har begrebet på sit eget eller det andet sprog – og at man får et stort begrebsforråd på andetsproget, som man ikke har tilsvarende på førstesproget – dansk er lære(r)sproget, tyrkisk, arabisk osv. er hverdagssproget.

Diskuter problematikken omkring de førfaglige ord.

Diskuter problematikken omkring undervisning af tosprogede i ’almindelige klasser’ – at dansk for danskere udbygger (find hos bj) og dansk for tosprogede skal basisbygges.

Sidste halve time: Forberedelse til torsdag

Brainstorm

Læg evt. op til, at de studerende tager en båndoptager med på torsdag og interviewer en tosproget mhp. på analyse af hans/hendes mellemsprog – og evt. andre ting.

Iagttag:

Forstår eleverne det, læreren siger

Hvordan inddrages elevernes forudsætninger