DsA/2.05/bu/24-01-2001
- At diskutere receptive og produktive færdigheder
- At undersøge om taskbaseret kommunikativ kompetence er vejen frem.
Eksempler læses op.
Spørgsmål læses og besvares.
Diskussion:
Samtale 1:
- lytte efter vokallyde.
- faktuelle informationer.
Hvad handler samtalen om? Hvorfor taler Lars til Lene, som han gør? Hvad er målet med deres samtale for dem? Bottom up-strategi. Der er ikke nogen kontekstuel viden – lytteøvelser på band er dobbelt dekontekstualiserede (hverken situation eller krop).
Samtale 2:
- Faktuel information søges igen.
Hvad er meningen med samtalen? Hvorfor indleder A, som han gør? Hvorfor er B usikker på sit svar? Hvorfor reagerer A ikke følelsesmæssigt? Hvad er As mål med samtalen? Hvorfor spørger B hvad A vil? Ringer B tilbage?
Hvad er der på spil?
Transaktionel vs. interaktionel kommunikation.
Sådanne øvelser lægger op til
- lingvistiske lyttestrategier, men ikke:
- sociale strategier – at kunne tænke sig ind i situationen – finde sin plads.
- indholdsmæssige strategier – sammenholdning af det allerede forståede med forforståelse og forudsigelser.
- målstrategier – organisation – hvad er væsentligt, hvordan svares, hvad er målet med kommunikationen/lytningen.
Og de støtter hverken udvikling af hensigtsmæssige
- metakognitive strategier – hvordan lægges opgaveløsningen til rette (opgave forstået bredt) – fremmes fx ved (elev)diskussion af problemløsning.
- kognitive strategier – udvikling og brug af forforståelse, klassifikation af emner, at drage slutninger, at tage noter osv., eller
- sociale og affektive strategier – at gå i dialog om forståelsen med taleren eller andre. At bruge de sociale relationer til at skabe forståelsen. Jf. telefonsamtale, hvor man siger ja og øhm og nej og virkelig osv.
|
Baggrundsviden - faktuel - sociokulturel Pragmatisk viden - Hvordan sprog bruges i samtale – pragmatik -
|
Skematisk viden |
|
Kendskab til situationen - fysisk, deltagere, humør, personrelationer osv. Kendskabet til koteksten - Hvad er blevet sagt (hvad er emnet) – hvad vil blive sagt efterfølgende -
|
Kontekst |
|
Kendskab til sprogsystemet - semantik - syntaks - fonologi |
Systemisk viden |
Metoder og deres lytteopfattelse
Audiolingvale: Lyt og gentag – det er lydene der er vigtige at kunne rigtigt. Sprog skal læres udenad ved imitation. Listen and repeat
Mere kommunikative: Lyt til tekster, svar på spørgsmål (bliver ofte til testagtige spørgsmål på om man har forstået ordene – men ikke helheden (jf. ovenfor). Listen and answer
Total physical response method: Læreren siger: Luk
bogen op og lukker den selv op. Det samme skal eleverne gøre – de skal handle –
deres egen tale kommer, når de er klar. Listen and do.
Rødt og hvidt: Lytteøvelse (s. 340).
- Alt er lige vigtigt: Lytning er et spørgsmål om at kunne huske fakta. Hukommelsestest.
- budskabet skal tømmes totalt for indhold!
Er lytning en receptiv disciplin?
Hvilke træk kan gøre lyttearbejdet hensigtsmæssigt?
Rigtigt kommunikative øvelser:
-
Fortolknings-/indholdsbestemmelsesaktiviteter:
Vælg den bedste overskrift til teksten (og diskuter med sidemanden eller på
klassen) => Lytning er en aktiv forståelsesproces – måske endda en
fortolkningsproces!
- Forforståelse - førlytteaktiviteter. At arbejde med tekstens emner, før den høres. Og lade teksten være en interessant tekst i det arbejde. Vi taler om kæresteforhold – og hører, hvad der er på spil i samtalen mellem A og B.
- Lytning er en del af samtale => lytteforståelse må ikke gøres til for selvstændigt fænomen (man kan jo godt arbejde med det specifikt indimellem – men altid med henblik på at betragte det som en del af en samtale)
- Få en eller begge kontekster med:
o Krop: Se det på video – kroppen er med. Skru evt ned for lyden og diskuter kroppens signaler.
o Situation: Lad lytningen være central i klassen og i andre relevante sammenhænge (fx interview af sekretæren, jf. filmen).