Børnelitteratur/2.05/bu/25-03-01

Evaluering

Mål

- At de studerende og jeg får ekspliciteret, hvordan deres (og min) opfattelse af litteratur har udviklet sig gennem forløbet.

- At vi får diskuteret formen, det er foregået under.

- At de studerende og jeg får respons på vores fremlæggelser og deltagelse.

Spørgsmål til overvejelse

Jeres egen fremlæggelse

Hvad fik du selv ud af at arbejde med den tekst, I skulle fremlægge?

Hvad betød det store tidsrum, I havde til fremlæggelsen, for jeres arbejde?

Dette er overvejelser over egen læring. Meget central i enhver evaluering!

De andres fremlæggelser

Hvad fik du ud af de andres fremlæggelser? Tænk dem igennem én for én og prøv derefter at finde generelle konklusioner. Tænk på fænomener som indhold, tekstforståelse (jeres og gruppens), fremlæggelsesformen, ordstyring, didaktiske overvejelser, diskussioner på klassen og i grupper, anvendelighed i jeres senere arbejde, andet (vi diskuterer disse temaer et for et på klassen, så strukturer gerne dine kommentarer i forhold til dem).

1. Bo Green Jensen: Dansen gennem sommeren

Efter en kort introduktion blev vi delt i 4 grupper, som arbejdede med hhv. journalistik, skuespil, tegning og Ricki Lake. Derefter en fremlæggelse og diskussion. Afsluttende om 8.b.s og 2.05s evaluering.

Jeg savnede diskussioner af hvad eleverne fik ud af teksten – og 2.05'erne. Blev det ikke mere form end indhold? Mødte de sig selv og blev overraskede? Eller legede de bare med form?

Hvad betyder det for elevernes demokratiske deltagelse (medbestemmelse og medansvar), at de havde bestemt formen, men ikke indholdet (altså journalistik, Ricky Lake, tegning, skuespil): At de ikke havde ansvar – og altså kunne evaluere som forbrugere: Vi fik ikke den vare, vi havde betalt for, og vi lærte ikke noget.

Hvad betyder det, at eleverne ikke selv ved, at de lærte noget?

Er det problematisk, at hverken eleverne eller vi nåede noget, der lignede ned i bogen. Den har meget mere at byde på. Den er væsentligt mere end en kærlighedsroman.

2. Louis Jensen: 100 historier

Gruppen indledte med en nykritisk analyse af 1. historie. Hver person havde ansvaret for et eller et par lag i modellen. Dernæst gruppedannelse; grupperne arbejdede med hhv. oplæsning, tegning og videredigtning. Fremlæggelse og diskussion. Dernæst diskussion af bl.a. receptionsteoriens muligheder og begrænsninger og af styring af fremlæggelsen.

Hvad var den "nykritiske" analyse egentlig? Gennemgang af formtræk uden sammenhæng med indholdet. Nykritikere siger, at de to ting er helt forbundet.

Var der måske for meget gruppearbejde og fremlæggelse af det – og for lidt didaktiske refleksioner?

Her tematiseres, hvad det vil sige at planlægge en fremlæggelse. Rodet, for mange kokke (rummet blev underligt udnyttet; stående, gående, siddende, u(kon)centreret)

3. J.K. Rawling: Harry Potter

Gruppen havde skabt et dunkelt rum med røgelse, glimmer på bordene, starinlys osv. og spillede selv fire professorer med hver sin høje blå hat. Vi blev fordelt på 5 grupper. En for hver kollegium og en femte med aspiranter (der ikke havde læst). Grupperne skulle løse hver sin opgave: Referer bogen, tegn figurerne og karakteriser dem, undersøg symbolerne i fortællingen, fortæl historien om Rawling selv, plus en opgave mere. Fremlæggelse og diskussion. Diskussion af udvalgte spørgsmål formuleret af grupperne. Konkurrence afgjort.

For meget gruppearbejde og fremlæggelse (spejling af, hvordan man ville have gjort i en skoleklasse). Hvad fører disse til af overvejelser over didaktik, faglighed osv.

Hvor dybt kom vi egentlig i bogen?
Er de kreative ting måske mere tidsspilde (i hvert fald på seminariet) end de giver forståelse.

4. Måns Gahrton: Vi graver mormor op

Præsentation af teori om sorgbearbejdning. Præsentation af teoretisk materiale og undervisningsmateriale fra Kræftens Bekæmpelse. Gennemgang af bogen med forslag til arbejde med den. Alle tegnede en tegning om sine forestillinger om hvad der sker efter døden. Præsentation og diskussion. Alle skrev et digt om afsked. Oplæsning og diskussion af arbejde på klassen med digte, særligt ifbm. død og sorg.

Vi oplevede vist de fleste af os, at vi kom ind på emner, der berørte os. Hvad er det litteratur kan, som vi fik frem i dette modul? Berøre os. Få os til at se tingene fra nye vinkler, opdage nye sider af verden og af os selv...

Fremlæggelse mest rolig og koncentreret – fordelt sikkert og fremført roligt.

5. Jostein Gaarder: I et spejl, i en gåde

Oplæsning af Paulus 1. brev til Korinterne kap. 13. Diskussion af 5 spørgsmål formuleret af gruppen. Forsøg på fælles tolkninger på klassen – både de mere og de mindre centrale elementer blev inddraget – og gav anledning til diskussion af formålet med tolkning (jf. diskussionen om englen Ariels eksistens og funktion). Gruppearbejde i små grupper om anvendelse i undervisningen. Fremlæggelse og diskussion.

Her viste det sig, hvor meget en friere diskussion kan føre til, hvis den holdes på sporet. Gruppen var vel næppe klar over, hvad de skulle eller kunne med bogen. Men en åben debat førte langt.

Spørgsmålene var nok for abstrakte (og derfor meget svære at svare på for os alle). Der var lidt slinger i ordstyringen).

Hvad brugte I egentlig Paulus brev til Korinterne til? Mon der var en tolkningsnøgle i det?

6. Bjarne Reuter: Den skæggede dame

Arbejde i to grupper lagde op til analyse og fortolkning med det formål at komme frem til dybere indsigter i tekstens underliggende lag. Og så viste det hele sig at være lagt til rette for at vi skulle sige, at sådan kan man ikke arbejde med den bog. Det virkede. Derefter et oplæg om et fælles træk i Reuters bøger: Mødet mellem arbejderkvarteret, middelklasseområdet og velhaverne. Til slut en længere diskussion af hvornår og hvordan Den skæggede dame kan anvendes i undervisningen.

Det virkede faktisk godt at give os et anskuelseseksempel på at fortolkning kan ødelægge en læsning.

Vi kunne sagtens have talt mere om Reuters samfundssyn og anvendelse af rum og klasser. Sammenligning mere ned i enkelte bøger...

I kunne have undersøgt nogle af de teorier I havde om ironi, humor osv. og om sprogets funktion yderligere.

...

Oplæg om de studerendes oplæg

Jeg synes alt i alt, at I havde arbejdet godt og seriøst i alle grupper, og at I præsenterede stof, der gav anledning til eftertanke. Det tydede det forholdsvis fine fremmøde vel også på.

Jeg har inddelt mine kommentarer i tre dele:

1. Faglighed vs. motivation/elevengagement

2. Teorier og metoder

3. Fremlæggelser – forberedelse og udførelse

1. Faglighed vs. motivation/elevengagement

Her diskuteres: fremlæggelsesformen, didaktiske overvejelser, diskussioner på klassen og i grupper.

Jeg synes generelt, at I havde fundet arbejdsformer, der var engagerende og gav nyt syn på bøgerne. Men spørgsmålet er, om arbejdsformerne var mere engagerende end de var fagligt velbegrundede og udviklende.

Jeg synes, det er et problem, hvis eleverne lærer mere om at fornøje sig selv end om, at der findes andre syn på verden. Og at de måske kunne blive klogere af at tænke over de tanker, hændelser og holdninger, bogen byder på.

Hvad er meningen med at læse litteratur?

2. Teorier og metoder

Her diskuteres: Indhold, tekstforståelse (jeres og gruppens), anvendelighed i jeres senere arbejde.

I havde i stor udstrækning taget udgangspunkt i en receptionsteoretisk forståelse af formålet med at læse litteratur.

Hvad betyder lærerens læsning af bogen? Er han eller hun helt underordnet som receptor? Eller skal hans/hendes læsning opfattes som lige så væsentlig som elevernes?

Skal læreren så ikke læse bogen grundigere?

Er receptionsteoriens tankegang, at læseren tager udgangspunkt i sine umiddelbare reaktioner på læsningen – og bliver der? Nej. Læseren skal blive klogere på sin egen læsning og på den fremmede tilværelsestolkning, der kommer til udtryk. Læseren skal bruge læsningen til at opleve det fremmedartede og lære af det. Men læseren skal ikke have præsenteret det fremmedartede, som det kommer til udtryk i bogen, på et sølvfad – det er vel hovedtanken i receptionsteorien.

Har I udfordret os andre til det i jeres fremlæggelser?

Nykritikken er som bekendt væsentligt mindre interesseret i læseren – men ikke uinteresseret. Det handler netop om at gøre den enkelte læser så kompetent som muligt. Dertil har nykritikere udviklet modeller – ikke over, hvordan man skal gå frem i en analyse – men over hvilke lag et værk er gjort af. Det betyder, at en nykritisk læsning ikke er: Tag modellen i hånden og læg den ned over bogen.

En nykritisk læsning er en hypoteseafprøvning (man kunne kalde den hypotetisk-deduktiv!). Man har en ide om, hvad tekstens udsagn er, hvad personerne betyder, hvad billedlagene er – og så forsøger man at gå ned i teksten og se om man kan underbygge sin hypotese. Dertil er modellen over et værks lag en hjælp: Den siger: Husk også at være opmærksom på storelementernes lag, og det lydlige osv.

Dette er litteratursynet. Ofte har den fulgtes med en deduktiv undervisningstilgang (læreren viser de måbende elever). Men det behøver den vel ikke.

Problemet i analysen på klassen bliver ofte, at der er meget stor forskel på, hvor indsigtsfuld lærer og elever er. Læreren har været igennem sin udforskning – og fremlægger nu – ikke bevægelsen der førte ham dertil – men tolkningen som den kan foldes ud fra oven og ned.

Og så er det jo svært at lade det være op til eleverne selv at forsøge sig med hypoteseopstilling og -afprøvning, når man ved, hvor de skal hen. De risikerer jo at komme på afveje.

Hvordan kan et mere tidssvarende undervisningssyn kombineres med den nykritiske læsning?

De to litteratursyn er jo ikke de eneste – man kunne jo have fremdraget en sociologisk/marxistisk læsning – som Søren præsenterede skitser af. Her ville et forslag til forløb om dansk by- og klasseudvikling vel have været udmærket som videretænkning.

Mit spørgsmål til Harry Potter om bogen er en kritik af eller en støtte engelsk kostskolesystem er et eksempel på det samme.

Hvordan kunne man have arbejdet fx med Harry Potter (eller Dansen ...) ud fra en sociologisk/marxistisk vinkel?

På samme måde savnede jeg (pånær sorgforløbet) overvejelser over litteraturen anvendt som element i større forløb om et emne/tid el.lign.

Genkaldelse af første gangs introduktion til litterære teorier.

Steffensens model udvider jeg med de faktorer, Jakobson introducerer:

Kontekst

Afsender <------------------> Meddelelse <-----------------------> Modtager

Kode

Kontakt

Forskellige litteraturteorier har lagt vægt på forskellige faktorers betydning for teksten.

Marxistiske (hvilket samfund)

Biografiske (hvilke intentioner) Nykritiske (hvad siger teksten) Reception (hvad tolker læseren)

Strukturalistiske/formalistiske /Impressionisme

Sociologiske (hvem køber, læser osv.)

Det er klart, at sådan en kategorisering er firkantet - de fleste teorier har flere opmærksomheder. Men det er et godt pejleredskab.

Dette er litteratursynenes tekstopmærksomhed – men det kan altså som sagt kombineres med andre didaktikker.

3. Fremlæggelser – forberedelse og udførelse

Her diskuteres: Fremlæggelsesformen, ordstyring, diskussioner på klassen og i grupper

I har lavet nogle gode fremlæggelser

Et synes jeg dog var ret generelt: I havde ikke sat jer nok ind i de bøger, I skulle arbejde med. I havde valgt arbejdsform og så ladet meget op til os andre. Det vil sige, at I ofte ikke var klædt på til at diskutere alle de underlige ting, vi andre havde set i bogen. I vidste ikke, hvor I ville hen med diskussionerne – og det førte til diskussionsledelser (ordstyrer), der var usikre og åbne for mere eller mindre hvad som helst – fordi I ikke vidste om det var helt ved siden af i forhold til en grundig beskæftigelse med bogen.

Hvad ordstyringen angik havde I ikke eller sjældent aftalt, hvem der skulle lede diskussionerne – fordi ingen var bedre klædt på en de andre.

4. Videre diskussioner af fremlæggelserne

Spørgsmål til yderligere diskussion:

Er receptionsteori en lærerstyre aktivitetsform?

Er det problematisk at (når) tolkningen bliver så overfladisk?

Hvad får vi faktisk ud af meddigtning (jf. Ricky Lake, Jensen mm.)

Hvad skal man gøre, hvis man egentlig gerne ville tale om bogen (jf. fx Dansen gennem sommeren)

Skal vi prøve at sammenligne fremlæggelserne:

Hvad fik vi mest ud af? Hvorfor (her taler vi metode og tilgang – ikke så meget gruppernes præstationer)?

Er der nogen, der har noget, vi ikke har diskuteret?

-------------------------------

Det indledende forløb

I hvilket omfang har I inddraget stof fra det indledende forløb i jeres egen fremlæggelse og ved de andres?

I hvilken udtrækning var de emner/tekster, der blev anvendt, rimelige i forhold til målet?

Kunne emnerne/teksterne have været organiseret i en anden rækkefølge?

Kommentarer til mig – og overvejelser over egen læring.

Faglig og didaktisk læring

Hvor god er du nu til at analysere & fortolke tekster? Er det bedre, end du var før?

Herefter min kommentar: I er nok bedre. Men mere har I fået en opfattelse af, at der er mange forskellige måder at læse en bog på. Og at det er vigtigt at finde ud af, hvilken sammenhæng læsningen foregår i...

Hvor sikker er du på tilrettelæggelse af et forløb i folkeskolen, hvor du inddrager litteratur?

I hvilket omfang har forløbet også taget sit udgangspunkt i dine tidligere erfaringer og i dine forestillinger om, hvad det vil sige at uddanne sig til lærer?

Evaluering

Har undervisningen bidraget til ny indsigt i lærerarbejdet?

Kunne du selv have gjort mere for at få et større udbytte? Hvad kunne du have gjort?

Hvordan vil du vurdere dit og holdets engagement?

Rimeligt!

Mål

Hvad var målet med forløbet og i hvilken udstrækning blev det opfyldt?

At de studerende skulle lære om børnelitteratur og hvordan det kan anvendes i folkeskolen. I høj grad.

Var målet hensigtsmæssigt i forhold til uddannelsen og det kommende lærerarbejde?

Ja.