Medier/2.05/bu/03-04-01

Kære hold 2.05.

Her er mit forslag til, hvordan vores forløb om medier kan se ud. Planen er, at jeg fremlægger rimelig hard core hver anden gang, og at I så arbejder med jeres projekter de øvrige gange. I dette gruppearbejde indgår bl.a. jeres forsøg med praktiske analyser ud fra de teorier, jeg har præsenteret. Jeres gruppearbejde kommer til, for en stor dels vedkommende, at foregå på seminariet – og der er jeg behjælpelig med vejledning og diskussioner. Som sagt nægter min protestantiske arbejdsmoral mig at sidde uvirksom hen – så I skal bruge mig, hvis ikke I vil risikere, at jeg pludselig bryder ud i foredrag og deslige...

Jeres arbejde handler om at finde, analysere og beskrive noget materiale fra det ene eller andet medium kritisk, mhp. at I skal tilrettelægge et undervisningsforløb, hvor materialet indgår. De sidste to gange er der fremlæggelse og evaluering.

Forslag til forløb om medier

Onsdag d. 21. marts: Massemediernes historie

Denne indledende gang er en forholdsvis oversigtlig gennemgang af (masse-)mediernes historie. Jeg regner med at starte helt tilbage ved skriftens rødder og udvikling og fortsætte rimelig hurtigt gennem historien frem til bogtrykkerkunsten. Den er interessant i sig selv – og som middel til forståelse af baggrunden for vores demokrati og samfundsform i det hele taget.

Jeg fortsætter med en gennemgang af hvordan de moderne vestlige demokratier er udviklet fra den tidlige finanskapitalisme over dannelse (gennem revolution eller mere fredeligt) af nationale parlamenter i Frankrig, England, Tyskland og Danmark. Jeg tager her udgangspunkt i en tysk sociolog, der hedder Habermas. I kender ham måske for hans teorier om den kommunikative handlen – de er forbundet med den teori om den borgerlige offentligheds fremvækst og forvandling i det 17.-20. århundrede, som jeg tager udgangspunkt i.

Den borgerlige offentlighed forvitredes, mener Habermas, omkring 1900 på grund af, at stadig flere grupper (kvinder, arbejdere osv.) krævede deres ret til deltagelse i demokratiet, og fordi medierne langsomt forandrede sig til massemedier – hvori bl.a. reklamerne så dagens lys. Og hvor manipulationen langsomt åd sig ind på ræsonnementet.

Så er grunden lagt for vores tid: Med radioen, fjernsynet og ikke mindst internettet som nyskabelser, der igen forsårsager store forandringer. Jeg vil særlig lægge vægt på, hvad disse medier betyder for vores demokrati – for vores måde at kommunikere på.

I den sidste halve lektion (ca.) formulerer vi gruppernes overordnede temaer og I fordeler jer på dem.

Læs: Bundsgaard: Internettet. Atom eller fragment, s. 50-55, 57-61, 161-167, 89-95, 100-124.

Mandag d. 26. marts: Gruppearbejde på seminariet

Onsdag d. 28. marts: Kommunikationsanalyse

Denne dag skal vi tale om, hvem det er der kommunikerer, hvem der har betydning for kommunikationen, hvad de kommunikerer, hvorfor osv.

Jeg tager udgangspunkt i en gennemgang – igen, men langsommere, af Roman Jakobsons og Bang & Døørs kommunikationsmodeller. Disse modeller give hver deres vinkel på, hvad man skal være opmærksom på i en kommunikationssituation. Jeg fortsæter med at præsentere en såkaldt receptionsanalytisk tilgang, hvor opmærksomheden er på modtagerens udbytte af en massekommunikativ meddelelse. Hvad forstår modtageren af det afsenderen vil sige, hvad inddrager han eller hun selv, hvad misforstås osv. Endelig slutter jeg af med en gennemgang af en institutionsanalyse – dvs. en analyse af hvordan de institutioner, meddelelsen skabes i (DR-TV, TV2, Politiken, sol.dk osv.), er medbestemmende for meddelelsen.

Læs: Bundsgaard: "En hjemmeside er ikke bare en hjemmeside" og "Analyse af siden "Stroyline"". Drotner m.fl.: Medier og Kultur, s. 315-320, Rasmussen: Massemedier, s. 47-60, 72-76.

Mandag d. 2. april: Gruppearbejde på seminariet

Onsdag d. 4. april: Sproglige næranalyser

Vi kan ganske meget med tekster. Vi kan naturligvis sige noget klart og tydeligt om vores verden, vores holdninger til den og om relationerne mellem os og andre mennesker. Men vi kan også (komme til) at sige en del mellem (eller over) linierne, som læseren ikke umiddelbart bemærker, men som han eller hun måske fornemmer. Derfor kan vi i en vis udstrækning bruge tekster til at manipulere modtageren til at overtage opfattelser af verden, holdninger, vurderinger af mennesker osv.

Sproglige næranalyser kan afdække, hvordan det sker. I dette modul præsenterer jeg to tilgange til sådanne næranalyser. For det første en teori om metaforer. Den bygger på en erkendelse af, at vores sprog er gennemsyret (bemærk metaforen: Vores sprog er syret igennem) af metaforer. Fra de små præpositioner (på, i, over osv.) til de store strukturer (fx opfatter vi ofte mennesket som en maskine). Hvilke metaforer, vi vælger mere eller mindre ubevidst at anvende, kan få afgørende betydning for, hvordan vi kan tale om et emne. Når mennesket forstås som en maskine: Vores hjerner har begrænset lagerkapacitet, de overophedes ved stress, behandler informationer osv., så betyder det, at vi kan behandle uligevægtige tilstande i vores liv som en malfunktion i maskinen. Vi må altså reparere – fx med medicin eller psykoanalyse.

For det andet vil jeg præsentere en teori om, hvordan deltagere i kommunikationen kan fremhæves eller skjules: "Nu skæres der igen ned på uddannelserne og så bliver man nødt til at fyre medarbejdere." Hvem skærer (og hvorfor) og hvem fyrer (og hvorfor er det nødvendigt)? Med konstruktioner som i eksemplet (en passivform: skæres og et overgribende subjekt: man) kan man (!) komme langt i mystifikationen af de sammenhænge, man taler om. En teori af denne art kan kaldes en teori om syntaktiske og semantiske relationer eller med et ord af Frans Mortensen: En teori om agentivstrygning.

Læs: Lakoff & Johnson: Metaphors we live by, s. 3-21.

Mandag d. 9. april: Gruppearbejde på seminariet

Onsdag d. 11. april: Analyse af kernemodsætninger

Vores liv er spundet op af modsætninger. Mellem mand og kvinde, ung og gammel, dansker og nydansker osv. Sådan forstår vi vores liv, og sådan taler og skriver vi om det. Hvem bestemmer på klassen? Læreren eller eleverne? Drengene eller pigerne? Danskerne eller de 'fremmede'? Hvem skal man høre efter og tro på i en nyhedsudsendelse? Kvinden eller manden? Eksperten eller manden på gaden? Direktøren eller arbejderen?

Bang og Døør har peget på 10-11 modsætninger, som de mener er centrale og medbestemmende for vores opfattelse af og handlen i alle (de fleste) situationer. De kalder dem kernemodsætninger.

En analyse af, hvordan disse kernemodsætninger strukturerer den enkelte situation, kan give et praj om, såvel hvad der er centralt for kommunikationsdeltagerne, som af hvad der underforstås og overses.

Læs: Bundsgaard: Internettet. Atom eller fragment, s. 95-100.

Onsdag d. 18. april: Gruppearbejde på seminariet

Mandag d. 23. april:Fremlæggelse

Onsdag d. 25. april: Fremlæggelse

Feedback på forløbet og på hele året. Feedforward.

Litteratur

Bundsgaard, Jeppe: Internettet. Atom eller fragment

Bundsgaard, Jeppe: "En hjemmeside er ikke bare en hjemmeside" og "Analyse af siden "Stroyline"". Findes på http://www.fc.odensesem.dk/~bu/2.05/internetiuv/

Drotner m.fl.: Medier og Kultur, s. 315-320,

Lakoff, George & Mark Johnson: Metaphors we live by, s. 3-21

Rasmussen, Finn: Massemedier, s. 47-60, 72-76.