Medier 3/2.05/bu/03-04-01
Mål
- At afslutte gennemgangen af mediernes historie
- At gennemgå kommunikationsmodeller
- At arbejde med institutionsanalyse
Struktur
| Privatområdet | Området for den offentlige myndighed | ||
| Marked (bureaukratisk liberalisme) |
Videnskab/Eksperter/ Økonomi |
Stat (forvaltning) | |
| Intimsfære (kontrolleret af velfærdsstat) |
Massemedier | Magtens tredeling | |
| Foreninger/Organisationer | Organisationer/Lobbyister | ||
| Natur/miljø (økonomi vs. økologi) |
Politiske offentligheder | ||
| Dele | Legitimere | Legalisere | |
Jbs Model over det danske (vestlige) samfund på tærsklen til det 21. århundrede
| Foreninger og organisationer Natur Evt. diskussion af demokratiideal? |
Jeg har tilføjet to 'interessenter' i deleområdet. Foreninger og organisationer spiller en stor rolle i det moderne menneskes liv. Her deles fritidsinteresser, fælles økonomiske interesser osv. Det 18. århundredes borgerlige offentlighed havde ikke indsigt i, hvorledes intimsfæren, markedet og offentligheden var dialektisk domineret af produktionsbetingelser og naturforhold (Marx' basis). Men i løbet af dette århundrede (symboliseret ved oliekrisen i 1973) er der vokset en almen bevidsthed (social sense) frem om naturens afhængighed af menneskene og vores afhængighed af den. Derfor har jeg indføjet naturen i området for det, vi deler. |
Lad os indplacere forskellige institutioner mv. i modellen.
Regeringen
Folketinget
Politi & Dømmende magt
Lego
Os nu, os hjemme, os i DSR eller i den lokale partiforening.
DSIO - og OB.
Hjerteforeningen
Greenpeace
Lars Bille
Kogalskab, Global opvarmning, Grundvandet
DR
TV2
Politiken
Berlusconi
Nationalbankdirektøren
Forskerne har fundet ud af, at...
CNN, Robert Murdoch.
-----
Telegraf
Den første transporterende og transformerende medium.
Morse: 1842.
Første besked på den transatlantiske: Børskurserne! Ellers journalisterne der kan få sendt seneste nyt hjem til redaktionen. Der er rigtig mange penge i det: Morse er mangemillionær 15 år senere!
Telefonen som en mere privatiseret udgave...
Radio
Starter som private initiativer
Fortsætter som statslige institutioner (1925 i DK)
En statslig institution som afsender. Mange mange tusinde som modtagere. Hitler som kan hypnotisere/manipulere masserne. Orson Wells Klodernes kamp – panikstemning i usa.
Kæmpe institutioner, som først har en indstilling, at folket skal opdrages i god solid borgerlig dannelse. Arbejderbevægelsen, som vil have indflydelse – der skal ikke være en objektiv formidling, men en alsidig => at flere synspunkter kommer til orde (og ikke kun det "objektive" borgerlige).
Public service.
Det fælles samfund skabes gennem det fælles medium.
TV
Omkring krigen udvikles det. Det kommer til Danmark i starten af 50'erne. Det bliver rigtig stort fra 56 - Ungarnsinsamlingen. og OL.
Diskussionerne om licensfinancieret (public service) vs. det privatejede. *Hvorfor mon, når aviserne kan klare sig som privatejede og alligevel være centrale aktører i vores demokrati?
Medier betyder noget!
Tese: Kommunikationsteknologier dannes, udvikles og virker dialektisk determineret af samfunds eksisterende kommunikationsteknologier, af transhistoriske og kulturelle rekursbaser samt af produktionsrelationer og samfundsformationer.
Tesen har jeg underbygget gennem en gennemgang af kommunikationsteknologihistorien. At nye kommunikationsteknologier er determineret dialektisk af tidligere, eksemplificeres af alle de udviklinger, jeg har gennemgået. Nye teknologier hviler på gamle: Nye kommunikationsteknologier skabes ikke pludselig ud af intet.
Fonocentrismen er et vigtigt eksempel på, at nye kommunikationsteknologier får betydning for tidligere kommunikationsteknologier. Med udviklingen af den fonetiske skrift priviligeres talen som (næsten) eneste væsentlige kropslige kommunikationsteknologi.
Min diskussion af Jakobson og Bangs undersøgelser af udviklingen af ord (mennesket har en krop, gennemgår et livsforløb og handler i verden – derfor danner de nogle ord og ikke andre (jf. Mor)) viser, hvordan transhistoriske og kulturelle rekursbaser dialektisk determinerer dannelse og udvikling af kommunikationsteknologier.
At kommunikationsteknologier også virker tilbage på de kulturelle rekursbaser kan udledes af, at autoritetskernemodsætningen fornys af den upersonlige autoritet, som teksten (først som liste over alle verdens ting) bliver et udtryk for, og af Derridas påvisning af, at logocentrismen følger af fonocentrismen. Et tredie eksempel er trykpressens betydning for, at videnskab erstatter religion som forklaringsmodel.
Den dialektiske sammenhæng med samfundsformationer og produktionsrelationer er bl.a. eksemplificeret af, at trykpressen ikke i Asien fik den omkalfatrende betydning, den siden fik i Vesteuropa, omvendt er fremvæksten af centralistiske bureaukratier afhængige af udviklingen af en skriftteknologi til vareudveksling.
Min tese fører altså til – for at foregribe temaer og konklusioner i afhandlingens anden del – at det ikke bare er et spørgsmål om at komme først i det globale IT-kapløb, og ikke blot handler om at kunne kommunikere, finde informationer og købe let og ubesværet ind ved hjælp af nettet. Den måde vi udvikler vores praksis på gennem anvendelse af internettet, får betydning for vores liv som tænkende og handlende væsener på helt andre måder, end vi forventer. Vi skal ikke tro, at internettet er en neutral teknologi, vi bruger til det, vi vil, men som vi lige så godt ikke kunne bruge og alligevel være de samme. Internettet vil ændre vores liv. Hvordan? Det giver jeg nogle bud på i anden del af afhandlingen, ligesom jeg diskuterer, om vores brug af nettet i dag er på rette vej.
Internettet
Atomkrigsfrygt - Sputnik: ARPA.
Netværk - uden centrum => Ingen destruktion af central!
Militæret er altså første aktant.
Universiteter bliver næste: Epost. Rapportoffentliggørelse. Dataudveksling.
Ted Nelson ved CERN: WWW.
Kommercielle interesser. Må ikke reklamere i starten. Men i 1991 bliver det tilladt.
1993: Mosaic af Marc Andreesen -> Netscape.
1995: Privatiseret.
Demokrati: Alle kan komme til! Der er ingen forskel på folk! Demokratiet er reddet! Mon dog?
Telehøring. Med ordstyrer og resultater? Bliver de så brugt?
Det kropsløse
Sixdegrees
Kommunikationsmodeller
Hvad er en model? Det er en spørgeramme. Brug dem til at blive opmærksom på træk ved det, du undersøger. Følg dem ikke (kun) slavisk.
Gennemgang, langsomt!
Jakobson:
Alkohol
Sundhedsstyrelsen Reklame Alkoholikere
Billeder med dansk tale
Fjernsyn
Emotiv: Den der drikker er et ondsindet, ubetænksomt umenneske
Konativ: Se hvor synd det er for de andre
Poetisk: Den smukke svenske sommeridyl ødelægges af den store voldsomme, utæmmede alkoholiker
Referentiel: Der er grænser, det er godt at overholde
(Metasproglig: Alkoholgrænserne)
Fatisk: Gentagelse hver uge 40.
Bang & Døør
S1: Sundhedsstyrelsen
S2: Alkoholikeren
S3: Vi andre hellige
Context: Et samfund, hvor der af sociale & individuelle årsager drikkes. (Og løsningen: Det er individets problem).
Cotxter: Reklamer i aviser, blade osv. Sundhedsstyrelsens omtale af alkoholikere osv. Ministerens omtale af samme osv.
Institutionsanalyse
Inst1: Sundhedsstyrelsen – der består af mennesker, der har og formidler en moralsk holdning
Hvad er ideologi? Individualisme. Hvad er opf. af køn? Manden drikker, det er synd for kvinden. Barnet er offer. Kulturen ødelægger naturen...
Sundhedsstyrelsen er en statslig inst., der skal varetage folkets sundhed. Rutine: At gentage kampagne hvert år – på trods af at de næppe virker. At anvende kommercielle midler til at opnå demokratiske mål? Manipulation som middel til opnåelse af demokratisk mål.
Bruger transformerende og transporterende medier => ingen samtale med modtageren. Målet er at ramme såvel alkoholikeren som dennes omgangskreds – så de rigtig kan få det smasket i synet.
Hvorfor vælge den stereotypiske mand? Hvorfor vælge den synsvinkel? Har det noget at gøre med en ideologi, der er fremherskende i "tiden" (hos sundhedsst.s personer, hos politikere, hos eksperter el.lign).
Hvad er muligheden for en kritisk person i inst. for at forandre praksis? Det hænger sammen med herredømme og magt...
Inst2: Staten
Inst3: TV, andre sundhedsstyrelser mm.
Subjekter: alkoholiker, der bagefter må se sin kone og børn i øjnene med al den skam, han havde i forvejen... (hans magt minimeres yderligere). S3-ere – bl.a. os og Eva Tune – der ikke mener det virker som andet end som ideologi-forandrende: Individet er selv skyld i det. Det fritager alle andre for ansvar.
Intro til receptionsanalyse
En receptionsanalyse kan inddrage disse træk.
Afsender og modtager
Henvender & Henviser
Hensigt & Hengiver
Hensyn & Magt.
Modtageren kan
Prøv med vores egen reception af alkoholvideoen!