Medier 5/2.05/bu/03-05-01

Mål

- At gennemgå kommunikationsmodeller

- At arbejde med institutionsanalyse

- At arbejde med receptionsteori

Struktur

  1. Kort gentagelse af Gennemgang af Jakobson – arbejde med Sundhedsstyrelsens reklame
  2. Gennemgang af inst.analysemodel - fortsat arbejde med alkoholreklame
  3. Intro til receptionsanalyse
  4. Metaforer
  5. Sammenhæng mellem semantik og syntaks
Kommunikationsmodeller

Hvad er en model? Det er en spørgeramme. Brug dem til at blive opmærksom på træk ved det, du undersøger. Følg dem ikke (kun) slavisk.

Gennemgang, langsomt!

Jakobson:

Alkohol

Sundhedsstyrelsen Reklame Alkoholikere

Billeder med dansk tale

Fjernsyn

Emotiv: Den der drikker er et ondsindet, ubetænksomt umenneske

Konativ: Se hvor synd det er for de andre

Poetisk: Den smukke svenske sommeridyl ødelægges af den store voldsomme, utæmmede alkoholiker

Referentiel: Der er grænser, det er godt at overholde

(Metasproglig: Alkoholgrænserne)

Fatisk: Gentagelse hver uge 40.

Institutionsanalyse

Inst1: Sundhedsstyrelsen – der består af mennesker, der har og formidler en moralsk holdning

Hvad er ideologi? Individualisme. Hvad er opf. af køn? Manden drikker, det er synd for kvinden. Barnet er offer. Kulturen ødelægger naturen...

Sundhedsstyrelsen er en statslig inst., der skal varetage folkets sundhed. Rutine: At gentage kampagne hvert år – på trods af at de næppe virker. At anvende kommercielle midler til at opnå demokratiske mål? Manipulation som middel til opnåelse af demokratisk mål.

Bruger transformerende og transporterende medier => ingen samtale med modtageren. Målet er at ramme såvel alkoholikeren som dennes omgangskreds – så de rigtig kan få det smasket i synet.

Hvorfor vælge den stereotypiske mand? Hvorfor vælge den synsvinkel? Har det noget at gøre med en ideologi, der er fremherskende i "tiden" (hos sundhedsst.s personer, hos politikere, hos eksperter el.lign).

Hvad er muligheden for en kritisk person i inst. for at forandre praksis? Det hænger sammen med herredømme og magt...

Inst2: Staten

Inst3: TV, andre sundhedsstyrelser mm.

Subjekter: alkoholiker, der bagefter må se sin kone og børn i øjnene med al den skam, han havde i forvejen... (hans magt minimeres yderligere). S3-ere – bl.a. os og Eva Tune – der ikke mener det virker som andet end som ideologi-forandrende: Individet er selv skyld i det. Det fritager alle andre for ansvar.

Intro til receptionsanalyse

En receptionsanalyse kan inddrage disse træk.

Afsender og modtager

Henvender & Henviser

Hensigt & Hengiver

Hensyn & Magt.

Modtageren kan

    1. forstå budskabet bevidst og acceptere, forhandle eller afvise budskabet
    2. forstå budskabet ubevidst og blive "manipuleret"
    1. opleve en omverdensforståelse (kønroller osv.) og acceptere, forhandle eller afvise den
    2. opleve en omverdensforståelse ubevidst og blive "manipuleret"
    1. opleve et æstetisk, underholdende, rørende budskab og nyde, forhandle eller forarges over det.

Prøv med vores egen reception af alkoholvideoen!

Metaforer

Def.: Essensen af metafor er at forstå og opleve en slags ting i lyset af en anden.

Lakoff lingvist og Johnson filosof. Mange mener, at metaforer er noget med forsiringer i poetisk sprog - og at vi ikke ellers ser det. Men L&J mener at kunne bevise, at metaforer ikke bare er en lille del af vores sprog, men at det er grundlæggende metaforisk - og at det gælder hele vores konceptuelle system (vores begrebsverden). Denne begrebsverden mener de, kommer til udtryk i fire fænomener: Sprog, tænkning, handling og perception. Det betyder, at siger vi noget om vores sprog, som vi jo har en direkte adgang til, siger vi også noget om vores tænkning, handling og perception:

Vores begreber er metaforisk strukturerede, siger L&J. Det betyder, at vi ikke vælger en hvilken som helst metafor fra gang til gang, vi anvender/beskæftiger os med et begreb, men at begrebet 'trækker en metafor med'.

Metoden til at undersøge dette fænomen er ganske enkel: Skriv en række eksempler på omtale eller anvendelse af begrebet. Se sammenhængen. Giv begrebet og den/de strukturerende metafor(er) et navn:

Diskussion er krig/slåskamp (vent med denne titel!)

Dine påstande er uforsvarlige

Han var ikke til at skyde gennem

Vores diskussion udviklede sig til et regulært slagsmål

Han havde paraderne oppe fra begyndelsen

Han var enormt aggressiv i sine angreb på det, jeg sagde

Jeg må være gået over hans grænser, siden han blev så aggressiv

Vi røg i totterne på hinanden over vores uenighed

De stod som to hanekyllinger og blæste sig op

Det er ikke sådan, at vi først forstår en diskussion og dernæst iklæder den krigens gevanter - nej, vi forstår og oplever diskussion som krig. Vi kan virkelig vinde og tabe, vi kan blive glødende uvenner over overtrædelse af de uskrevne regler osv. Metaforisk omtale er ikke usædvanlig tale - det er det almindelige!

Strukturer af begrebsmetaforer er gennemgribende/systematiske

Tid er penge er en ret gennemgribende metafor for os. *Giv eksempler. *Er det mon godt?

Bemærk! Det er kun et aspekt af begrebet, vi beskriver med metaforen - og det betyder, at vi kan (komme til at) dække over centrale aspekter ved begrebet. Dette er en væsentlig undersøgelse at gøre.

Metaforisering af vores tanke og kommunikationsprocesser

Ideer er objekter/ting

Jeg har en god ide.

Dine ideer er alt for firkantede.

Sproglige udtryk er kasser/kontainere/klæder

Jeg iklæder mine ideer en smuk sprogdragt

Hvordan skal jeg formulere mine ideer?

Dine udsagn er helt meningsløse.

Kommunikation er postforsendelse

Jeg fik budskabet igennem.

Jeg sender dig en tanke.

Modtageren er forkert.

Bemærk hvor dybt integreret i vores sprog metaforerne er. Vi kan slet ikke se dem. Men de betyder meget for vores opfattelse af, hvad vi taler om. Man kan sige, at den anden metafor om kommunikation - med-dele - er trængt i baggrunden (bemærk metaforen) af en udvekslingsmetafor. Vores dele-samfund er blevet til et bytte-samfund: Hvis du må læse min stil, må jeg så læse din? Hvad får jeg for min stil?

Metaforerne har følger (entailments) - vores sprog, tanker, opfattelser og handlinger forandrer sig, når vi opfatter begreber i lyset af noget.

Orienterende metaforer

Vi forstår også den mentale og sociale verden i forhold til vores kropslige omgang med den.

Glæde er op: Jeg er helt oppe i skyerne. Nedtrykthed!

Bevidsthed er op, ubev. ned: Stå op, han faldt i søvn, han sank ind i koma.

Mere er op, mindre er ned: Vores evner går i vejret. Vi skal helt ned i småtterierne for at se problemerne. Hvis her er for varmt, skru ned.

Osv.

=> Hele vores opfattelse af og omgang med verden er metaforisk bestemt. Det må have vigtige resultater for vores læringsformer. Mon de beskæftiger sig med det i pædagogisk og didaktisk videnskab?

Gruppearbejde om metaforer - 30 min.

Analyse af tekster

En metode til at lave en undersøgelse af en teksts metaforiseringer er at finde udsagn i teksten om begrebet og skrive dem op. Er eksemplerne for få kan man tilføje supplerende konstruerede eksempler - fx skrevet i kursiv.

  1. Strukturerende metaforer
    1. Læs TV2-baggrund om Stress. 23. januar 2001.
    2. Skriv alle sætninger ned, hvori mennesket omtales. Prøv at se, om I kan se en sammenhæng (og evt. uoverensstemmeser mellem indslagets deltagere) - skriv den på formen: Mennesket er ...
    3. Diskuter hvad opfattelsen betyder for vores måde at være på.
Didaktiske overvejelser

Hvordan kan børn arbejde med metaforer?

- Finde dem i tekster

- Selv skrive bevidst med metaforer

- Diskutere hvordan forskellige metaforer får os til at være opmærksomme på forskellige træk ved det, vi taler om.

Hvornår?

- Ja, hvornår mon? Jeg har ikke kendskab til egentlige teoretiske og empiriske undersøgelser af det - men mon ikke børn kan forstå det ret tidligt - og bruger det mindre bevidst indtil mellemtrinnet - og lidt mere på overtrinnet - så man kan arbejde mere eller mindre med det fra mellemtrinnet...