Medier 8/2.05/bu/02-05-01

Kopier: Tufte: s. 179

Mål

- At diskutere medieundervisningens mål

- At arbejde med mediedidaktik

Struktur

  1. Diskussion af medieundervisningens mål
  2. Gennemgang af en mediedidaktisk model
  3. Gruppearbejde om mediedidaktik
  4. Fremlæggelse og diskussion
Diskussion af medieundervisningens mål

I grupper 7 minutter

På plenum - jeg trækker løbende linier op til medieforskningens udvikling.

Diskussion af medieundervisningens mål og med - med udvikling af forskningshistorie.

Spørgsmål:

Hvordan fungerer medier ifht børn

Hvad skal undervisningen så gøre ved det?

1920 1950 (1944) 1960- 1980 1990
Kanyleteori Anvendelse Kritisk medieforskning Receptionsteori Blanding?
Effektmåling

Kritik af manipulation

 Medier bruges i børnenes liv - på linie med så meget andet Europa:

Adorno+Horkheimer, 1944

Frankfurterskolen: Medier manipulerer, socialiserer til usunde kapitalistiske livsformer

 Den ekstreme: Teksten er intet. Læsningen af den er alt.

 Modbevægelse: Analyse af både tekst og modtager - ideologikritik og receptionsteori.
Totrinshypotesen: Seerne vælger det fra, der ikke passer med omverdensbilledet.

Medierne sætter dagsordenen.

 Mange faktorer bestemmer børns brug af medierne. USA: Symbolsk usynliggørelse af fx kvinder, sorte, ældre osv. Den mildere:

Tomme pladser

Encoding - decoding

Tekstens modellæser - og den empiriske læser. Om at læse med (den domierende kode), mod, (den oppositionelle kode), eller omkring (forhandlende kode).

 Eller medbevægelse: Dyrkelse af æstetik, teknik, dramaturgi, effekt i og af reklamerne - ingen kritik.
Undersøgelse af afsenderbudskab Undersøgelse af påvirkning af modtagerne Undersøgelse af teksten - ideologikritik af afsenderintentioner Undersøgelse af modtagernes læsning af budskabet  
Børn skal beskyttes(?) Børn skal oplyses(?) Børn skal lære at læse kritisk Børn skal arbejde med æstetik osv i reklamerne Børn skal arbejde selv med produktion, analyse og gensidig kritik.

Gennemgang af en mediedidaktisk model

Et svar på hvad undervisningen skal gøre har den finske forsker Sikka Minkkinen (1978). Hun siger, at de overordnede mål er:

Fakta

Kognitive mål, mål relateret til information

Elever skal have: Kundskaber om massekom. som en del af samf. kulturelle, politiske, økonomiske og tenoogiske udvikling.

Færdigheder

Mål relateret til evner. Æstetiske mål

Eleverne skal lære at bruge medierne på en måde der er givende for deres udvikling - både forbrug og produktion - og evnen til analyse ud fra æstetiske og demokratiske kritetrier.

Motivation

Mål relateret til etik

Medieundervisning bør udvikle elevernes evne til at forholde sig aktivt til emokratisk kommunikation. Alle har ret og pligt til at udtrykke meninger og holdninger.

Dette medfører følgende undervisningsoverskrifter:

  1. Kommunikationens historie
  2. Produktion af kommunikation - hvem gør det - hvordan.
  3. Analyse af kommunikation (indholdet i massekommunikation)
  4. Resultat af kommunikation (mediepåvirkningen)
Tuftes model

Model på overhead

Består af en progression over hele skoleforløbet.

Hver elevproduktion består af zig-zag-modellen:

Videokroduktion (Valg af emne (overvejelser over målgruppe), valg af medie, research, udarbejdelse af synops/drejebog, optagelse/redigering, præsentation og drøftelse)

selvevaluering

gentagen videoproduktion

Gensidig analyse

Videoproduktion

Analyse af børnenes foretrukne tv-programmer

Samlet videoproduktion

Gruppearbejde om mediedidaktik

Gruppearbejde om forløb med medier - med børnetime fra tirsdag som omdrejningspunkt (efter diskussion af mængden af eksempelmateriale). - i ca. 3. klasse.

Fremlæggelse og diskussion