Medier 9/2.05/bu/07-05-01

Kopier: Tufte: s. 179

Mål

- At arbejde med mediedidaktik

Struktur

1. Gennemgang af en mediedidaktisk model
2. Gruppearbejde om mediedidaktik
3. Fremlæggelse og diskussion
4. Analyse af materiale fra BIF
5. Fremlæggelse og diskussion

Et svar på hvad undervisningen skal gøre har den finske forsker Sikka Minkkinen (1978). Hun siger, at de overordnede mål er:

Fakta

Kognitive mål, mål relateret til information

Elever skal have: Kundskaber om massekom. som en del af samf. kulturelle, politiske, økonomiske og teknologiske udvikling.

Færdigheder

Mål relateret til evner. Æstetiske mål

Eleverne skal lære at bruge medierne på en måde der er givende for deres udvikling - både forbrug og produktion - og evnen til analyse ud fra æstetiske og demokratiske kriterier.

Motivation

Mål relateret til etik

Medieundervisning bør udvikle elevernes evne til at forholde sig aktivt til emokratisk kommunikation. Alle har ret og pligt til at udtrykke meninger og holdninger.

Dette medfører følgende undervisningsoverskrifter:

1. Kommunikationens historie
2. Produktion af kommunikation - hvem gør det - hvordan.
3. Analyse af kommunikation (indholdet i massekommunikation)
4. Resultat af kommunikation (mediepåvirkningen)

Model på overhead

Består af en progression over hele skoleforløbet.

Hver elevproduktion består af zig-zag-modellen:

Videoproduktion (Valg af emne (overvejelser over målgruppe), valg af medie, research, udarbejdelse af synops/drejebog, optagelse/redigering, præsentation og drøftelse)

selvevaluering

gentagen videoproduktion

Gensidig analyse

Videoproduktion

Analyse af børnenes foretrukne tv-programmer

Samlet videoproduktion

Gruppearbejde om mediedidaktik

Gruppearbejde om forløb med medier - med børnetime fra tirsdag som omdrejningspunkt (efter diskussion af mængden af eksempelmateriale). - i ca. 3. klasse.

Fremlæggelse og diskussion

Analyse af materiale fra BIF

Ved fremlæggelsen skal de andre grupper have materialet - så I skal kunne fremlægge uden at sidde med materialet - og I skal kunne henvise til hvor i materialet I finder eksempler, der underbygger jeres udsagn.

1. Dan et hurtigt overblik over materialet. Fordel det evt. derefter mellem jer.
2. Hvordan er strukturen, progressionen, målet?
3. Hvad er den eksplicitte didaktik?
4. Find et godt spørgsmål og en god forklaring i materialet – og argumenter for, hvorfor det er godt. Overvej hvad eleverne får ud af at svare på spørgsmålet og af at læse forklaringen. Prøv evt. selv at svare på spørgsmålet.
5. Find et dårligt spørgsmål og en dårlig forklaring i materialet – og argumenter for, hvorfor det er dårligt.
6. Hvad er den reelle didaktik?

BU:

Godt: Lægger op til selvstændigt arbejde. Flere af opgaverne kan give indsigt i, hvad der sker med filmene. Men de kan også vise sig at forekomme meningsløse for eleverne.

Dårligt: Fragmentarisk. Lukkede spørgsmål – ikke særlig meget projektarbejde i det...

Mange spørgsmål – uden fokus. Børnene skal lære rigtig mange ord – men ved måske ikke hvor de skal hen med det. Der er nok selvproduktion – en også alt muligt andet.

Sammenlign med jeres egne forløb

Derefter: Diskussion af, hvordan vurderingen af materialet er kommet i stand (har det fx betydet noget, at man skal se efter spørgsmål – og forsøge at bestemme om de er gode eller dårlige – for eleverne. (Ja det har det – man sætter sig i elevernes sted).