Struktur og mål

Mål

  1. At få kendskab til grundbegreber i den litterære analyse
  2. At undersøge hvordan forhold imellem mennesker opfattes i Dansen med Regitze
  3. At arbejde med rum og skabelse af fiktive rum
Struktur
  1. Arbejde med gruppespørgsmål - frem til run
  2. Fremlæggelse ved Stinne, Ingrid og Jesper
  3. Arbejde med rum og skabelse af fiktivt rum
  4. Arbejde med forhold imellem mennesker iflg. implicit fortæller
Kort gennemgang af grundbegreber fra handout

Arbejde med gruppespørgsmål (45 min.)

Fremlæggelse ved Stinne, Ingrid og Jesper

Spørgsmål til diskussion efterfølgende: Hvordan skabte de rum? Hvad er deres tolkning af bogen?

Fremlæggelse og diskussion af gruppearbejde

Personer, fortælleforhold

  1. Hvilke personer omtales i bogen (undlad bi-bipersoner)?

      Til festen: Karl Åge og Regitze, Børge (den evigt unge, smarte fabriksejer) og Ilse (hans søde, usikre og smukke viv), John (sønnen) og Vibeke (med de to børn) & Brian og pige, Jonas (digteren) og Gloria (fabrikspigen, der fik tæv), Annie (der var med den første og den sidste aften) og Rikard (der er nærsynet på flere planer), Vera (som overses). Desuden: Regitzes mor (parallel- og kontrastperson - *Diskuter!), Fætteren og Birthe, Glorias mand, Frihedskæmperen, Nielsen (stodderen).

  2. Hvem fortæller, hvordan?

      Karl Åge. Indre kræfter, indvendigt syn, medsyn, tilbageblik, scenisk

  3. Hvad er forholdet mellem implicit og eksplicit fortæller?

      Implicit fortæller er ret solidarisk med eksplicit. (Se 33 og 40 for mere tydelig implicit fortæller)

  4. Hvordan udvikler Karl Åge sig? Og Regitze?

      Han bliver en smule mere stædig (jf. sølvbryllup), hun er den samme.

Synsvinkel
  1. Hvordan er personsynsvinklen (indvendigt/udvendigt)

      Indvendig

  2. Hvilken tid? Og rum? Giv eksempler.

      Medsyn, tilbageblik, scenisk.

Komposition
  1. Find 3-5 skift fra medsyn til tilbageblik og omvendt. Beskriv hvordan skiftet markeres. Giv eksempler.

      s. 25: Fra datid til førdatid til datid igen, når fortællingen er kommet i gang. s. 33: markeres ved at John fortæller. s. 44: datid, førdatid, datid igen. Og s. 50 igen.

  2. Er det indre kræfter eller ydre kræfter der styrer kompositionen?

      Primært indre - når noget sker reagerer Regitze i overensstemmelse med sin psykiske og sociale natur.

Rum

Find tre skift fra medsyn til tilbageblik (eller omvendt) og undersøg hvordan implicit fortæller etablerer et rum. Hvilke rekvisitter, afgrænsninger, bevægelser, handlinger osv. (fx s. 44, 46, 63)

44: skyndt sig, aldrig før cyklet som da, pedalerne susede, snoede sig som en gadedreng, forskrækkede bilisters rasende hornkoncert.

46: dørtærsklen, bruse, fyldte hver krog, fugleflok i mørke farver, slået ned, strålende flok

63: huset i oprør, kvindemenneske, der græd som et jordskælv, køkkenbord, plejede, fredelige eftermiddagskaffe.

Arbejde med rum og skabelse af fiktive rum

Hvad er rum? Det er det der afgrænses og fyldes med ting, mennesker, handlinger, bevægelser. Rum er altså noget vi gør.

Derfor skal der ikke mange ting til, men velvalgte.

*Forestil jer Regitzes køkken. Det er gennem forestillingen, der kommer indhold - en alt for overfyldt beskrivelse eller fremstilling i dramaet forvirrer kun.

Rummet skal passe til konflikten. *Hvordan beskriver rummet Karl Åges sindstilstand, da han skal hjem til Johns studenterfest? s. 44.

Mennesker skaber rum. Det betyder, at tilstedeværelse i rummet er alfa og omega. Jf. personen, der kommer ind på en tom scene: "En holdning sidder jo både i ryggen og inde i hovedet". *Vær storsnudet, vær ovenud lykkelig, vær desorienteret...

Rum er også nærhed mellem personer - jf. overtrædelsen af intimitetsgrænsen.

*Hvordan kan situationen, hvor Regitze og John er blevet uvenner, og Regitze og Karl Åge venter på et telefonopkald mm. struktureres rumligt?

Gruppearbejde om imellem mennesker

Diskuter på baggrund af nedenstående citater (og gerne andre selvvalgte): Hvad er den implicitte fortællers opfattelse af kærlighed og venskab og deres funktion i menneskers liv med hinanden?

Sammenlign denne opfattelse med den opfattelse der kommer til udtryk i Inger Christensens digt "VII" fra Sommerfugledalen.

Citater

Dette dyrebare, almindelige nu." (s. 103)

Kærlighed og venskab giver ro, tryghed, sikkerhed. Fylder tiden og rummet. Uden kærlighed og venskab er tiden en trussel - og ikke et løfte om væsentlighed og fylde.

Forslag til yderligere læsning

Keld Gall Jørgensen: Litterær analyse. Prosa og lyrik, 1994.

Susan Nørgaard: "Fortælleteknik" og Birte Sørensen: "Komposition" I: Læsefrugter