Undervisning Cand.pæd.didak. Tekst og genrer, København Den 18. november 2002

Struktur

Hvad er et medium?

Hvad er en genre?

Genrer i tekster produceret med transporterende og transformerende teknologier

Analyse (kommunikationssituation; metafor, modalitet og deixis; fairclough-analyse)

Analyse af kompetencer der er nødvendige for at kunne søge på internettet (et eks. på en medie-kommunikationsteknologianalyse).

Hvad er et medium?

Kommunikationssituation: S1, S2, S3, O, T, M, K, context.

Et medium er en fysisk genstand hvori mennesker sætter mærker ved anvendelse af en teknologi med henblik på at meddele sig til en anden, andre, hvem som helst eller sig selv. Et medium er den fysiske genstand vi ser, hører, (føler, lugter, smager) mærker afsat i. Mærker som vi opfatter som en tekst, en meddelelse til os, andre eller hvem som helst.

Model 1. Dialogmodel. Bang og Døør 1995. Bundsgaard 2002.

Hvad er en genre?

En genre er et sæt af genkommende (indholds- og formmæssige) mønstre i tekster. Mønstrene er dialektisk bestemt af en række faktorer:

• relationen mellem de producerende, konsumerende og påvirkende/påvirkede (fx elev til lærer mens andre elever hører og ikke hører på det, far til mor om barn, den interviewede til intervieweren før, under og efter interviewet),

• institutionen og den sociale sammenhæng teksten produceres i eller produceres til (fx den ”objektive” nyhedsformidlingsinstitution, familien),

• producentens og konsumentens projekt med kommunikationen (fx underholdning, information (brugsanvisning, lærebog, leksikon), livserkendelse (fx skønlitteratur, filosofi)),

• deltagernes forudsætninger og interesser (hvem ved mest om emnet, læreren eller eleven, hvad er vores interesser?, fx vil vi sælge (selv om arla laver undervisningsmateriale om mælk (deres projekt er at informere om mælk), har de først og fremmest en interesse i at sælge mælk))

• mærkerne og mediet meddelelsen fremtræder i (fx tale, højtalertale, tale-og-kropslig-tilstedeværelse, skrift på papir, skrift, hyperlinks og grafik på skærm),

• teknologien hvormed mærkerne produceres og konsumeres (fx synkronicitet-og-distopositet, diskronicitet-og-syntopositet osv., én-til-mange, mange-til-mange osv. (fx en taler i et forsamlingshus, to der taler sammen i skæret fra starinlysene)),

• emnet (fx død, atomfysik, terror, kærlighed, menneskekroppen, skolestilen, disciplin osv.),

• forholdet til cotexter og objekter (fx del af serie, tekst om tekst (reklame for film), forbrugerinformation osv.),

• ”registeret” teksterne skrives i (det lyriske, det dramatiske og det narrative, det alvorlige, det ironiske, det satiriske og det humoristiske, det informative, det instruktive, det filosofiske og det mystiske, det kulturelle og det nyhedsformidlende osv.),

• andre mikroformkrav (fx sonettens strofer, haikudigtet osv.) - som måske er et resultat af de øvrige.

Genrer i tekster produceret med transporterende og transformerende teknologier

Eks. overgenren firmahjemmeside. Coca-Cola vs. Maersk Group.

Hvad er genretrækkene – og hvordan er de bestemt af ovenstående faktorer?

• Coca-Cola er en virksomhed der sælger til forbrugere. Maersk sælger til erhverv.

• CC er enkel og centreret. Maersk er detaljeret og facetteret.

• Ccs mål er underholdning af forbrugere for at skabe brand loyalty og derved sælge. Maersks mål er information til erhvervsfolk for at vise konsoliditet og troværdighed og derigennem sælge.

• Ccs emne er livsstil og sukkervand. Maersks er transport mm. og big money.

• Teknologien. Hypertekstens muligheder udnyttes mangfoldigt. Meddelelsen bliver mulig at rette til mange typer – for CC har også tekster om firmaet og rettet til samarbejdspartnere og investorer. Diskronicitet og distopositet. Ikke megen direkte dialog – envejs med små muligheder for at ”sige sin mening”.

Hver sin undergenre: Brand loyalty-orienteret og Brand keeping-orienteret (?).

Se evt. på

www.kraftfoodsnordic.com/

www.kjaerulff1.com/

www.harrypotter.com

www.pepsi.com

Konsumenten

Konsumentens genkendelse af mønstre i teksten eller i tekstens comtext gør at konsumenten kan fokusere sine forhåndsforventninger, så den resterende tekst læses som et eksemplar fra en given genre.

Min teori betyder også at konsumenten ikke nødvendigvis er klar over hvordan genren er konstitueret – og derfor hverken kan læse konkrete tekster i en given genre i deres fulde dybde eller har indsigt i produktionsforholdene.

Producenten

På samme vis er producenten klar over at givne omstændigheder gør et givet spekter af mønstre hensigtsmæssige hvis producenten ønsker konsumenten skal genkende og godtage en tekst. Overtrædelse af en genre kan naturligvis være et mål.

Analyse (kommunikationssituation; metafor, modalitet og deixis; fairclough-analyse)

Hvordan kan produktionsforholdene aflæses i teksten. Hvordan kan produktionsforholdene kritiseres.

Eks på en analyse af tvinterview.

Medier og kultur: Interview med Auken s. 141ff.

M&Ks analyse:

Interviewer præsenterer omfangsprincippet (du må ikke tale for meget) kræver svar på konkete spørgsmål (klarhedsprincippet, tillige l. 101). Og da int. Handler om aukens usandhedssigen handler det indirekte om sandhedsprinsippet. l. 55: Interviewer: Aukens svar er irrelevant.

Interviewer har forsøgt at komme ind på overgangsrelevante steder i as taletur, men bryder til sidst ind - og ”appellerer han en sidste gang indtrængende til Auken om at samarbejde.” JB: Hvad er M&Ks forestilling om den samtale?

”Og da Auken fortsætter med at bruge omsvøb, bryder intervieweren beslutsomt ind og sætter sagen på spidsen (l. 164), så han tvinger auken til at indrømme, at beslutningen reelt var taget (l. 166).” (s. 146ø). Er det det der sker? Over for hvem indrømmer auken det? Hvad er samtalen værd hvis den anskues som foregået mellem de to? Intet. Vi ser analysandens forestilling om seerens konklusioner på de meget svært forståelige udvekslinger mellem interviewer og auken. Men hvad vil det så sige at auken har indrømmet noget?

Vores analyse

Hvem bestemmer i et tvinterview? Journalisten – er det ”hjemme hos ham”? Er det kun ham der må bestemme hvad der tales om? Er det op til ham at vurdere kvaliteten af svaret?

Er det en samtale hvor der gælder de samme regler som for en samtale en-og-en? Eller er der andre ”principper” og interesser der også må vurderes? Hvordan i dette tilfælde?

- Auken taler til en lang række tidligere dialoger også – beskyldninger mod ham tilbagevises (l. 170ff. Om rettelse i referat) og tidligere kritikere intimideres (roskildevalgte, l. 45).

Rammerne for samtalen er hårdt bestemt af at det er et direkte fjernsynsinterview. Jf. fx afslutningen – der er ikke mere tid – så kan vi afbryde midt i et argument (om argumenter).

Er det en samtale? Nej det er et interview som transmitteres til en million mennesker der er andre steder på samme tid – og som optages så det kan bruges som kilde i andre samtaler. Hvad betyder interviewformen? At der er en der har sat dagsordenen og en anden der må kæmpe for at få sin igennem – og at denne kamp ikke må blive for tydelig – for at vil seernes indre emma gad bedømme det som overtrædelser af ”almindelig” høflighed (og det er den analyse der er lavet i medier og kultur). Genren sætter altså snævre rammer for hvem der kan hvad hvornår.

Bemærk medier og kulturs metafor: intervieweren er dirigent.

Deixisanalyse. Bemærk alle de mange grupper vi-erne repræsenterer. Bemærk bestemthedsformen i brevet – det er et fra konteksten kendt brev – og dets betydning er også klar – selv om der ikke er enighed om hvad det betyder(sic!)

”Det er imidlertid ikke rigtigt”: Det-et henviser til en cotext – nogen har sagt det tidligere – og det er det auken svarer på.

Metafor: Angriber. Hovedet på blokken. M&K: Dirigenten.

Modalitet: Konkrete spørgsmål modsat ukonkrete svar (=ministeren taler udenom).

Analyse af kompetencer der er nødvendige for at kunne søge på internettet (et eks. på en medie-kommunikationsteknologianalyse).

1. Dan søgeord (dvs. forstå internettets opbygning og kend til emnet)

2. Læs linkside – dvs. skim og læs potentiel tekst ud fra kontekst af nøgleord

3. Vurder potentiel tekst

4. Vurder faktisk tekst ud fra skimningsanalyse

5. vurder faktisk tekst ud fra nærmere analyse af sværhedsgrad, informationernes detaljerethed, sammenhæng, tekstens kvalitet (form og indhold).

6. Vurder tekstens producent og produktionsomstændigheder.

7. Brug teksten.

Oversigt over kompetencer der aktualiseres af internettet

Jeg ser det som nogle centrale kompetencer, at eleverne:

1. Har søgefærdigheder, dvs.

   1. kan finde det, de søger, og det vil ofte sige:

      1. Vide noget om det, de søger viden om,

      2. og kende søgemaskiners forskellige søgemetoder, selektionskriterier, opdateringsformer, præsentationsformer og sorteringsmetoder.

   2. ved (eller har velkvalificerede forestillinger om) om det de søger er muligt at finde,

   3. kan begrænse deres søgninger så de finder det de søger i tilstrækkelige mængder – ikke for meget og ikke for lidt,

   4. kender steder der er normalt giver gode oplysninger og links (fx centrale undervisningssites som elektronisk mødested for undervisningsverdenen, skolernes databaseservice osv.)

   5. kan danne sig et hurtigt overblik over det fundne – er det overvejende relevant eller irrelevant

2. Har tekstanalysekompetencer, dvs.

   1. kan gennemse de fundne sider for, om de er relevante i elevernes sammenhænge,

   2. kan skabe sig et overblik over de relevante sider,

   3. kan sætte sig ind i sidens institutionelle og personelle kontekst (hvem har lavet siden, med hvilke mål, for hvem, med hvilke underliggende holdninger osv.),

   4. kan bestemme kvaliteten af sidens oplysninger, og

   5. kan bestemme i hvilken grad sidens oplysninger er dækkende, farvede, overdrevne osv.

3. Kan anvende de fundne oplysninger i de relevante sammenhænge.

4. Kan og vil styre uden om sider med indhold, der ikke er “passende” (sex, vold, fascistisk og racistisk propaganda osv.)

5. Selv kan producere hjemmesider, der

   1. relevant udtrykker det, eleven vil udtrykke (elevens projekt),

   2. er tilgængelige og forståelige for læseren (eleven skal kunne vurdere, hvad og hvordan han eller hun skal fortælle om de situationelle kontekster)

   3. såvel udtryksmæssigt som indholdsmæssigt bidrager til, at læseren lærer, inspireres og/eller underholdes.

Disse kompetencer er for en stor dels vedkommende danskfaglige; de omfatter bl.a.:

Tekstanalyse,

arbejde med sagprosa og andet faktastof,

arbejde med den skriftlige dimension, (giver mulighed for tematisering af såvel processkrivning, elevens projekt (jf. Vibeke Hetmar: Elevens projekt – lærerens udfordringer) og modtagerbevidsthed, som arbejde med computerskrivning, layout og indholdspræsentation), og

vide muligheder for projekt- og tværfagligt arbejde.