|
Mundtlig og skriftlig fremstilling, cand. pæd,
DPU 22. oktober 2002
Jeppe Bundsgaard
Overhead: Katrine slår op med Peter.
Mediets betydning for meddelelsen
Eksempel Tufte & TVTEEN
1. Mediets betydning for meddelelsen
Hvad er et medium?
Et medium er noget der er imellem os. En kommunikationsteknologi
er de fysiske, sociale og mentale redskaber der kan frembringe mærker
i mediet, som vi kan opfatte som meddelelser. Tilsammen kan medium og
kommunikationsteknologi kaldes et artefakt. Fx er en fjernsynsskærm
et medium for de mærker der sættes af
fjernsynsteknologien (kameraer, sendemaster, antenner, fjernsynets
elektronik osv.). Luften er medium for lydbølgerne (mærkerne)
der sættes med stemmebåndet, svælget,
luftkontrollen (lungerne, maven mv.), tænderne osv. eller med
radioteknologien (mikrofoner, sendemaster, antenner, højtalere,
signalmodtagere osv.)
Jeg anvender denne i dansk
sammenhæng atypiske definition fordi den er konsistent og for
at kunne tale om de konkrete fysiske ting der er på spil i
kommunikationssituationen.
Hvad er mediets betydning for meddelelsen?
Eksempel:
Interview med elever i mit
ph.d.-projekt. Hvordan skal Katrine slå op med Peter?
Diskussion 5 min. på holdet: Hvad betyder de forskellige medier
for meddelelsen?
Brevet er personligt (skriften
viser personlige træk modsat ”trykte” typer på
en skærm). Giver tid til at tænke og have sin
ulykkelighed for sig selv. Men giver ikke mulighed for at spørge,
problematisere direkte. Giver ikke mulighed for at forenes i ny
forståelse eller rase ud osv.
Email gælder det samme –
men email var for eleverne jeg talte med mere acceptabelt end brev.
Hvorfor? Det ved jeg faktisk ikke.
Sms. Fint – kort og kontant
– og så kan der forholdsvis hurtigt svares.
Telefon. Så kan man høre
begrundelsen osv.
Møde op. Det bliver måske
pinligt osv.
Lade som ingenting – at
ikkekommunikere er også en kommunikation...
En mediehistorie
Tale og skrift.
8000 f.kr. Plov i jorden i
Mesopotamien (og Ægypten). Småsten og siden lerkugler
symboliserer fx kvæg eller korn. Arbejdsdeling.
omkr. 3300 f.kr. Lerkuglerne
pakkes ind i konvolutter. Der skrives tegn der symboliserer indholdet
udenpå. Kuglerne udelades. Tilbage er lerflader hvorpå
der skrives tegn: Skrift.
omkr. 3100 f.kr. findes fuldt
udviklede skriftsystemer i Mesopotamien og Ægypten.
Hvad betyder det?
Arbejdsdeling, overgang fra
egalitære stammer til autoritære bysamfund. Præster
bliver magthavere – de kan skrive, opkræver skatter,
udformer jura. sovjetisk assyriolog ”one of the worst
totalitarian regimes known to history”. Lister: Over varer,
embedsmænd, love osv. Derefter: Alt i verden kan skrives ned
(blomster, stjerner, dyr, varsler osv. osv.: Videnskaben
systematiseres). Teksten er en upersonlig autoritet, objektiv. Den
kan der henvises til i en samtale – hvorved
autoritetsmodsætningen forandrer sig – det bliver i
stadig højere grad tekst i stedet for personer (fx de gamles
råd). Endelig bliver historiefortællingen forandret af at
den kan skrives ned – den kan altså i mindre (men stadig
naturligvis i nogen) grad omtolkes løbende i forhold til de
aktuelle magtforhold.
Udviklingen af et skriftsystem
forandrer altså samfundsformationen, forandrer
autoritetsrelationerne, forandrer videnskaben og historien – og
sikkert også tænkeformerne.
Omkring 1000-800 f.kr.: Fønikkerne
”trækker” de fonetiske tegn ud af hieroglyfferne –
og har dannet grundlaget for alfabeterne. Det græske alfabet og
den nordiske (nord for sortehavet i første omgang) futhark
skabes på grundlag heraf – med indføjelse af
vokaler. Og så indtraf der ganske mange interessante
forandringer socialt og særlig mentalt. Jeg vil nøjes
med at fortælle om logocentrismen, som er en teori jeg har
destilleret ud af Jaques Derridas Om Grammatologi.
Når
vi begynder at skrive vores lyde ned – og ikke vores gestik,
mimik, følelser osv. så bliver vi opmærksomme på
lyden som det der repræsenterer meddelelsen. Dvs. at vi
”glemmer” fx gestik og mimik i vores tænkning over
sprog og indhold – ikke når vi kommunikerer for der kan
vi ikke undgå at kommunikere med gestik og mimik også.
Centreretheden
om det fonetiske kan kaldes en fonocentrisme
(fono: lyd).
Opmærksomheden
på det lydligt formulerede er en opmærksomhed på
det begrebsmæssige til forskel fra drifterne, det
følelsesmæssige og kropslige. Fonocentrismen fører
altså til en opmærksomhed på ordene, strukturen,
det lineære, logikken. Eller: Fonocentrismen fører til
en logocentrisme (logos betyder ord, fornuft, tanke.
Og så er grunden lagt til
den vestlige kulturs styrke og svøbe: Vores dyrkelse af
fornuften og det synlige frem for af ånden, sjælen, det
usynlige.
Åbning? Chat: inddragelse af
nye forkortelser og ikoner der indikerer følelser og drifter.
Er det en mulig forandring af skriftens muligheder. Vil det kunne
udvikle sig over tid til at indgå i ”følelsesløse”
tekster (vi kan naturligvis heller ikke i traditionel skrift undgå
at udtrykke eller at forholde os til følelser – men det
sker med ord og som medbetydninger der ikke er umiddelbart synlige).
Bogtryk
omkring 1100 i Korea. Begtryk
opfindes – men fænger ikke – de sociale
omstændigheder er ikke til stede.
omkring 1450 e.kr. Trykpresser
anvendes til at trykke hele udskårne sider, spillekort olign.
Gutenberg finder på de løse typer og udvikler en række
teknikker (fx en trykpresse der trykker mere jævnt, tryksværte
der er mere jævn mv.). Han lever af at trykke afladsbreve –
mens han sætter sin berømte 42 liniers bibel op. men
økonomisk går det trægt. Trykkeriet brænder
ned og Gutenbergs omkring 25 mand spredes for alle vinde – alle
bærer de på hemmelighederne bag bogtrykning.
I løbet af 50 år
trykkes mellem 8 mio. og 15-20 mio. eksemplarer af mellem 30-35.000
udgaver. Det svarer til hvad der er skrevet i hånden i de
foregående 1000 år.
Hvad betyder det?
Teologerne: Tror at de vil nå
frem til den første bog gennem sammenligning af alle
afskrifterne. Astronomerne: Tror de vil nå frem til de sande
love i guds naturlige bog.
Teologerne skriver stadig flere
kommentarbind til den store bog – rækken vokser i stedet
for at formindskes.
Astronomerne kan sidde rundt i
europa med den samme bog og sammenligne resultater – er der en
fejl i stjerneaflæsningen på side 20 så er den der
også i de andres bøger.
Over et par århundrede blev
de belæste klasser altså stadig mere naturvidenskabeligt
overbevist. Samtidig blev biblen tilgængelig for stadig flere
ved mellemkomsten af bibelsælgere med ”billige”
masseproducerede oversatte bibler – så folket blev stadig
mere troende!
Telegraf, telefon, film, radio, tv, internet.
Hvad kendetegner nyere medietyper?
De er produceret med teknologier der transporterer og transformerer
meddelelsen. Fx telegrafen. Et tryk på en knap transporteres
som en elektrisk impuls frem til en skriver eller lydkilde –
disse mærker kan nu konsumeres – men det er ikke det
samme mærke – afsender og modtager ser ikke det samme
mærke.
Telegrafen gjorde Morse rig på
20 år. De første meddelelser over det transatlantiske
kabel var børskurser og nyhedstelegrammer. Telegrafen er en
mere ”offentlig” komm.teknologi, hvor telefonen er en
mere intimiserende.
Meddelelsen produceres ét
sted og kan øjeblikkeligt konsumeres et andet sted.
Hvad betyder det?
Mulighed for kommunikation
fra én (gruppe) til en masse personer.
Meddelelsen kan forvitres.
Der er grænser for båndbredden (ret relevant ifbm
internet i dag). Der er grænser for antallet af kanaler (ret
interessant for den nye mobiltelefoni – jf salget af
frekvenser – og for radio og tv fx – der er grænser
for hvor mange personer/grupperr der kan sende deres programmer ud.
Dvs. at der er grænser for hvem der kan meddele sig. Det
problem eksisterer ikke (teknisk set) på internettet.
Hvilke problemer giver det?
At alle kan meddele sig –
og ingen ved hvem der meddeler sig hvor – hvem som helst kan
kalde sig professor og udtale sig om islam (jf. islaminfo.dk) –
hvem som helst kan formulere verdens klogeste og mest indsigtsfulde
visdom – og ingen opdager det.
Hvilke muligheder giver det?
Fx at jeg kan vedligeholde en
hjemmeside hvor jeg publicerer tekster der er i udkast, at jeg kan
rapportere om mit projekt løbende og lægge op til debat
om det, at jeg får styr på strukturen løbende, at
andre kan få glæde af mit arbejde mens det foregår
og ikke to år senere, at jeg kan publicere tekster om konkrete
forløb og om praksis; tekster der ikke ville have fundet vej
til en afhandling eller en bog. At jeg kan lægge mine
læsninger af relevant litteratur på nettet – som
jeg nu lige synes og har tid – ikke som de passer ind i min
afhandling osv. osv.
Og det betyder at elever kan
publicere tilsvarende tekster fra deres igangværende
projekter, at de kan blive deltagere i en mere relevant og
betydningsfuld kommunikationssituation end den traditionelle
lærer-elev-sammenhæng.
Hvad betyder det at meddelelsen
fremkommer på en skærm? DISKUSSION på holdet.
Først helt konkret.
Så mere konsekvens for
indhold.
Deltagerne kan ikke tale i
munden på hinanden. Der må udvikles nye genrer for
samtale. Fx debatprogrammets – som ikke handler om sammen at
blive klogere, men om at vinde. Kampen dyrkes i stedet for dansen.
Deltagerne ved ikke om deres
modtagere (bag skærmen) forstår hvad de siger.
Autoritet forandres.
Indhold der ikke har billeder
bliver ikke interessante – lige gyldigt næsten hvor
interessant indholdet er.
Der må ikke være
pauser. Der skal være underholdning. Man skal kunne koble på
og af (hvilket jo ellers er meget uhøfligt i
ansigt-til-ansigt-kommunikation).
Eksempel: Elevinterview
Hvordan læser vi en skærm?
Centrallæsning. Periferilæsning. Lineær læsning.
Indholdslæsning i en
hypertekst. Læseren har ikke nødvendigvis samme projekt
som afsenderen. Hvad betyder det for indholdslæsningen? Skimme,
overblik og nærlæsning – og fokuslæsning og
forstyrrelse.
hypertekst vs. intertekst(?)
Langsomheden som xx præker
den – skrive håndskrift, læse grundigt, dyrke
meddelelsen – i stedet for immediacy.
Tufte – gennem produktion
lærer vi at analysere.
TVTEEN -
hvorfor –
bruger elevernes interesse. Giver
dem redskaber til analyse. Grundlag for kritik.
hvad –
Zig-Zag.
Journalistik (projekt, historie),
teknik.
hvordan – samarbejde...
| 
