Skriftlig og mundtlig formidling, dpu 12. nov. 2002.

Historie

Rohman og Wlecke (1964): Førskrivning, skrivning og genskrivning

Elbow (1973) og Murray (1968): Romantisk skrivesyn: Eleverne skal finde det der er inde i dem frem – gennem introspektion, friskrivning. Og først skal skriveren slet ikke tænke på en modtager – men på at få udtrykt det hun vil. Kreativ skrivning. Skrivning kan ikke undervises, men skrivesituationer kan tilrettelægges.

Britton (1975) og Emig (1971): Undersøgelser af hvad skriverne faktisk gør! Kritik af tradition: Al for lidt kreativ skrivning og skønlitterær skrivning. Skrivning foregår ikke i en simpel tretrinsproces. Det er meget mere kompliceret og cirkulært.

Flower og Hayes: kognitiv procesmodel: Planning, translating, reviewing (se model s. 51). Rekursive processer.

Skrivning som social handling. Det kreative genis død! Vi lærer af hinanden og låner og imiterer osv.

Modtagerbevidsthed – en tekst er ikke god fordi den siger alt, men hvis den siger det modtagern har behov for at vide og kan forstå det.

Diskussion af centrale nøgleord

• Sprogsyn og læringssyn

  • Sprogsyn. Vygotsky: Sproget er et socialt fænomen. Vi lærer at tale, vi bruger talen til at få styr på vores tanker. Egocentrisk sprog er tanker før de er blevet tavse – det egocentriske sprog er en overgang fra det sociale til det individuelle/private. Dvs. at tanker er internaliserede sociale forståelser af verden. Dvs. at det er smart at bruge samtalen til at udvikle nye tanker med. Ved at tale og samtale lærer vi nye forståelser af verden, som vi efterfølgende kan tænke.

  • Sprog bruges til at kommunikere med. Det er ikke et system i den forstand at det eksisterer uafhængigt af brug. Sprogets raison-d'être er at formidle menneskers kommunikation. Derfor skal skrivning også altid ske med opmærksomhed på hvem der kommunikerer hvad med hvem.

  • Læringssyn. Lave & Wenger. Situated learning. Vi lærer i praksissammenhænge. Legitim perifer deltagelse.

  • Læring sker når vi er optagede af det der sker. Når læringen er ”på alvor”. Ikke gennem astrakte visninger eller forklaringer.

  • Læring sker som imitation. Derfor er begrebet ”modellering” så vigtigt (jf. både Dyste og Evensen).

  • Kundskab er (ikke blot at kende fakta, men) at kunne agere i den situation, hvor man er med de redskaber man har så situationen udvikles i en sundere retning (dette er min tolkning af et helhedssyn, et dynamisk syn og et strategisk syn på kundskab). Og det er at kunne forholde sig til hvorfor man gør som man gør – et politisk og etisk perspektiv og et metaperspektiv.

• Proces og projekt

  • Evensen siger at vi ikke skal skrive på liksom, men på alvor.

  • Hetmar siger at vi skal tage udgangspunkt i elevens projekt – det er vores udfordring.

    • Hvad betyder det? DISKUSSION på klassen.

    • Jeg oplever at både Evensen, Hoel og Hetmar skaber en situation der nok giver eleven rammer hvorindenfor hun kan skabe sit eget projekt på alvar. Men situationen er ikke en reel kommunikationssituation. Det er en skolesituation, hvor man kommunikerer med læreren og evt. nogle elever. Det er først og fremmest lærerens projekt og elevernes udfordring (som de ikke selv har bedt om).

    • POS objekt: Det er skriveundervisning – dvs. kompetencerne og aktiviteterne er i centrum, ikke emnet eller projektet. (jf. Evensen 4 punkter, s. 10)

    • For mig at se må vi skabe situationer der gør skrivningen til en naturlig del af projekter med andre mål. Skrivning for skrivningens skyld bliver let meningsløs – også selv om det er elevens projekt. Dvs. Skrivning skal ske fx som del af et avisprojekt, fx som del af en kommunikation om et fx samfundsfagligt emne, fx som del af produktion af en roman eller novellesamling der skal sættes flot op og distribueres til forældrene, fx som del af en litteraturlæsning. Skrivning skal bruges i masser af sammenhænge som medskrivning, tankeafklaring osv., hvor skrivningen ikke nødvendigvis er det primære objekt for den fælles opmærksomhed.

• Responsgrupper og organisering

  • Hoel siger at forskningen i responsgrupper alt for meget har fokuseret på selve responsgruppen og ikke på alt det der er udenom: klasserumskontekst og -kultur, responsvarianter (organisering af responsen), kognitive og holdningsmæssige processer, de sociale og følelsesmæssige processer. Og ikke mindst: Responsgivningens historie og placering blandt andre aktiviteter i undervisningen (en gang hvert år fx er ikke nok...), responsgivningens pædagogiske dimensioner (instrukser i tale og på skrift, graden af faste strukturer (fx skal responsmodtager tie?), graden af internalisering af regler for samtalen).

  • En lille ekskurs: Pædagogikken i skolen er lagt stadig mere an på elevernes selvorganisering og selvstændige arbejde alene og i grupper. Hvem underviser dem systematisk i det? DISKUSSION på klassen.

    • Der er i hvert fald to overordnede genrer, hvor eleverne skal have udviklet ordentlige samtaleregler: 1) Respons og 2) fælles beslutningstagning (demokratisk dialog, fælles produktion af fx skriftligt produkt, samarbejde omkring computere).

    • Responsreglerne er de traditionelle: Giver: Kommenter det, som er positivt i teksten. Stil spørgsmål til teksten, vær specifik. Modtager: Noter spørgsmål, svar ikke på dem. Stil spørgsmål, hvis der er noget du vil have svar på.

    • Fælles beslutningstagning:

• • Al relevant information deles blandt gruppens medlemmer.

  • Vurderinger og meninger skal understøttes af begrundelser.

  • Forslag og meninger kan udfordres og diskuteres.

  • Alternative meninger undersøges før en beslutning tages. Hver person skal på tur opfordres til at tale.

  • Alle i gruppen opfordres af de andre i gruppen til at tale.

  • Gruppen skal forsøge at nå til enighed.

  • Gruppen accepterer et kollektivt ansvar for de beslutninger der tages og for de handlinger der udføres som resultat af beslutningerne (Thinking Together).

  
  Derudover er der interaktionsregler mere socialt: Hvem holder musen. Hvem skriver. Hvem læser. Hvornår er vi færdige. Hvor meget må man genere andre for at få det bedste ud af sit eget arbejde osv.

• Stilladsering – ved skrivning og generelt

  • Vygotskys nærmeste udviklingszone. Vygotsky siger at vi lærer noget når vi beskæftiger os med noget der ligger lige uden for det vi kan klare. Når vi har noget at stå på, men ikke har bygget vægge derfra endnu. I modsætning til Piaget mener Vygotsky derfor at der skal nogen til at udfordre os så vi rejser os fra gulvet. Det kan være en lærer eller mere

  • Bruners stilladsering. Stilladsering kan både ske når læreren taler med eleverne – udfordrer dem i deres nærmeste udviklingszone. Men det kan også foregå per stedfortræder – fx i form af skriftligt materiale – eller udvikling af faste regler for fx responsgivning.

    • DISKUSSION af anvendelsesperspektiverne – og problemerne. Bliver let til opskrifter som følges slavisk (jf. skoleanalysemodeller: Personer, miljø, tid, sted osv.).

    • DISKUSSION: Hvad fordel er der ved at eleverne selv medudvikler dem? Jf. Thinking Together.

    • Ex på stilladsfunktioner ved respons: Systematisere og konkretisere responsen. Strukturere responssamtalen, huskeliste ved skrivning. Mulighed for selvrespons. Giver et metaperspektiv på skrivning.

• Tale og skrive ved planlægningen og ved responsgivningen.

  • Lad os lave en artefaktanalyse af talen og skriften. Hvad kan talen være i en elev-elev eller lærer-elev(er)-relation? Flydende og flygtig. Associerende og springende. Ikke-bindende. Samskabende (når der samtales). Hvad kan skriften være? Sammenhængende og fastholdt (vi kan vende tilbage og uddybe). Monologisk (selv om den i en anden forstand godt kan være dialogisk eller multilogisk). Bindende.

  • Hvad betyder den artefaktanalyse? At skriften kan bruges til at komme dybere ned – men ikke nødvendigvis omkring alt muligt. At skriften kan formidle argumenter, som responsmodtageren fx kan vende tilbage til igen indtil hun forstår.

• Hvilke sproganalytiske metoder kan man bruge ved bearbejdningen af elevtekster?

  • file:///C:/Gamle%20dokumenter/Undervisning%20-%20tidligere/Uvnoter%20OS/Elevtekster/Forløb%20på%201.07/elevenstekst.htm

• Film og tv – didaktik og pædagogik

  • DISKUSSION: (Hvordan) kan vi overføre processkrivningspædagogikken på film/tv-didaktikken? - Reelle kommunikationssituationer. Stilladsering i form af begreber (dækbilleder, spib, sekvens, voxpop osv.), vejledninger (fx interviewspørgsmålene, hjælp til problemformulering og fokusering – eleverne skal skrive det ned så de kan bruge det til at tænke med og til at mindes om hvad de tænkte).

• Skrivning og læsning på internettet

  • Skriv selv på nettet for at forstå hvad det er for et medium (Tuftes og Hansens zig-zag-modeller)

  • Gennemgang af læsestrategiundersøgelsen. Hvad stiller det af krav til skrivningen?

• Elev- og lærerroller

• Processkrivningens faser